Uro hos læge: Patient slog anden patient med knytnæve
Mandag morgen måtte Østjyllands Politi rykke ud til en lægeklinik i Randers, da en patient havde slået en anden patient i hovedet med en knytnæve.
Østjyllands Politi måtte mandag morgen rykke ud til Lægerne i Dronningborg ved Randers, da en 53-årig mand uddelte knytnæveslag til en anden patient.
Patienten havde set sig sur på den kvindelige lægen, fordi hun ikke kunne udskrive hans medicin.
- Han kommer ind, mens lægen er i gang med en anden konsultation og beder hende om at udskrive hans medicin. Det kan hun ikke, og hun beder ham derfor om at gå ud, hvorefter han tager fat i hende og begynder at ruske i hende, siger kommunikationskonsulent hos Østjyllands Politi, Janni Lundager, til TV2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:
- En ansat og to mandlige patienter kommer lægen til undsætning, og her rammer den 53-årige den ene mand med en knytnæve i hovedet, siger hun.
Den forurettede er en 28-årig mand, som efter hændelsen er rød og hovedet.
Efter slaget stikker gerningsmanden af fra lægeklinikken men med flere vidnes hjælp, lykkes det hurtigt Østjyllands Politi at finde frem til manden.
- Flere vidner har set ham cykle derfra mod hans adresse, og det er så der, vi kort tid efter træffer ham, og han bliver anholdt og sigtet for vold for at have slået den 28-årige i hovedet, siger Janni Lundager.