Rad. V. til borgmester: Drop politisk spin og sig undskyld!
Uroen fortsætter i Randers
Mogens Nyholm fra Radikale Venstre melder sig nu i koret af lokalpolitikere i Randers, der vil have borgmester Claus Omann Jensen (V) til at undskylde i den såkaldte mørklægningssag i forbindelse med skolestrukturen.
Tidligere på ugen slå Social- og Indenrigsministeriet i en udtalelse blandt andet fast, at det var forkert, da en gruppe politikere uden for forligsgruppen fik afslag på at få indsigt i oplysninger fra en PowerPoint-præsentation fremvist på et lukket møde i forligsgruppen.
Læs også
Claus Omann Jensen har i den forbindelse sagt, at han tager udtalelsen til efterretning.
Sig undskyld!
Men det er ikke godt nok, mener hverken Velfærdslisten, som kræver borgmesterens afgang, mens de Konservative i Randers Amtsavis torsdag forlanger en undskyldning fra borgmesteren til byens borgere.
Fredag melder Radikale Venstre sig så i det kor.
Læs også
- Borgmesteren udtaler, at han nu vil tage initiativ til dialog (om lukket) politisk forhandlingsrum. Som det parti, der har et vægtigt ansvar for borgmesteren fik sin post januar 2014, vil vi stærkt opfordre ham til at droppe dette politiske spin og i stedet lægge sig fladt ned, beklage/undskylde lovovertrædelsen over for offentligheden og rette ind efter ministeriets anvisninger,; og det er NU!, lyder det blandt andet i en pressemeddelelse fra Mogens Nyholm, der er 1. viceborgmester og byrådsmedlem for Radikale Venstre.
Læs også
Partiet har derfor nogle spørgsmål, som det vil stille til byrådsmødet den 5. september:
- Borgmesteren bedes redegøre for hvilke konsekvenser, han vil drage af Social- og Indenrigsministeriets klare afgørelse, hvorefter Randers Kommune på to punkter ikke har handlet i overensstemmelse med lovgivningen?
- Hvorledes vil borgmesteren sikre, at han og byrådet fremover modtager en mere korrekt rådgivning på området?