Familie lever næsten 100 pct. økologisk - for 4500 kr. per måned

00:30
I samarbejde med tv2.dk

Lærke Broge Henriksen vil gå langt for, at alt er økologisk eller bæredygtigt hjemme hos hende

Fødevarer, rengøringsmidler, shampoo og tøj.

Lærke Broge Henriksen fra Hjortshøj ved Aarhus lægger ikke hvad som helst i indkøbskurven.

Hun er gået all in på økologi, og hjemme hos hende er næsten alt økologisk, bæredygtigt eller miljøvenligt. 

Læs også Politiker: Aarhus skal være så godt som 100 pct. økologisk

Selv familiens sofa, tv og computer er valgt efter, at de skal belaste naturen og hendes families sundhed mindst muligt, fortæller hun i 'Go' morgen Danmark'.

Og ifølge Lærke Broge Henriksen, der holder oplæg om hverdagsøkologi, kan mange danskere gøre det samme.

Det kræver blot, at man er villig til at gå på kompromis med nogle ting hverdagen, lyder det.

I butikken syntes de, tror jeg, at jeg var lidt småtosset, da jeg spurgte ind til, om deres tv var Svanemærket, Det, synes de, var fuldstændig åndssvagt.

Lærke Broge Henriksen

- Efterhånden kan man få det meste. Jeg kan godt huske, at det kunne være svært at få fat i en økologisk kylling for 10-15 år siden. Så fik vi bare ikke så meget kylling, men sådan er det ikke længere. Jeg kan næsten ikke komme i tanke om noget, jeg kunne have lyst til at købe, som ikke findes i en økologisk variant, siger Lærke Broge Henriksen.

Selv går Lærke Broge Henriksen, der har valgt at bosætte sig i et økosamfund i Jylland, langt for at sikre sig, at alle tingene i hendes hjem er økologiske eller miljøvenlige.

Køber mad for 4500 kroner

Familiens tøj er økologisk og købes ofte på genbrug, når hun køber rengøringsmidler, sikrer hun sig, at de bærer Svanemærket, og alle deres grøntsager kommer fra en mark, de dyrker i fællesskab med 80 andre personer, der lever i det økosamfund, som Lærke Broge Henriksens familie er en del af.

Hun anslår selv, at 98 procent af alle de fødevarer, hendes egen familie indtager, er økologiske.

01:49

For nylig spurgte vi en gruppe børnehavebørn om deres holdning til økologi. Se de sjove svar i videoen. 

Luk video

De økologiske fødevarer kan være dyrere, end de ikke-økologiske produkter er, men det har familien løst ved at tilpasse deres forbrug.

Ifølge Lærke Broge Henriksen bruger de ikke mere end 4000 - 4500 kroner på mad om måneden, lyder det.

Hvis man spiser det, der er i sæson, og man spiser mindre kød, så kan det lade sig gøre. Vi spiser kun kød en eller to gange om ugen.

Lærke Broge Henriksen

- Hvis man spiser det, der er i sæson, og man spiser mindre kød, så kan det lade sig gøre. Vi spiser kun kød en eller to gange om ugen, og så koster det jo mindre. Vi spiser meget lokalt og supplerer med frugt, og vi laver maden fra bunden, siger Lærke Broge Henriksen.

Tv’et bærer Svanemærket

Maden er det nemmeste at skaffe, når der skal handles økologisk, men nogle gange har de måttet gå alternative veje for at få de mest bæredygtige eller miljøvenlige produkter til hjemmet.

Familiens sofa har de eksempelvis selv måtte bygge. For det var den eneste måde, de kunne sikre sig, at den var lavet af de rigtige materialer, forklarer Lærke Broge Henriksen.

Læs også Succes for økologisk landbrugs-uddannelse på Djursland

- Man kan læse flere steder, at man skal lade sin nye sofa stå udenfor eller i et rum, man ikke lige bruger og lade den ventilere i to uger, inden man sætter den ind i stuen. Jeg tænkte, at det jo var helt sindssygt at sidde der med en nyfødt baby, og vi havde jo ikke rum til at ventilere sofaer i, siger hun.

Også familiens tv og computer bærer Svanemærket.

- I butikken syntes de, tror jeg, at jeg var lidt småtosset, da jeg spurgte ind til, om deres tv var Svanemærket, Det, synes de, var fuldstændig åndssvagt. Men hvis flere og flere efterspørger det, så lægger det også større pres på dem, der sælger produkterne, siger Lærke Broge Henriksen.

Flere danskere handler økologisk

Noget tyder da også på, at økologiske varer fylder mere og mere i danskernes indkøbskurve.

I en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion for Økologisk Landsforening svarer 46 procent af de adspurgte, at de "altid" eller "ofte" køber økologiske varer, og fra butikkerne lyder det, at salget af økologiske varer er steget med cirka 12 procent i første halvår af 2017.

I sæbe er der nogle bestanddele i, hvor det ikke giver mening at snakke om økologi eller ej, men mere om det er miljøbelastende og uden parabener.

Lærke Broge Henriksen

Undersøgelsen viser også, at 39 procent af danskerne er "ekstremt", "meget" eller "noget" bekymrede omkring rester af sprøjtegifte i de fødevarer, de finder på hylderne i supermarkedet.

Ifølge Lærke Broge Henriksen skal man også være vågen som forbruger, når man handler ind.

Det kan nemlig være svært at gennemskue, om en vare reelt er bæredygtigt eller økologisk, lyder det fra den jyske familiemor.

Selv leder hun primært efter to mærker, når hun handler ind.

Læs også En femtedel køber økologiske mejeri-produkter

- I forhold til mad er det næsten altid muligt at finde en økologisk variant. Der er nogle meget få ting, som ikke er. Det kan for eksempel være et krydderi eller noget slik, som måske ikke er, men når det gælder rengørings- og plejeprodukter, kigger jeg meget efter, om de bærer Svanemærket eller Ecolabel. Man har eksempelvis kunne få creme, hvor der reklameres med, at der er økologisk olie i, men det betyder jo ikke, at der ikke er alle mulige andre ting i, som er dårligt for miljøet eller ens sundhed, så her kigger efter en ekstra gang, siger Lærke Broge Henriksen.

- I sæbe er der nogle bestanddele i, hvor det ikke giver mening at snakke om økologi eller ej, men mere om det er miljøbelastende og uden parabener, siger hun.

Du kan møde Lærke Broge Henriksen i klippet øverst på siden. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig