Udsatte opdager ikke kræft – nu vil Camilla knække koden

For mange socialt udsatte er en kræftdiagnose lig med døden. Det skyldes, at de ofte opdager sygdommen for sent, fortæller Camilla Rahr Tatari, der har en kandidat i folkesundhedsvidenskab og er ph.d.-studerende.

- Når de får stillet diagnosen, er det ofte i et meget fremskredent stadie. Det er svært at overleve, og det får fatale konsekvenser, siger hun.

- Opdager de det tidligere, kan vi tilbyde dem en skånsom og hjælpsom behandling.

Det problem vil Camilla Rahr Tatari nu gøre op med ved hjælp af et nyt forskningsprojekt. Undersøgelser viser nemlig at kræftområdet er præget af stor social ulighed, når det kommer til deltagelsen i nationale kræftscreeningprogrammer.

Mennesker med kort uddannelse, lav indkomst, minoritetsbaggrund, eller som bor alene, har en lavere deltagelse end andre grupper i samfundet. Det gælder i endnu højere grad for de særligt udsatte og sårbare som misbrugere og hjemløse.

- Vi har en målgruppe, der ikke nødvendigvis føler sig hørt, og at der er plads til dem. Sådan skal det ikke være. Der synes jeg, vi er etisk forpligtede til at gøre det bedre, siger Camilla Rahr Tatari.

Først interessant ved symptomer

Er man kvinde, bliver man fra sin 23-års fødselsdag tilbudt en screening for livmoderhalskræft hvert tredje år, indtil man fylder 50 år. Efter man har rundet de 50, bliver både mænd og kvinder tilbudt screening for tarmkræft, mens kvinder også tilbydes en screening for brystkræft.

Og det er de tilbud, socialt udsatte sjældent tager imod.

- De tænker, at tilbuddet om screening først er interessant, når de har symptomer. Det er en misforståelse, da det er et tilbud til raske, siger Camilla Rahr Tatari.

Forskningsprojektet, der laves på Regionshospitalet Randers, begyndte i august og løber tre år frem, hvor der løbende vil komme konklusioner. Camilla Rahr Tatari er da også allerede begyndt at interviewe hjemløse borgere på varmestuer i Randers og Aarhus for at finde ud af, hvordan man bedst muligt skræddersyer tilbud til dem.

Ifølge forskeren bag, er dem det hele handler om, indtil videre positive over for tiltaget, og det glæder hende, da hun håber, det vil gøre en forskel.

- Vi snakker hele tiden om, at der er lige adgang til sundhedsvæsnet, men det er der bare ikke. Ved at tænke mere differentieret, kan vi sikre en mere reel lige adgang, og det er det mest meningsfulde for mig, siger hun. 

282.000 danskere kan karakteriseres som socialt udsatte, hvilket svarer til syv procent af befolkningen.