TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
31. jan 2021, kl. 07:23
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Udskældt chef overtog succesfuld arbejdsplads: Nu er medarbejderne flygtet væk

Det siver med medarbejdere fra socialområdet i Norddjurs Kommune efter en ny leder er kommet til. Kommunen fastholder, at det ikke går ud over kvaliteten.

Bostedet Stadionparken i Allingåbro er et af de steder, hvor Socialtilsyn Midt senest har konstateret en god kvalitet for borgerne, men hvor stort set alt personale er skiftet ud på et år.
Bostedet Stadionparken i Allingåbro er et af de steder, hvor Socialtilsyn Midt senest har konstateret en god kvalitet for borgerne, men hvor stort set alt personale er skiftet ud på et år.
  • Thomas Gam Nielsen THNI medarbejderbillede
    Thomas Gam Nielsen
    Lokalreporter i Norddjurs Kommune

Der var pyntet op med balloner og flag, da borgere og medarbejdere på socialområdet i Auning og Allingåbro blev kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads i 2016.

Et skulderklap til alle medarbejdere.

- Vi havde virkelig gjort et stort stykke arbejde – både medarbejdere og ledelsen - for at få den anerkendelse, siger tidligere medarbejder Mariann Christensen.

Hun havde glædet sig til nogle sidste gode år på arbejdsmarkedet efter mange års tro tjeneste på socialområdet i Norddjurs Kommune.

De tre tidligere ansatte ved bostøtten i Auning og Allingåbro har alle forladt deres arbejdsplads, selvom de tidligere så det som et virkelig godt sted. Fra venstre til højre er det Lone Schøsler Pedersen, Rena Pind og Mariann Christensen.
De tre tidligere ansatte ved bostøtten i Auning og Allingåbro har alle forladt deres arbejdsplads, selvom de tidligere så det som et virkelig godt sted. Fra venstre til højre er det Lone Schøsler Pedersen, Rena Pind og Mariann Christensen.

I dag er hun gået på efterløn, og ingen af hendes nærmeste kolleger er tilbage.

- Jeg er virkelig ked af, at det er gået sådan her, siger hun.

Ny leder skubber svingdøren ind

Mariann Christensen var en del af et fast team på fem medarbejdere i bostøtten. Alle forlod arbejdspladsen sidste år – tre af dem efter et længere sygdomsforløb.

Flere af dem beskriver nu, hvordan arbejdspladsen gik fra offentlig hæder til en arbejdsplads præget af mistillid, efter at ledelsen blev skiftet ud for godt to år siden.

- Det var ikke sådan, mit arbejdsliv skulle slutte. Det skulle ikke slutte med, at jeg røg ind i en depression. Det skulle ikke slutte med, at jeg føler, jeg svigter en helt masse borgere, siger en anden af de nu tidligere ansatte, Rena Pind.

Læs også:
Sygemeldt, opsagt og pensioneret før tid

De kritiserer især den nye leders - Annette Bro Rask-Vestergaard - tilgang og manglende tillid til deres faglige kompetencer.

En aktindsigt viser, at der i hele området er ni ansatte tilbage, som også arbejdede der, før den nye leder kom til. 

Samtidig har tidligere medarbejdere optalt for TV2 ØSTJYLLAND, at mindst 24 medarbejdere er forsvundet fra området i samme periode.

Kommune: Voldsomt unuanceret

Norddjurs Kommune vil mandag aften kommentere historien yderligere, men har per mail svaret, at de finder dækningen af sagen ”voldsomt unuanceret”.

De henviser til, at TV2 ØSTJYLLAND tidligere har afdækket kritik fra ansatte og pårørende af samme leder i hendes egenskab af leder for bostederne i Område Ørsted.

quote
Det var ikke sådan, mit arbejdsliv skulle slutte. Det skulle ikke slutte med, at jeg røg ind i en depression. Det skulle ikke slutte med, at jeg føler, at jeg svigter en helt masse borgere.
Rena Pind, tidligere ansat i bostøtten i Auning og Allingåbro

Adspurgt om, hvorfor der ikke er taget hånd om den store udskiftning af medarbejdere, svarer Norddjurs Kommune:

- Det er helt korrekt, at der har været en markant personaleudskiftning i bostøtten og botilbuddene, primært i Allingåbro. Det er der taget kompetent hånd om, og der er nu en fagligt velfunderet personalegruppe. Det vurderer Socialtilsynet også i sin nye rapport som et gennemgående træk ved stedet, står der i mailen.

Socialtilsynet: De fleste giver udtryk for høj trivsel

Norddjurs Kommune henviser til Socialtilsynets seneste rapport, der bygger på et besøg på bostederne i Allingåbro 10. september sidste år.

