DF: Færre skal flytte til Aarhus
Mens kommunerne i mange år har kæmpet om at tiltrække nye borgere, kommer Dansk Folkeparti nu med et opsigtsvækkende forslag.
Hvor mange mennesker er der egentlig plads til i Aarhus Kommune?
Ikke 450.000, hvis det står til Dansk Folkeparti.
- Vi skal til at begrænse befolkningstilvæksten til Aarhus en lille smule, for vi synes, det går meget stærkt i dag, siger Jakob Søgaard Clausen, spidskandidat for Dansk Folkeparti i Aarhus Kommune.
450.000 personer er nemlig det antal indbyggere, som man forudser, at der vil bo i Aarhus Kommune i 2050, og dermed også det, som man i øjeblikket planlægger efter.
Lige nu bor der 353.000 i kommunen - men det er ikke en selvfølge, at væksten skal fortsætte i det nuværende tempo, mener Dansk Folkeparti.
- Jeg synes, vi har set rigtig mange store byggerier, som skæmmer byen og ikke passer ind, og som har været for høje og massive, siger Jakob Søgaard Clausen.
Er selv tilflytter
Dansk Folkepartis spidskandidat ser gerne et mere intenst samarbejde med Aarhus' nabokommuner, som han eksempelvis vil have til at huse unge studerende i nye ungdomsboliger, mod at Aarhus Kommune betaler en større bid af transporten.
Du er selv fra Thisted og er dermed en af de heldige, der er kommet til Aarhus. Med dit forslag, er du så ikke med til at begrænse andre som dig selv, som gerne vil til Aarhus?
- Nej, det handler ikke om at begrænse folk, det handler om at skabe flere muligheder. Der er rigtig mange som mig, der er flyttet til Aarhus for at uddanne sig, og så er det også her arbejdspladserne er bagefter. Og jeg vil gerne sikre, at man ikke nødvendigvis skal ind til Aarhus for at bo og arbejde og uddanne sig, der sker ikke noget ved, at du bor ude på Djursland og arbejder i Aarhus eller den anden vej rundt, siger Jakob Søgaard Clausen.
En farlig idé
Men idéen om at begrænse befolkningstilvæksten er en farlig strategi, lyder det fra politiske modstandere. Blandt andre de Konservatives borgmesterkandidat.
- Det er farligt at begynde at snakke sin egen by og dens vækstpotentiale og arbejdspladser ned. De fleste andre kommuner i Danmark ville ønske, at de havde den vækst, vi har, siger Steen Stavnsbo, borgmesterkandidat for de Konservative i Aarhus Kommune.
Han erkender, at der nogle steder er bygget for tæt - eksempelvis nogle steder på Aarhus Ø. Men de Konservative ser hellere, at oplandet i Aarhus Kommune skal i spil i stedet for at nabokommunerne tiltrækker nye borgere uden kamp.
S: Nye boliger - ellers stiger priserne
Ifølge Socialdemokratiet skal oplandet også i spil for at få plads til de mange nye indbyggere. For man hverken kan eller skal forhindre folk i at flytte til Aarhus, mener de. Og derfor kræver det ifølge byrådsmedlem Anders Winnerskjold flere nye boliger.
Kan man ikke bevare en kvalitetsby uden at bygge nyt?
- Jo, det kan man godt, og det gør vi også. Men i en by, hvor der kommer nye mennesker til hele tiden, skal der også skabes boliger. Ellers stiger boligpriserne endnu mere på de eksisterende boliger, end de allerede gør. Og det gør det altså bare rigtig svært at få vores pædagoger, sygeplejersker, tømrere og andre velfærdsmedarbejdere ind på boligmarkedet. Og det vil vi gerne have, fordi vi synes, at Aarhus skal være en by med plads til alle, siger Anders Winnerskjold.
Hvordan ser I så, at kommunen skal få plads til 100.000 flere borgere i løbet af de næste 30 år?
- En del af vores vision er, at vi også skal udbygge mere i vores oplandsbyer. Vi kommer også til at skabe nye bysamfund, hvor der er plads til børnefamilier. Vi skal bygge flere rækkehuse, vi skal bygge dobbelthuse, seniorboliger og bofællesskaber.
- Med andre ord skal vi gøre plads til, at SOSU-assistenten også har råd til at bo i Aarhus, og det vil Dansk Folkeparti ikke, og det synes vi er en lille smule mærkeligt, siger Anders Winnerskjold.
