Banebrydende forskning kaster nyt lys over vikingetiden

Med en ny metode har forskere præcist dateret, hvornår vikingerne bosatte sig i Nordamerika. Det åbner for en "gylden opdagelsestid", siger arkæolog.

Historiebøgerne bugner med fortællinger om, hvordan Christoffer Columbus i 1492 ”opdagede” Amerika.

Men allerede flere hundrede år før havde Nordamerika haft besøg af et andet folkeslag fra det europæiske kontinent – vikingerne.

Et hold af internationale forskere har set nærmere på en række træ-genstande fra en vikingebosættelse, L’Anse aux Meadows, på den canadiske ø Newfoundland.

Med hidtil uset præcision har de dateret, hvornår vikingerne bosatte sig i den canadiske lejr. Og resultatet viser, at vi i år kan fejre et jubilæum.

Forskernes bud er, at lejren blev bygget i 1021 – altså for præcis 1000 år siden.

Søren Michael Sindbæk, der er arkæolog og professor MSO på Aarhus Universitet, forklarer, at man fra islandske sagaer i forvejen vidste, at vikingerne – eller nordboerne, som han kalder dem – omkring år 1000 var på opdagelsesrejse i Nordamerika.

- Det vilde er, at man ikke tidligere har kunnet datere det tættere, end det er blevet nu. Tidligere kunne man kun datere inden for 100 år, og ellers var det islandske sagaer, vi kunne støtte os til, siger han til TV 2.

Resultatet stemmer derfor godt overens med forventningen. Men metoden, som forskerne har brugt, overgår derimod forventningerne.

Et stort gennembrud

I det nye studie har forskerne benyttet den såkaldte kulstof-14-metode – men på en helt ny måde.

I den nye metode har forskere benyttet solstorme til at datere materialet mere præcist, end det hidtil har været muligt.

Hvad er kulstof-14?

- En gang i mellem er der nogle udsving i kulstoffet, der bliver dannet i atmosfæren. Når der kommer voldsomme solstorme, er der mere stråling, forklarer Søren Michael Sindbæk.

Forskerne er begyndt at måle på årringe i træer efter de steder, der har været kraftig stråling. Man ved nemlig, at der i år 993 har været en kraftig solstorm.

På årringene kan de se, at der et år har været særlig meget stråling, og derfra har de kunnet tælle sig frem til, at træet blev fældet 28 år senere – i 1021.

- Det kan blive et stort gennembrud for arkæologien. Mange ting, som man daterer i cirkatal, kan man om nogle få år lave meget præcise dateringer på, siger Søren Michael Sindbeck.

En gylden opdagelsestid

Med den nye metode kan vi få langt mere præcise dateringer på blandt andet de danske ringborge fra vikingetiden – eksempelvis Trelleborg.

Og vi kan ikke mindst blive klogere på de store opdagelsesrejser, som vores nordiske forfædre drog ud på.

Vikingerne havde bosat sig på Island og Grønland, da de satte sejl mod landet vestpå.

- De kaldte det vinland, fordi de rejste så langt mod syd, at der var vinranker. De vidste, at det var et frodigt land. Men de holdt sig væk, fordi de havde problemer med at få fred med de lokale befolkninger, forklarer Søren Michael Sindbeck.

Havhingsten Glendalough
Foto: Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Den sidste pointe er interessant, for med den nye kulstof-14-metode håber han, at vi kan komme tættere på historien om, hvor længe vikingerne opholdt sig i Nordamerika.

- De her fysikere har målt på en række trægenstande, og alle de har målt ser ud til at være lavet af træ fældet i samme år. Det tyder på en kortvarig bosættelse.

Selvom det nye studie af bosættelsen L’Anse aux Meadows nok ikke kommer til at ændre historiebøgerne, så åbner metoden for en lang række nye opdagelser.

Mens vikingerne gjorde nye opdagelser ved at rejse ud i verden, kan vi nu gøre nye opdagelser ved at rejse tilbage til fortiden.

- Det kan blive en gylden opdagelsestid, der kommer ud af det her. Vi kan datere mange ting mere præcist, hvor vi tidligere har klamret os til mindre ting, fortæller Søren Michael Sindbeck.