Vanvidskørsel er ikke en sjældenhed - nu handler borgmesteren

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) er rasende over byens vanvidsbilister. Derfor har han allerede mandag morgen haft møde med politidirektøren, hvor de er blevet enige om, at der skal handles og speedes op i processerne efter en politibetjent fredag blev påkørt.

Fredag aften kørte en 20-årig selvudnævnt vanvidsbilist en betjent ned på Silkeborgvej i Åbyhøj, hvorefter han flygtede fra stedet. Betjenten er fortsat indlagt og i kunstigt koma. 

Det har endnu engang sat fokus på vanvidskørsel. Episoden fredag er nemlig hverken et enkeltstående tilfælde eller en sjældenhed. 

- Det er klart, at det kan vi ikke under nogen omstændigheder acceptere, lød det søndag aften fra borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) til TV2 ØSTJYLLAND. 

Vanvidskørsel resulterede også i uheld på Aarhus Ø fredag

Vanvidskørsel er nemlig ikke kun et problem i det vestlige Aarhus. 

Flere bydele i det centrale Aarhus hærges også  - blandt andet på Aarhus Ø, hvor Michael Harbo bor. 

- Jeg føler mig meget generet af den opførsel og af larmen fra bilerne, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

I fredags var han vidne til en anden ulykke ved sin lejlighed på Aarhus Ø, hvor to biler kørte om kap på Dagmar Petersens Gade. Bilerne fyldte begge vejspor, og med høj fart mistede den ene fører herredømmet. 

Billeder fra uheldet på Aarhus Ø.
Billeder fra uheldet på Aarhus Ø.

- Det er ikke usædvanligt, men i fredags kom det lidt tættere på, end det plejer at gøre.

- Vi kunne pludselig høre en bil, som skred ud og hvinede og efterfølgende påkørte et hegn og byggematerialer, og det gav et voldsomt brag, og noget glas blev splintret, forklarer han. 

Bil kørt galt på Dagmar Petersens Gade.
Bil kørt galt på Dagmar Petersens Gade.

Det skal stoppes

Ligesom flere af de andre beboere er han frustreret over uroen fra vanvidsbilisterne, som han typisk oplever fredage og lørdage, når der er godt vejr. 

- Antallet af dem, der kommer hernede, bliver større og større, og bilerne bliver flere og flere, og der bliver mere og mere vanvidskørsel, siger han og fortsætter: 

- Vi synes, det er et område, der skal bruges, og det skal det af mange forskellige mennesker, men ikke lige til vanvidskørsel, siger Michael Harbo. 

Det er formanden for Fællesrådet for Aarhus Ø og De Bynære Havnearealer enig i. Derfor har han sammen med kommunen sat vejbump op og afspærret den ene af indkørslerne til parkeringspladsen på Dagmar Petersens Gade, så der ikke er to veje ud. 

Men der skal mere til. 

Tror du, at det løser problemet?

- Jeg tror ikke, det er et problem, vi kan løse som så. Så længe der er et stykke asfalt, så vil de jo stadigvæk kunne være her, og det ser man jo også andre steder. Det er jo ikke kun hernede på havnen, siger Jan Schrøder Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Borgmesteren vil have handling nu 

Weekendens episoder har fået borgmesteren op i det røde felt. Han kalder adfærden 'dødsens farlig' og mener, at der skal handles nu - og ikke kun af politiet. 

- Det er vi selvfølgelig nødt til at gribe ind over for. Det er i høj grad en politimæssig opgave, men det er også en opgave for os som kommune - både i forhold til at få sendt de rigtige signaler, men også i forhold til at få indrettet tingene på en måde, så vi gør det så svært som overhovedet muligt at have den her fuldstændig hensynsløse adfærd, siger Jacob Bundsgaard. 

I har jo allerede gjort en masse ting på området. Der er lovgivning på området, der er vejbump, og der er øget patruljering. Kan I gøre mere? 

- Ja, og det skal vi også, siger han.  

Har drøftet situationen med politidirektøren 

Mandag morgen havde borgmesteren et møde med politidirektøren hos Østjyllands Politi, hvor de - på baggrund af fredagens episode med flugtbilisten og politimanden - blev enige om at speede processen omkring opsætning af kameraer i krydsene ved Silkeborgvej/Ringvejen og Ringvejen/Edwin Rahrsvej op, hvis muligt.

Det oplyser borgmesterens pressechef Niels Buch til TV2 ØSTJYLLAND. 

-  Jacob Bundsgaard vil kontakte transportministeren i sagen, da Færdselsstyrelsen jo hører til Transportministeren, skriver han. 

På Aarhus Ø vil man ligeledes gentænke bumpene på Bernhard Jensens Boulevard, så hastigheden kan blive tvunget endnu mere ned. I den forbindelse vil borgmesteren tage kontakt til rådmand Bünyamin Simsek (V), oplyser Niels Buch. 


20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

20210802-141713-L-1920x1079we

Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

Dagens mest læste