TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
28. aug 2019, kl. 17:36
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre sønner opkaldt efter traktormærker: Hvad skal lillebror hedde?

Tre brødre fra Torrild ved Odder begynder alle med c og er opkaldt efter traktormærker. Nu har de en lille, ny bror på vej, som også skal have et traktornavn.

De tre sønner Claas, Cormick og Case. Privatfoto: Camilla Ellesøe
De tre sønner Claas, Cormick og Case. Privatfoto: Camilla Ellesøe
  • soha
    Sofus Sten Hansen
    Lokalreporter i Odder Kommune
  • Kübra Gültekin KUGU
    Kübra Gültekin
    Lokalreporter i Odder Kommune

Case, Claas og Cormick er traktormærker, men også navnene på tre søskende i Torrild ved Odder. Drengene skal snart have en lillebror, og det har fået forældrene på dybt vand, da de snart er ved at løbe tør for traktormærker, der starter med c.

- Vi er lidt på udebane, fordi vi ikke forventede barn nummer fire, men vi må gå på nettet og søge efter et navn, siger Camilla Ellesøe, TV2 ØSTJYLLAND. 

Først tænkte jeg, 'man kan da ikke kalde en dreng et traktornavn'.
Camilla Ellesøe

Camilla Ellesøe fortæller, at de endnu ikke ved, hvad deres fjerde barn skal hedde. Men der har aldrig været tvivl om, at han også skal opkaldes efter et traktormærke, der starter med c - ligesom de tre andre børn, som parret har. 

- Vi har nogle idéer, men vi har faktisk endnu ikke besluttet os, og vi offentliggør først navnet, når han skal døbes, fortæller Camilla Ellesøe, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Claas er opkaldt efter denne traktor. 
Claas er opkaldt efter denne traktor.  Foto: Jean-Francois Monier - Ritzau Scanpix

Årsagen til navnene ligger i, at både mor Camilla og far Christoffer begge begynder med c og det samme gør deres søskende, og derfor synes de også, at det kunne være sjovt, at deres børn også begyndte med c.

img_1904.jpg

Læs også

Skolesti fyldt med menneskelort og tamponer

- Da både min mand og jeg arbejder inden for landbruget, kom min mand med idéen om, at vores førstefødte skulle opkaldes efter en traktor, fortæller Camilla Ellesøe, som til dagligt er fodermester.

Og hun fortsætter: 

- Først tænkte jeg, 'man kan da ikke kalde en dreng et traktornavn', men ved nærmere eftertanke kom hun frem til, at det faktisk klingede godt i ørene. 

Aarhus Havnebad åbning

Læs også

Populært havnebad drukner i tang

Måtte søge tilladelse

Deres første søn blev født for syv år siden og fik navnet Case, og hun er overrasket over, hvor nemt folk har ved at udtale det - både voksne og børn. 

Jeg synes ikke, at det er værre end så meget andet – det er ikke værre end blomsternavne, så jeg har det fint med navnene.
Camilla Ellesøe

Hun understreger, at hun ikke har oplevet nogen negative reaktioner på drengenes navne. 

- Der er nogen, der ikke ved, at de er opkaldt efter traktormærker, og andre er godt klar over det, og synes det er lidt sjovt, siger Camilla Ellesøe, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Børnene er 7, 4 og 2 år. Privatfoto: Camilla Ellesøe
Børnene er 7, 4 og 2 år. Privatfoto: Camilla Ellesøe

Hun fortæller også, at parret havde lidt udfordringer, da de skulle navngive Case.

- Det måtte vi søge om tilladelse til, og så var vi i gang, fortæller Camilla Ellesøe, til TV2 ØSTJYLLAND.

Herefter kom Class og Cormick til. Familien er ikke den eneste, som godt kan lide at give børnene lidt anderledes navne. I Silkeborg er tre søstre opkaldt efter deres fars yndlingsbiler.

Læs også

Tre søstre er opkaldt efter deres fars yndlingsbiler

Helt almindelige mellemnavne

Cormick, som kommer efter traktormærket McCormick, måtte de også søge tilladelse til.

