Her er aftalen, der skal flytte milliarder mellem kommunerne
Et politisk flertal er blevet enige om en ny kommunal udligningsreform.
Opdateres...
Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet er blevet enige om en reform af det kommunale udligningssystem, der omfordeler milliarder af kroner mellem kommunerne for at sikre en mere lige velfærd i Danmark.
Dermed er partierne kommet i mål med en af de mest minefyldte politiske discipliner efter et langt og betændt forhandlingsforløb.
Aftalen præsenteres 11.30 ved et pressemøde i Finansministeriet.
Den betyder blandt andet, at cirka 1,4 milliarder kroner bliver flyttet til landets 30 yderkommuner, og samtidig bliver der sikret en ekstra statslig finansiering til kommunerne for op til 6,5 milliarder kroner i 2021 og 5,5 milliarder kroner derefter.
I Østjylland er de kommuner, der skal aflevere mest Aarhus og Skanderborg Kommuner. Aarhus Kommune skal aflevere 78,3 millioner kroner, og Skanderborg skal aflevere 42,8 millioner kroner.
Med aftalen om en udligningsreform vil i alt 19,3 milliarder kroner årligt blive flyttet på tværs af kommunerne, oplyser Social- og Indenrigsministeriet.
Hovedpunkter i aftalen om et nyt udligningssystem
Flere penge til udligningssystemet
Med reformen af udligningssystemet bliver der ifølge aftalepartierne skabt et mere robust og enkelt system, som vil give kommunerne stabilitet og forudsigelighed om de økonomiske rammer.
I alt medfører aftalen, at der flyttes cirka 1,4 milliarder kroner til landets 30 yderkommuner.
Hovedbidragsyderne er stadig særligt Gentofte og Rudersdal.
Udligningssystemet får tilført op til 6,5 milliarder ekstra fra staten i 2021 og 5,5 milliarder kroner varigt.
Der kommer et særligt tilskud til udsatte yder- og ø-kommuner på 1,5 milliarder kroner og et tilskud til udsatte hovedstadskommuner på 0,6 milliarder kroner.
Den såkaldte 'hovedstadsudligning' bliver afskaffet, og der bliver sat et loft over kommunernes rabat fra overudligningsordningen.
Flere penge til kommuner med mange ledige og svage ældre
Aftalen justerer en masse ting, der har været efterspurgt længe.
- Blandt andet kan kommunerne fremover i højere grad regne udgifter til dagpenge med i opgørelsen af deres behov for udligningspenge.
- Hvis der pludselig bliver ekstra mange ledige i en kommune, vil kommunen få et særligt tilskud.
- Udlændingeudligningen, der udløser penge til kommuner med særligt mange udlændinge, halveres.
- Der er forskel på, hvor længe borgere lever, og hvor svage eller friske, de er, mellem kommunerne. Aftalen sender flere penge til kommuner, hvor borgerne har en lav gennemsnitlig levetid, og som har høje udgifter til ældrepleje.
Udlændingeudligningen halveres
Udlændingeudligningen, der tilgodeser kommuner med en høj koncentration af indvandrere, bliver halveret. Det har særligt været Venstres store ønske.
Venstre og Konservative kritiserede, at regeringens udspil til en ny udligningsreform særligt tilgodeså socialdemokratiske kommuner på Københavns vestegn.
Indkomstskatten skal holdes i ro
Kommunernes indkomstskat skal under ét holdes i ro.
Kommuner med tab får dog mulighed for tilsvarende at øge indkomstskatten og selv beholde de ekstra indtægter. Til gengæld etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser, som svarer til rammen for skattestigninger.
Over fem år går staten så ind og finansiere de manglende indtægter, som kommunerne måtte få ved at sætte skatten ned.
Særlig aftale mellem S og V
Forliget er aftalt, så enkelte partier ikke har vetoret.
Samtidig har regeringen og Venstre ekstraordinært lavet et delforlig, der betyder, at de hver især ikke vil foretage grundlæggende ændringer af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, uden at der er enighed om det mellem de to store partier.
Forhandlinger med store bump på vejen
Den har været undervejs længe, den store svære ændring af udligningssystemet. Så sent som i 2018 forsøgte den forrige VLAK-regering, men måtte opgive at finde flertal for en ny ordning.
I slutningen af januar kom S-regeringen så med sit bud på, hvordan omfordelingen skulle se ud. 1,4 milliarder skulle "fra øst mod vest", så især kommuner i Jylland, på Fyn og øerne ville få flere penge.
Men der var meget ved det udspil, der fik en skidt modtagelse:
Velhavende kommuner beklagede, at de skulle betale endnu mere til udligningssystemet end før.
Venstre og Konservative kritiserede, at regeringens forslag var lukrativt for en række kommuner med en høj andel af udlændinge - særligt de socialdemokratiske kommuner på Københavns vestegn.
Under forhandlingerne beskyldte særligt Venstre regeringen for at tilbageholde de beregninger, der lå til grund for regeringens prioriteringer.
Og forhandlingerne kuldsejlede totalt, da en meget intern ’angrebsmail’ havnede hos Jyllands-Posten. Mailen beskrev Socialdemokratiets planer om at angribe Venstre - blandt andet med ting fra forhandlingsrummet. Tilliden mellem forhandlingsparterne lå ifølge Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen "på et meget lille sted". Både finansminister Nicolai Wammen og statsminister Mette Frederiksen måtte beklage.
For at for at gøre stemningen god igen og få Venstre tilbage til forhandlingsbordet, gik regeringen blandt andet med til at halvere udlændingeudligningen - det særlige tilskud til kommuner med mange borgere af udenlandsk herkomst.
Men så kom coronakrisen...
Snart sidste udkald for en aftale
Efter mange uger hvor alt politik har handlet om at krisestyre Danmark igennem coronakrisen, har partierne altså nu fået udligningsreformen i hus. Og det var ved at være på høje tid.
Aftalen skal være på plads senest midt i maj, hvis den skal nå at blive færdigbehandlet i Folketinget inden sommerferien.
De seks kommuner, der afleverer mest:
* København: 465,7 millioner kroner
* Gentofte skal aflevere 164 millioner kroner
* Rudersdal skal aflevere 115,3 millioner kroner
* Aarhus skal aflevere 78,3 millioner kroner
* Greve skal aflevere 54,1 millioner kroner
* Skanderborg skal aflevere 42,8 millioner kroner
Kilder: Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.
Nogenlunde samtidig begynder regeringen og kommunernes årlige forhandlinger om kommunernes økonomi for næste år, hvorfor det selvsagt er smart at vide, hvor udligningsreformen efterlader kommunerne.
Ude i landet skal de 98 kommuner også kunne nå at indrette sig efter det nye udligningssystem, inden de skal lave deres budgetter for 2021.
Og endelig har særligt de to store borgmesterpartier, Socialdemokratiet og Venstre, en interesse i at få udligningsreformen overstået, så den ikke rumsterer for meget op til næste års kommunalvalg.
Her er de seks kommuner, der får mest:
* Guldborgsund: 120,2 millioner kroner.
* Vejle 115,7 millioner kroner.
* Næsved: 110,5 millioner kroner.
* Kalundborg: 103,09 millioner kroner.
* Vordingborg: 97,1 millioner kroner.
* Holbæk: 94,1 millioner kroner.
Kilder: Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.
