En sjælden race: Maria tør ikke fortælle, at hun er forstander
Du er altid på arbejde, og måske ser du eleverne mere end dine egne børn. Det er ikke et job for en kvinde – skulle man tro. Der er i hvert kun få af dem.
Det sidste sted, du som efterskole-elev vil besøge, er nok forstanderens kontor.
På Femmøller Efterskole på Djursland er det Maria Vinding Perera, du som elev vil møde der. Og det er ret så usædvanligt.
For mens der i mange brancher tages livtag med traditionelle kønsroller, har det stort set ikke ændret sig for posten som efterskoleforstander. Årsagen til det - den vender vi tilbage til.
Faktum er, at fire ud af fem efterskoleforstandere er mænd.
Dermed tilhører Maria Vinding Perera et fåtal. Og det er da heller ikke en titel, hun skilter med.
- Når jeg præsenterer mig uden for skolesammenhæng, er det sjældent, at jeg rent faktisk fortæller, hvad jeg laver. Hvis nogen spørger, svarer jeg, at jeg sidder i efterskolens administration, fortæller Maria Vinding Perera, der har været forstander gennem knap 12 år.
For tanken om en kvindelig forstander er tilsyneladende en samtaledræber.
- Hvis nogen spørger; ’hvad laver du så i administrationen?’, og jeg fortæller, at jeg er forstander, distancerer de sig fra mig. De tør ikke rigtig snakke videre. Nogle reagerer faktisk allerede sådan, når jeg fortæller, at jeg underviser i matematik og fysik, ler hun.
’Mor, du er mere sammen med eleverne end os’
Maria Vinding Perera er ikke blot forstander, hun er også mor til tre voksne børn og er tilmed glad for revision og det, hun selv kalder for ’kæmpe-regneark’.
- Nogle - særligt andre mandlige forstandere - bliver lidt overraskede over, at jeg har styr på økonomien, at jeg har sat mig ind i likviditetsprogrammer – og endnu mere at jeg er god til det.
Kvindelige skoleledere
Ud af 242 efterskoleforstandere er 53 kvinder – altså 22 procent.
Medtager man både forstandere og viceforstandere, er der 99 kvinder ud af 380 – altså 26 procent. Og den andel har kun rykket sig 0,5 procentpoint fra skoleåret 2011/2012 til i dag. Man kan altså tilnærmelsesvis tale om en stagnering.
På friskolerne er halvdelen af forstanderne kvinder. På højskolerne er 29 procent af forstanderne kvinder. Og på folkeskolerne er 48 procent af skolelederne kvinder.
Kilde: Efterskoleforeningen. Tallene er baseret på efterskoleforeningens medlemsskoler for skoleåret 2019/2020 samt tal fra Friskolerne, Skolelederforeningen og Højskolerne.
I det hele taget har Maria Vinding Perera i mange sammenhænge bevæget sig ind på mandlige domæner.
- Jeg har taget manderollen.
Jobbet har også krævet mange arbejdstimer – væk fra børnene.
- Da de var små, sagde de til mig: ’mor, du er mere sammen med eleverne end os’. Og det hænger jo også sammen med, at jeg bor ved skolen og altid lige kan gå derover.
På med vesten – du er på arbejde igen
På den ene side af vejen i Ebeltoft ligger Maria Vinding Pereras hus, og på den anden side ligger efterskolen. På den måde er forstanderen altid kun 30 meter fra at være på job – hvis man da overhovedet kan tale om nogen afstand.
For Maria Vinding Perera springer i sine gule vest – som et godt forbillede for eleverne – og krydser vejen talrige gange på en dag.
Hun tror, de mange arbejdstimer er en del af forklaringen på, hvorfor kun hver femte forstander er kvinde.
- Mine børns fædre har været meget til stede for dem, men sådan er det nok ikke for alle. Og når du bor ved skolen, har du aldrig fri i dit hoved. Nogen kan altid lige gå forbi og kigge, om lyset er tændt, og om du er hjemme. Du kan aldrig sidde alene i haven. Dét kræver altså noget af én.
’Skolemors-kultur’ lever fortsat
Arbejdstimerne kombineret med, at forstandere som oftest vitterligt bor på arbejdspladsen, er da også én af årsagerne til, hvorfor der er få kvindelige forstandere.
Det vurderer Johs. Nørregaard Frandsen, der har forsket i efterskoler på Syddansk Universitet.
- Du er til rådighed døgnet rundt, og den slags jobs er mænd mere villige til tage, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at kvinder stadig har den primære plejefunktion for små børn. Det er en karrierestopper.
Men det er ikke alt. For efterskolehistorien bærer præg af faste kønsroller, som forstander Maria Vinding Perera kan fortælle med om.
- Da jeg startede i efterskoleverdenen for 23 år siden, var det meget almindeligt, at man ansatte forstanderpar, hvor manden var forstander, og kvinden fik rollen som ’skolemor’. Hun sørgede for, at der var blomster i vindueskarmen og tilså de syge, mens han sad på kontoret og havde styr på tallene, siger forstanderen.
Titlen som skolemor kan man stadig finde på danske efterskoler og selv der, hvor skolemor-titlen er røget ud, kan kulturen godt bestå.
Ifølge Johs. Nørregaard Frandsen er det udtryk for de stærke traditioner på efterskolerne.
- I bunden af efterskoleverdenen ligger en ældgammel familietradition. For de unge mennesker er det første gang, de er hjemmefra i længere tid, og derfor er der et behov for at opbygge tryghed. Efterskolen er en familieerstatning.
Kan man sige, at efterskoler er et spejl af et almindeligt familieliv, hvor far bestemmer, og mor er omsorgsgivende?
- Ja, det kan man utvivlsomt. Den familie, der er mest almindelig, er stadig dén, hvor manden har den dybeste stemme og bestemmer mest. Det traditionsmønster er ikke dødt.
Det tager en generation
Statistikken viser, at kønsfordelingen stort set ikke har rykket på sig de seneste år. Men det skal nok komme, mener forsker Johs. Nørregaard Frandsen.
- Traditioner forandrer sig. Det tager bare tid, og det vil nok vare en generation endnu, før det er lige så almindeligt at være kvindelig forstander som mandlig.
Vil det ændre efterskolen væsentligt, når der kommer flere kvindelige forstandere?
- Nej. Enhver efterskole skal gå efter den bedste forstander, og kønnet spiller ikke en rolle.