Politiker vil ikke rette op på 'ubrugelig' kørestolsrampe

Kommunen glemte først at sikre de handicappede adgang til søbad. Nu har de anlagt ubrugelige ramper, mener kørestolsbruger. I England er man mere konsekvent, hvis man ikke sørger for adgang for alle, siger ekspert.

Det er for nemt at slippe af sted med at glemme de handicappede ved nybyggeri i Danmark.

Det mener Claus Bjarne Christensen, som er arkitekt og rådgiver i netop tilgængelighed.

I udlandet er der langt hårdere sanktioner for at glemme de handicappede, og det kan vi lære af, påpeger han.

- Min oplevelse er, at det for tit sker, at man glemmer at få alle med. Jeg er bange for, at vi ikke har en klar nok lovgivning, og vi glemmer, at vi i handicapkonventionen har skrevet under på, at alle skal kunne være ud fra de forudsætninger, man har, siger Claus Bjarne Christensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ubrugelige ramper

Aktuelt får Silkeborg Kommune hug for ikke at tænke nok på de handicappede i forbindelse med renoveringen af to søbad, som åbnede sidste sommer.

Først havde kommunen glemt at sikre kørestolsbrugere adgangen til vandet, og siden har kommunen installeret to kørestolsramper, hvoraf den ene er decideret farlig.

Den ene af de nye badebroer for handicappede slutter ganske brat en meter ude i vandet, og det er for hurtigt, mener Jes Georg Klein i kørestolen.
Den ene af de nye badebroer for handicappede slutter ganske brat en meter ude i vandet, og det er for hurtigt, mener Jes Georg Klein i kørestolen.

Det mener Jes Georg Klein, som selv er kørestolsbruger og har kæmpet for at skabe adgang til søerne. Han kalder de nye løsninger for ubrugelige.

- Hvis vi hopper i der, så knækker vi jo benene, siger han, da han sammen med TV2 ØSTJYLLAND besigtiger den ene af ramperne. Den anden rampe er så stejl, at han ikke kan køre op ad den selv, men må have et skub af en forbipasserende.

Skel til England, mener arkitekt og rådgiver i handicapløsninger Claus Bjarne Christensen, for der straffes projekter hårdt, hvis de ikke har adgang for alle.
Skel til England, mener arkitekt og rådgiver i handicapløsninger Claus Bjarne Christensen, for der straffes projekter hårdt, hvis de ikke har adgang for alle.

Skeler til England

Badebroerne er for Claus Bjarne Christensen klassiske eksempler på, hvordan de handicappede bliver skubbet til side. Eksempelvis i den aktuelle sag om badebroen.

- Måske sker det, fordi man ikke har den fornødne viden til at sikre, at det fungerer for alle, og måske også fordi, Danmark er et land, som ikke har en klar lovgivning mod at diskriminere, siger Claus Bjarne Christensen, som skeler til England for et bedre eksempel.

- Hvis man i England laver noget, der diskriminerer, for eksempel en badebro hvor man ikke kan komme med i vandet, er straffen at man skal bygge den om, så i England har man fundet ud af, at det er for dyrt at lave en fejl, siger den rådgivende arkitekt.

Johan Brødsgaard (RV) mødes med Jes Georg Klein, der som kørestolsbruger har kæmpet for at få adgang til Silkeborgs søbade.
Johan Brødsgaard (RV) mødes med Jes Georg Klein, der som kørestolsbruger har kæmpet for at få adgang til Silkeborgs søbade.

Formand: Opgaven er løst

I Silkeborg hænger Johan Brødsgaard (RV), udvalgsformand for kultur, fritid og idræt, på miseren, da det er under hans udvalg, at søbadet inklusive handicapramperne sorterer. TV2 ØSTJYLLAND har forholdt ham kritikken.

Kan du forstå, at det er et problem, som det er nu?

- Det er er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at Jes, som vi står med her, er utilfreds med den løsning, vi har lavet. Men vi har lavet en løsning, vi har lavet i samarbejde med danske handicaporganisationer, og spurgt ind til, hvad der skal til for at det her kan være bedst muligt.

Hvis Jes gerne vil bade, kan du så se, at det kan være et problem?

- Jeg kan se nogle udfordringer i det, men det handler også om at lave den bedst mulige løsning. Og vi har enormt mange regler og regulativer, som vi skal følge, når vi laver et nyt anlæg i området her.

Er det ikke en lidt absurd sag?

- Vi har egentligt holdt os til en tidsplan, hvor vi har sagt, at vi skal sikre os en handicapadgang i 2021, og det gør vi så. Vi sikrer tilgang fra parkeringspladsen og ned til søbadet her, og så har vi sikret to ramper, der sikrer tilgang til vandet.

Hvad skal Jes bruge den tilgang til vandet til?

- Jamen man har jo mulighed for dels at rulle ham ned selv, eller eksempelvis, med en hjælper, gå i vandet. Så jeg synes egentligt at vi løser den opgave, som vi er blevet stillet her.

Når man ikke kan gå, kan man jo ikke hoppe i vandet derfra.

- Noget af det, der har været efterspurgt, er en tilgang til de træbroer, der er her, og det må vi simpelthen ikke etablere. Det er således, at hvis der køres kørestolsbrugere ud på dem, skal vi også etablere hegn rundt om broen, og det synes vi ikke giver mening.

Bliver det ved med at være som det er, eller skal det laves om igen?

Nu må vi se. Jeg synes, vi skal give det her nye anlæg en chance. Det er jo knap nok bygget færdigt. Så jeg synes at inden vi dømmer det, skal vi give det et år, hvor der forhåbentligt kommer mange brugere ned og får det prøvet af.

Kan det ikke bruges til at kørestolsbrugere kan komme i vandet, er det så ikke overflødigt med sådan et anlæg?

Jeg tror nu sådan set godt, at det kan sikre kørestolsadgang, men som sagt så synes jeg, at vi skal give det en forsøgsperiode, og se, hvordan brugerne tager imod det. Og danske handicaporganisationer har trods alt også nikket til, at det her er en udmærket løsning.

Hvordan skal Jes og andre komme i vandet her?

Nu er jeg ikke selv bruger af kørestol, så jeg er ikke den rette at spørge. Men jeg synes, at vi skal spørge de folk, der sidder i fagorganisationerne, som har været med til at godkende det her projekt og så synes jeg også, at vi om et år skal evaluere hvad vi synes om anlægget her.

Burde det ikke bare have været i orden fra starten af?

Planen har hele tiden været, at anlægget til handicapadgang skulle laves senere, fordi vi først skulle se hvordan brugen af selve anlægget ville komme til at fungere.

Så du mener, det er godt nok, som det er nu?

Det må vi jo se, nu har jeg ikke for alvor set de her nye ramper i brug, og det vil jeg gerne se, før jeg kommer med en dom over de nye ramper.