Risiko for mug: Krydderi trækkes tilbage over hele landet
Adskillige partier af chiliflager solgt over hele landet, trækkes nu tilbage.
Har du købt chiliflager til at give din mad lidt ekstra styrke, skal du måske tjekke dem efter.
Fødevaregiganten Coop Danmark trækker nemlig nu flere partier af deres egne tørrede chiliflager tilbage, fordi der er risiko for mug i produkterne.
Det meddeler Fødevarestyrelsen.
Disse produkter kaldes tilbage
Navn: Coop Chili Flager
Nettoindhold: 30g
EAN-nummer: 7340191104242
Bedst før-datoer: 06.05.2024, 16.06.2024, 27.07.2024, 24.08.2024, 23.09.2024
Lotnumre: 0025044, 0030027, 0032608, 0034358, 0036729
Kilde: Fødevarestyrelsen
Chiliflagerne, der har navnet 'Coop Chili Flager' og har et nettoindhold på 30 gram, er blevet solgt over hele landet i disse butikker:
Kvickly
SuperBrugsen
Brugsen
Fakta
Coop 365
Dagli' og LokalBrugsen
Læs også:
Fordi der er risiko for mug, er de ikke egnet som mad til mennesker.
Forbrugere, der måtte have købt dem, opfordres til at smide dem ud eller levere dem tilbage til den butik, hvor de er købt.
Da partiernes bedst før-datoer strækker sig over mere end fire måneder, har TV2 ØSTJYLLAND kontaktet Coop for at få klarhed over, hvor længe chiliflagerne har stået i butikkerne.