Kommunerne får nej til at resultatlønne sparekonsulenter

Socialpædagoger forventer, at borgere behandles bedre af kommuner efter styrelses nej til sparekonsulenter.

Kommuner må ikke hyre private konsulenter og resultatlønne dem for at se på, hvordan kommunen kan spare penge på konkrete ydelser til en borger. Det har blandt andet Silkeborg Kommune gjort brugt af. Genrefoto. Foto: Colourbox

I samarbejde med TV MIDTVEST

Kommuner må ikke hyre private konsulenter og resultatlønne dem for at se på, hvordan kommunen kan spare penge på konkrete ydelser til en borger.

Det har Ankestyrelsen torsdag slået fast i en udtalelse.

Læs også Rapport: Aarhus Letbane var ikke skyld i dødsulykke på Djursland

Der er tale om en fremgangsmåde, der kaldes "no cure no pay" og går ud på, at konsulenterne kun får penge, såfremt de finder besparelser.

Men den fremgang fjerner fokus fra det enkelte menneske, mener social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der har bedt styrelsen om at lave en undersøgelse af området.

Jeg er rigtig glad for Ankestyrelsens udtalelse, og at den er så klar.

Astrid Krag (S), social- og indenrigsminister

- Jeg er rigtig glad for Ankestyrelsens udtalelse, og at den er så klar, siger ministeren.

- Det er en model, hvor man har glemt blikket for borgeren. Med de økonomiaftaler, vi har lavet med kommunerne, skal velfærdskronerne også bruges på velfærd og ikke på private konsulentydelser, siger hun.

Læs også Kæmpe millionunderskud koster kommunaldirektør jobbet

Hun blev efter eget udsagn bekymret, da hun første gang hørte, at private konsulenter kan lønnes, alt efter hvor mange besparelser de finder blandt sårbare borgere.

Ministeren forventer, at kommunerne gennemgår deres sager, hvor metoden har været brugt. Det skal sikres, at borgere med handicap har fået den nødvendige støtte.

Disse østjyske kommuner indgår i undersøgelsen

Randers Kommune

Favrskov Kommune

Aarhus Kommune

Odder Kommune

Horsens Kommune

Silkeborg Kommune

Kilde: Ankestyrelsen

Store konsekvenser for borgere

Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, er begejstret for, at styrelsen fastslår, at metoden er ulovlig.

Læs også Det flyder med vandmænd: Undrer du dig også over hvorfor?

- Udtalelsen betyder forhåbentlig, at man bevæger sig fra, at menneskers liv bliver et forretningsobjekt, på lige fod med når man køber sko, til at handle om, hvad mennesket rent faktisk har brug for.

Han mener, at det i flere sager er økonomi i stedet for faglighed, der ligger til grund for sparebeslutninger på socialområdet.

Det har rigtig store konsekvenser for borgere.

Benny Andersen, socialpædagogernes formand

- Det har rigtig store konsekvenser for borgere. I værste tilfælde har vi set borgere, der har måttet skifte hjem. De er blevet flyttet til et andet tilbud, fordi der så kan spares penge, siger han.

Benny Andersen fremhæver også, at der er borgere, der tidligere har fået socialpædagogisk ledsagelse til at komme i svømmehallen en til to gange om måneden, som nu kun kan få støtte til svømmeturen en gang hvert halve år.

Læs også COVID-19 LIVE: Der kan komme krav om mundbind i detailhandlen

I forbindelse med undersøgelsen har Ankestyrelsen inddraget 30 af landets 98 kommuner for at høre om deres brug af no cure no paykontrakter. 24 af dem svarede, at de har indgået sådanne kontrakter.

Ritzau forsøger at få en reaktion fra Kommunernes Landsforening til sagen.

Silkeborg brugte konsulenter

En af de kommuner, der har brugt resultatlønnede konsulenter, er Silkeborg Kommune.

Læs også Ny aftale skal få fly tilbage på vingerne i Danmark

I december 2019 kom det frem, at kommunen havde brugt konsulentbureauerne Trancit og Brorson Consult på handicap- og psykiatriområdet, skrev  Altinget.

Dengang afviste sektionsleder i Socialafdelingen i Silkeborg Kommune Lars Bundgaard Leen i en mail til Altinget, at konsulenterne blev brugt for at spare penge.

Læs også En fjerdedel af alle nye bybusser skal være grønne i 2021

- Konsulenterne har udelukkende bidraget til at skabe klarhed i forhandlingerne mellem Silkeborg Kommune og eksterne leverandører, som typisk er tilbud drevet af andre kommuner eller af private. Formålet har været at sikre overensstemmelse mellem behov, bevilling og pris. Den konkrete støtte, som borgeren modtager, ændres ikke af denne proces, sagde han.

Omfang kendes ikke

Kommunernes Landsforening (KL) mener, det er for tidligt at sige, hvilken betydning styrelsens udtalelse får for kommunerne.

- I virkeligheden ved vi ikke, i hvilket omfang kommunerne faktisk har gjort brug af denne betalingsform. Det beder Ankestyrelsen de 30 kommuner om at vende tilbage med, og de har fået frist til den anden side af sommerferien til at melde tilbage, siger kontorchef i KL Janet Samuel.

Læs også Upopulær beslutning ændret: Nu kommer badebro op alligevel

Hun pointerer, at kommunerne anvender konsulenter for at få et bedre match mellem pris hos aktøren og ydelsen.

Anden del af Ankestyrelsens undersøgelse ventes klar til efteråret.