Folkekær eventyrer er død: - Han var en ener og havets pioner

Natten til torsdag døde 'Dynamit-Aage', der er kendt for sine mange eventyr med vennen 'Indianer-Stig'.

- Kaptajnen er taget på sit sidste togt fra disse farvande.

Sådan fortæller Stig Thornsohn, også kendt som ‘Indianer-Stig’, om sin gamle ven ‘Dynamit-Aage’, der også bærer navnet Aage Jensen.

Natten til torsdag døde 'Dynamit-Aage', der er kendt for sine dykkereventyr.

Han efterlader sig et stort savn hos sin gode ven Stig Thornsohn, der har været Dynamit-Aages trofaste medrejsende på de mange eventyr. 

- Det er ikke til at forstå, at han ikke er her mere. Vi har været venner i en menneskealder. Det bliver nogle svære og triste sejladser uden den lille, store skipper.

'Dynamit-Aage' efterlader sig to døtre og en søn. 
'Dynamit-Aage' efterlader sig to døtre og en søn.  Foto: Privatfoto

En ener og havets pioner

De to venner har siden 1992 dykket og udforsket gamle skibsvrag - heriblandt flere ubåde. 

quote Han er et ikon for generationer af dykkere i Danmark og udlandet.

Stig Thornsohn

Sammen har de besøgt hele verden - fra Caribien til Nigeria og Norge - og lavet projekter. Men Kattegat var 'Dynamit-Aages' hjemmebane.

- Aage var en ener, havets pioner og fribytter – en eventyrer af den gamle skole. Han er et ikon for generationer af dykkere i Danmark og udlandet, siger Stig Thornsohn.

I 2017 blev de to venner også fulgt af et tv-hold og filminstruktør Lasse Spang Olsen i jagten på havets skatte. 

'Dynamit-Aage' blev født i 1941 i Randers, men har de seneste mange år holdt til i Grenaa. 

Han døde efter efter et par dages indlæggelse og efterlader sig to døtre og en søn. 

Skærmbillede 2021-04-09 kl. 19.39.45

play Borgmester skuffet over egen regering - men minister tror ikke på en motorvej som den sande lykke

b14e5dad-b348-4b49-98bc-975d205c3617

Forskere har på rekordtid gjort banebrydende blodprop-opdagelse

Vejret

Solrig lørdag vil smage af forår - lille risiko for byger

Bauhaus byggemarked

Regeringen dropper tidsbestilling og køsystemer i butikker

IMG_2919

Politikere erkender fejl: Silkeborg Kommune dropper eksplosive prisstigninger på bosteder

Østjysk Bolig

play Efter mulig svindelsag: Østjysk Boligs bestyrelse bliver afsat