Ny cykelsti skal undgå farlige situationer for børn

Østerhåbskolen i Horsens har indviet en ny cykelsti, som skal gøre det mere trygt for eleverne selv at komme i skole. Og det er endda eleverne selv, der har fundet på det.

Udgivet Opdateret
Flere børn skal cykle eller gå i skole for at forhindre farlige situationer ved Østerhåbskolen i Horsens. Derfor lavede skolen for nogle år siden en cykelsti. Nu har cykelstien skiftet navn til Mulitstien, så cykler og gående kan enes uden problemer. Ifølge Rådet for Sikker Trafik er det en god idé at arbejde for, at børn bliver selvtransporterende. Det gør dem til bedre trafikanter på sigt, lyder vurderingen.

Ved Østerhåbskolen i Horsens har de lavet et nyt design på deres cykelsti. Det skal gøre det nemmere og mindre farligt for eleverne at komme i skole uden bil.

- Vi har nogle forældre, der parkerer ude på vejen, og det kan give nogle farlige situationer for børn på cykler, fortæller pædagog og trafikkoordinator på Østerhåbskolen i Horsens, Troels Katholm til TV2 ØSTJYLLAND.

Sidste år havde skolen en elev, der blev kørt ned. Derfor lavede skolen en cykelsti, som skulle få eleverne uden om netop disse trafikerede veje.

Rasmus Kvist fra 6. B på Østerhåbskolen i Horsens er en af de elever, der har været med til at lave cykelstien.

Men ved at flytte cyklerne væk fra vejen og ind på den nye cykelsti skabte det problemer mellem cyklister og gående.

En sjetteklasse fra Østerhåbskolen fik derfor til opgave at finde en løsning på problemet.

De seneste uger har de knoklet for at finde ud af, hvordan man kommer sådan et problem til livs.

- Stien gør sådan, at det både er sikkert og sjovt at komme i skole, fortæller Rasmus Kvist fra 6. B på Østerhåbskolen i Horsens til TV2 ØSTJYLLAND.

Cykelstien hedder multistien. Den er nemlig blevet delt i to. En side til cykler og en til gående.

Multistien ved Østerhåbskolen i Horsens.

På den måde har 6. klasserne sikret, at det er mere sikkert at komme i skole uden hjælp fra forældre.

Samtidig har de gjort det sjovt med forskellige hinkebaner for de gående.

På multistien ved Østerhåbskolen i Horsens har de også lavet hinkebaner.

Gennem hele periode har de arbejdet med at få et helt særligt slogan ud til de andre elever.

- Vær sej, find selv vej, siger Rasmus Kvist fra 6. B på Østerhåbskolen i Horsens med stolt røst.

Sjette klassernes slogan på Østerhåbskolen i Horsens.

Børn vil gerne prøve selv

Netop det slogan er de meget positive over hos Rådet for Sikker Trafik.

- Vi synes, det er en fremragende ide at få børnene ud og være selvtransporterende, fortæller Rosa Nissen som er projektleder hos Rådet for Sikker Trafik til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun mener nemlig, at der er rigtig meget at lære for børnene i trafikken, og at børnene rigtig gerne selv vil prøve.

- De lærer selv at begå sig i trafikken, så bliver de sikre i trafikken, når de bliver ældre, fortsætter hun.

Hun anbefaler, at alle skoler går ind og gør noget aktivt for at få flere børn ud af bilerne. Blandt andet ved at få skolebestyrelserne til at ændre kulturen og de fysiske rammer – såsom en multicykelsti.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her