- Da vi ventede Cormick, var vi lidt ude i nogle alternativer, siger Camille Ellesøe, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Udover de utraditionelle fornavne har de tre drenge, der er 7, 4 og 2 år, også mere almindelige mellemnavne – de hedder Christian, Christoff og Constantin.

De kan genkende 'deres' traktorer, når de ser dem, og det er lidt sjovt.
Camilla Ellesøe

Men er det ikke synd at opkalde sine børn efter traktormærker?

- Jeg synes ikke, at det er værre end så meget andet – de er ikke værre end blomsternavne, så jeg har det fint med navnene. Mange griner, når de hører dem, men kan også godt se ideen bag det, siger Camilla Ellesøe.

Ifølge Camilla var deres familie og venner ikke overrasket over, at de valgte at opkalde deres børn efter traktormærker. 

- De reagerede med 'selvfølgelig har i valgt at opkalde jeres børn efter traktormærker', siger Camilla Ellesøe, til TV2 ØSTJYLLAND. 

'Hvad med CAT, hvis det bliver en pige?'

- Vores venner og familie foreslog, at vi skulle navngive vores barn CAT, som også er et traktormærke, hvis det blev en pige, fortæller Camilla Ellesøe, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun understreger dog, at de helt klart ville have brudt med traditionen, hvis det kommende barn skulle være en pige.  

Hun fortæller også, at drengene også synes, det er sjovt, at de er opkaldt efter traktorer. 

- De kan genkende 'deres' traktorer, når de ser dem, og der er lidt sjov, fortæller Camilla Ellesøe, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Lige nu er Camilla Ellesøe i 7. måned, og familien har stadig lidt tid til at beslutte sig for, hvilket traktormærke deres søn skal opkaldes efter. 

De tre drenge er hver især opkaldt efter traktornavne, og nu venter de en lillebror. Privatfoto: Camilla Ellesøe
De tre drenge er hver især opkaldt efter traktornavne, og nu venter de en lillebror. Privatfoto: Camilla Ellesøe
Del
facebook mail

Mest sete

  • Skærmbillede 2023-09-20 kl. 15.07.39

    Romantisk weekend: Ét spørgsmål ændrede stemningen

    Ons 15:21
  • skraldespand skraldebil skrald affald

    Kredsløb forklarer: Derfor bliver sorteret affald blandet sammen

    Tor 14:20
  • politi penge narkosag

    Narkosmugler får 17 års fængsel og konfiskeret seks millioner kroner

    Tor 13:24
  • kemikalieuheld Feldballe

    Lille beholder skabte stort postyr - måtte sprænges væk

  • Vanrøgt af hund

    Hund hentet af politiet efter shitstorm i bygruppe

  • Jonas Hartung Tast

    Gjorde studerende syge på stribe - nu får de kæmpebøde

  • Kasper stod forrest, da katastrofen truede hele byen

  • Bundgarnskutteren Kapduen kom kørende til Fjellerup

  • Forskning i øjne Gudrun Klausen

    Gudrun kan ikke se lige linjer - griseøjne kan redde hendes syn

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Parkering Aarhus

    Gør det markant dyrere at have bil i Aarhus

  • Jacob Bundsgaard

    Stramt budget i Aarhus - dét blev der fundet penge til

  • 20210712-092429-1-1920x1077we

    Fejl i kommune: Familier får en million kroner tilbage

  • politi politibil patruljevogn 112

    Teenagere sendt bag tremmer: Klippede håret af offer

  • Frederikke Pedersen i Korpset

    Hun tabte sig 15 kilo og vejede alt, hun spiste - men én kommentar ændrede alt

  • Retten i Aarhus byret byretten domstol

    Idømt ti års fængsel i stor narkosag

  • f-35 terma

    Kampfly for milliarder - også en del af freden

  • Mærsk Maersk Line containerterminal skib Aarhus Havn havnen aarhushavn

    Politi går ind i sagen om rockere på havnen i Aarhus

  • Jette Brams

    Jette er fortørnet over forklaring: - De vil beskatte et luftkastel

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet