Forening kræver handling: Vil have uønsket rovdyr skudt
Antallet af mårhunde i den danske natur stiger voldsomt. Derfor ønsker Dansk Ornitologisk Forening, at der tages nye metoder i brug
Fugleområderne er truet af en eksplosiv stigning af mårhunde, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Mårhund er en invasiv art og udgør så voldsom en trussel mod de danske fugle i naturen, at Dansk DOF nu ønsker at tage nye og drastiske metoder i brug.
DOF er gået sammen med Danmarks Naturfredningsforening (DN), Friluftsrådet og Dyrenes Beskyttelse om at kritisere Miljøstyrelsens forvaltningsplan for de invasive rovdyr som mink, vaskebjørn og mårhunde.
De ser gerne, at der bliver oprettet et korps af professionelle mårhundejægere i 2020, som skal forsøge at udrydde mårhunden i alle fuglebeskyttelsesområder i Jylland for at sikre flere fugles overlevelse.
- Mårhunden spiser både fugle, fugleunger og fugleæg, og samtidig formerer mårhunden sig voldsomt, siger Ole Bøgh Vinther, der er formand for DOF Østjylland.
Hvis væksten af bestanden af mårhunde fortsætter som hidtil, vil der om få år ifølge Miljøstyrelsen leve omkring 30.000 mårhunde i Danmark.
Frivillig indsats er ikke nok
Der er allerede taget en lang række metoder i brug for at bekæmpe mårhunden.
Danmarks Jægerforbund har uddannet frivillige mårhundereguleringsjægere, der forsøger at regulere antallet af mårhunde i naturen.
Problemet er så stort, at vi bliver nødt til at gøre noget.
DOF mener alligevel, at der udover de frivillige jægeres indsats skal tages flere metoder i brug. Derfor håber formand for DOF Østjylland, Ole Bøgh Vinther, at det nye korps bliver en realitet.
- Problemet er så stort, at vi bliver nødt til at gøre noget, siger Ole Bøgh Vinther til TV2 ØSTJYLLAND.
Kombination af flere indsatser
Danmarks Jægerforbund har i snart ti år haft frivillige mårhundejægere, der gør en indsats for at bekæmpe de mange mårhunde.
De hilser udmeldingen fra DOF velkommen, men mener, at et professionelt “jægerkorps” slet ikke vil kunne gøre det alene.
- Der skal være en kombination af en aktiv indsats fra myndighederne både Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, kommunerne og øvrige statslige lodsejere og det skal ske i tæt samarbejde med de danske jægere, Da det er jægerne der støvlerne på og er ude hvor mårhundene lever, siger Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund, til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge Claus Lind Christensen er det afgørende for indsatsen mod mårhunden, at der er tilstrækkelige økonomiske midler til de mange frivillige jægere, der bekæmper mårhunden. Og her må eventuelle midler til en statslig indsats ikke gå fra den frivillige og brede indsats.
- Udover det økonomiske grundlag for bekæmpelsen, så er der også brug for de nødvendige redskaber til at reducere mårhundene. Da mårhunden er et nataktiv dyr, giver det en del udfordringer i mørket. Der mangler vi stadig en tilladelse fra Miljøministeren til at anvende natsigteudstyr, siger Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.
Den invasive mårhund
Mårhunden stammer fra Østasien.
Fra 1928 og helt særligt i årene efter Anden Verdenskrig satte man over 9.000 mårhunde ud i Rusland for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har dyret bredt sig til Vesteuropa.
Mårhunden er et effektivt rovdyr, der kan udkonkurrere rovdyr i Danmark med lignende levevis, som eksempelvis ræven og grævlingen. Den er også en trussel for fugle og små pattedyr.
Mårhunden spreder og formerer sig hurtigt. Den er en god svømmer og kan komme til områder, hvor ræve aldrig kommer.
Mårhunden kan også bære på sygdommen rabies og en farlig bændelorm, der er farlig for mennesker, og som kan sprede sig til andet vildt i Danmark.
Mårhunde danner par for livet, og et enkelt par kan få ét kuld på fem til syv hvalpe om året.
Kilde: Miljøministeriet
