Fælles udrykning beroliger psykisk syge
En sygeplejerske er med i bilen, når politiet kører ud til psykisk syge. De første erfaringer er positive.
Psykisk syge, der forskanser sig bag en låst dør og truer med at tage deres eget liv. Eller løber rundt på gaden på flugt fra vrangforestillinger og indre stemmer.
Politiet kaldes oftere og oftere ud til mennesker, der er psykotiske eller selvmordstruede.
Det har fået Rigspolitiet til at indgå et samarbejde med sygeplejersker, der kører med i bilen.
Hos Midt- og Vestjyllands Politi viser de første erfaringer, at færre tvangsindlægges.
- Når vi har sygeplejersker med, så mindsker vi brugen af magt. De har en markant bedre dialog med borgeren, siger politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi Mette Bundgaard.
- Meget ofte får sygeplejerskerne borgeren til at indse, at det er nødvendigt at blive indlagt. Når de selv erkender, at de har brug for hjælp, så stiger chancen for en vellykket behandling, siger hun.
Fakta om forsøgsordningen:
- Som et forsøg har Rigspolitiet sammen med Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland oprettet udrykningsteams til psykisk syge.
- To betjente og en psykiatrisk sygeplejerske kører ud i en civil hvid bil. Formålet er færre tvangsindlæggelser, men også at nedtrappe konflikter og gøre indlæggelserne mindre dramatiske.
- Bilen er indvendig udstyret som almindelige patruljekøretøjer med kommunikations- og it-udstyr.
- Politi og sygeplejersker er klædt i civilt tøj. Hvis der er behov for det, kan de tage en hvid vest på. Den skal signalere, at der er tale om en myndighedsindsats.
- Projektet er frem til 2021 betalt med midler fra den nu nedlagte satspulje, der er målrettet udsatte. I alt 37,9 millioner kroner.
- Fælles Udrykningsteam (FUT) kører på hverdage fra 12 til 20.
Kilde: Rigspolitiet
Tre regioner i forsøgsordning
Fælles Udrykningsteam (FUT) har eksisteret siden sensommeren i tre af landets fem regioner.
I Region Midtjylland er det sygeplejerske Tanja Prlac Jessen, der er ansvarlig for teamet af psykiatriske sygeplejersker. Hun er enig i, at det handler om kommunikation.
- Når sygeplejersker kommer ud til en selvmordstruet borger, så ved de, hvordan de skal spørge til, hvad der har bragt personen derud. De kan også vurdere, hvor konkrete selvmordstankerne er.
- Bare det, at borgerne mærker, at sygeplejersken anerkender fortvivlelsen, kan være en hjælp. Det skaber tryghed, og så kan vi nemmere tale om de muligheder, der er for at få hjælp, siger Tanja Prlac Jessen.
Indlæggelse kan undgås
Foruden Region Midtjylland omfatter forsøget Region Sjælland og Region Syddanmark.
I Region Sjælland forklarer ledende oversygeplejerske Mia Hesselberg, at en indlæggelse i psykiatrien nogle gange helt kan undgås, fordi sygeplejersker og politi i samarbejde finder et alternativ.
- Det kan være et opkald om en borger, som er meget beruset og i affekt. I stedet kan vedkommende først og fremmest have brug for at blive afgiftet på skadestuen, siger Mia Hesselberg.
Læs også:
Andre gange har en læge allerede besluttet, at borgeren er så syg, at det er nødvendigt med en tvangsindlæggelse.
- Den beslutning kan vi ikke ændre, men vi kan medvirke til, at indlæggelsen bliver mindre dramatisk, siger Mia Hesselberg.
På syv år er politiets opgaver med psykisk syge steget fra 16.000 til 43.000 om året.
Samtidig vokser antallet af tvangsindlæggelser, hvor psykisk syge indlægges på røde eller gule papirer, hvis de er i fare for sig selv eller andre.