Han har været eftersøgt for at køre betjent ned - i januar kaldte han sig selv vanvidsbilist

Politiet har efter en intens eftersøgning anholdt en 20-årig mand, der mistænkes for at have kørt en betjent ned, og som tidligere i år omtalte sig selv som vanvidsbilist.

Opdatering
Da den eftersøgte natten til mandag den 21. juni er blevet fundet og anholdt af politiet, er artiklen blevet opdateret, og vi har på opfordring fra politiet fjernet navn og billede af den eftersøgte. Vi har desuden fjernet videoindslaget, hvor han omtaler sig selv som vanvidsbilist.

En 20-årig mand har siden fredag været en de mest eftersøgte personer i landet, fordi han formodes at have siddet bag rattet, da en betjent fredag aften blev kørt ned.

Natten til mandag den 21. juni er han blevet fundet og anholdt. 

Tidligere i år sagde selv samme mand til TV2 ØSTJYLLAND, at han jævnligt kører vildt og langt uden for lovens rammer.

- Jeg kører meget hasarderet. Jeg er kendt som vanvidsbilist her rundt omkring, sagde han, da TV2 ØSTJYLLANDs reporter mødte ham på en tankstation.

- Jeg kører over for rødt hele tiden. Det er ikke fordi, en rød lygte skal forhindre mig i at køre over. Hvis der er frit, så kører jeg jo bare.

Har du ikke et ansvar for at køre ordentligt i trafikken, så der ikke er nogen, der kommer til skade?, spurgte TV2 ØSTJYLLANDs reporter.

- Jo, men jeg holder også øje med, at der ikke er nogen, der krydser min vej, når jeg kører over for rødt jo, svarede den 20-årige. 

Ifølge Østjyllands Politi sad han fredag kl 18:14 bag rattet i en bil, der med høj fart flygtede fra politiet ud af Aarhus via Silkeborgvej.

Da bilen nåede til Åby Ringvej, var en 31-årig betjent ved at klargøre såkaldte stop sticks, der skulle kunne punktere bilens dæk og få den stoppet.

Betjenten blev dog ifølge Østjyllands Politi ramt af bilen, som herefter fortsatte videre.

Den involverede betjent er nu i kritisk tilstand.

Flugtbilen blev senere fundet, men den 20-årige var fortsat efterlyst. Natten til lørdag brugte politiet ifølge TV 2 blandt andet helikoptere for at finde manden. Det blev blandt andet fanget af en Snapchat-bruger:

Det samme skete i søndag aften, og natten til mandag blev han anholdt

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

20210802-141713-L-1920x1079we

play Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

Dagens mest læste