Tilsynschef Ulla Bitsch Andersen bekræfter, at de har noteret sig en stor udskiftning af personale, men at det ikke nødvendigvis er kritisk i sig selv.

- Vi har talt med en række pårørende og borgere. Der er enkelte, som giver udtryk for, at det havde været rart med mindre udskiftning, men de fleste, som har deltaget i tilsynet, har tilkendegivet, at der er høj trivsel. Det er det afgørende for os, siger hun.

Ifølge tilsynschef Ulla Bitsch Andersen var det et uanmeldt tilsynsbesøg d. 9. september 2020.
Ifølge tilsynschef Ulla Bitsch Andersen var det et uanmeldt tilsynsbesøg d. 9. september 2020.

Samtidig understreger hun, at tilsynet ved næste besøg igen vil have fokus på, hvilken indflydelse personalegruppens sammensætning har for beboernes trivsel.

Lev: Der skal styr på området

Hos foreningen Lev, der varetager personer med udviklingshandicaps interesser, bliver der fulgt nøje med i udviklingen i Norddjurs.

Ud fra de meldinger, vi har modtaget, er jeg generelt bekymret for forholdene i botilbuddene i kommunen. Både politikere og ledelse skal prioritere området og få styr på forholdene for nogle af de allermest sårbare borgere, siger Anni Sørensen.

Anni Sørensen fra landsforeningen Lev opfordrer Norddjurs Kommune til at analysere, hvorfor der har været en stor udskiftning af medarbejdere.
Anni Sørensen fra landsforeningen Lev opfordrer Norddjurs Kommune til at analysere, hvorfor der har været en stor udskiftning af medarbejdere.

Hun kan ikke udtale sig om, hvad der er op og ned i den konkrete sag. For hende er det vigtigt, at borgernes behov er i centrum, når så meget personale forsvinder på samme tid.

- Alle alarmklokker ringer hos os som en pårørende- og brugerforening, og det burde det også gøre ved ledelsen og politikerne, siger hun og uddyber:

- Politikerne i kommunen er nødt til at tage ansvar og finde ud af, hvad årsagen til den store gennemstrømning af medarbejdere er og samtidig tage ansvar for gode løsninger. Der vil være nogle af borgerne, som oplever store trivselsproblemer, når medarbejderudskiftningen er stor.

Tidligere medarbejdere: Hvorfor reagerer kommunen ikke?

De tidligere medarbejdere mener, at udskiftningen af medarbejdere har været så massiv, at kommunen må forholde sig til situationen.

Særligt fordi et lignende mønster fandt sted tidligere, da samme leder overtog ansvaret for to bosteder i Ørsted i 2015.

I 2020 fortalte tidligere medarbejdere på bostederne i Kærvang og Skovvang om lignende oplevelser med samme leder.

- Jeg synes rent faktisk, at Norddjurs Kommune skylder en forklaring på hvorfor de kan se igennem fingre med, at der har været en personaleflugt. Det skylder de os, siger Rena Pind.

Hun er i dag blevet tildelt en seniorførtidspension og først for nyligt kommet ovenpå efter sit lange sygdomsforløb.

Lederen har ikke ønsket at stille op til interview.

facebook twitter mail

Læs også

  • Anne-Lise Madsen

    Da jeg mistede min søster

  • kirsten_bytoft.jpg

    Tidligere ansatte på bosted står frem: Trusler og stikkerkultur på jobbet

  • oersted.jpg

    Lokalpolitikere uenige med formand: Vi skal lytte til kritikken

  • Lars Møller Norddjurs Kommune

    Omdiskuteret bosted: Politiker affejer kritik fra tidligere ansatte

Mest sete

  • falske profiler samsø

    Svindlermysterie på lille ø fortsætter

  • Kirsten andersen

    Kirstens tatovering vækker debat: Overlæge mener, raske kan risikere at dø

  • Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

Jesper Ottosen

Hej! Jeg hedder Jesper,
og jeg er lokalreporter
i Norddjurs Kommune


jeot@tv2oj.dk
/ 22295052
/ Facebookprofil
  • Ny hajsensation i Kattegatcentret: Æg udklækket

  • Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Lort på bil i Galten

    Frustrerede beboere: Hvem smører lort ud over vores biler?

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • Slagter Kruse

    133 år gammel slagter lukker: Var prins Henriks favorit

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Dronningborghallen lukket

    Derfor blev sportshal lukket øjeblikkeligt

  • Kloge børn

    Ny skole for superkloge børn

  • retten i Aarhus

    Brutal vold mod kone: 38-årig udvist for voldtægt, psykisk og fysisk vold

  • AUH

    Regionen skal stå skoleret efter kræftskandale

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok