Henrik er tidligere hundefører: Føler med Pablos ejer

Henrik Vestergaard Hove-Nielsen ved som tidligere hundefører hos politiet, hvor meget det kræver at træne en hund til en særlig opgave

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Som tidligere hundefører hos politiet kan Henrik Vestergaard Hove-Nielsen levende sætte sig ind i, hvor slemt det er for Michael Johansen, at hunden Pablo er stjålet.

At det så er anden gang i løbet af få dage, at narkohunden er blevet stjålet, gør bare sagen endnu værre.

- Et er, at jeg kender Michael fra min tid hos politiet - og ved, at han er ramt i øjeblikket. Ingen tvivl om det. Den anden ting er, at det er ikke kun en familiehund - med al respekt for det, siger Henrik Vestergaard Hove-Nielsen, der i dag er jagthundekonsulent i Danmarks Jægerforbund.

Jægerforbundet opfordrer sine medlemmer til at kigge efter Pablo, når de færdes ude i naturen.

Så skaber man et tæt og helt unikt forhold mellem hund og fører. Jeg er helt sikker på, at de mange hundeejere, der er blandt jægere, lige nøjagtig ved, hvordan Michael har det i øjeblikket. 
Henrik Vestergaard Hove-Nielsen, jagthundekonsulent

Henrik Vestergaard Hove-Nielsen begrunder, hvorfor forbundet går så aktivt ind i sagen.

- Michael har gennemgået rigtig mange timers arbejde med den her hund. Når man gør det – hvad enten det er som tjenestehundefører ved politiet, forsvaret, told og skat eller som jæger – så bruger man utrolig mange timer på at træne og uddanne de her hunde til det, de nu skal bruges til, siger han og uddyber:

- Så skaber man et tæt og helt unikt forhold mellem hund og fører. Jeg er helt sikker på, at de mange hundeejere, der er blandt jægere, lige nøjagtig ved, hvordan Michael har det i øjeblikket.

Pablo blev natten til torsdag stjålet fra en aflåst hundegård i familien Johansens hjem i Aarhus N.

Det er anden gang på få dage, at hunden stjæles. Natten til tirsdag blev Pablo ligeledes stjålet, men det lykkedes Østjyllands Politi at finde hunden tirsdag aften.

Pablo er en belgisk hyrdehund på fire år. Natten til tirsdag blev den taget fra en aflåst hundegård i Aarhus Nord. Siden kom den tilbage. Og nu er den så forsvundet igen... / Foto: Privatfoto

- For den enkelte hundeejer er Pablo jo ikke mere speciel, end hvis det var en familiehund et hvilket som helst andet sted i Danmark, siger Henrik Vestergaard Hove-Nielsen og uddyber:

- Men det er timerne, de mange ressourcer, som Michael har brugt på Pablo for at få ham uddannet lige nøjagtig med det ene formål at blive en god narkohund. Der er heller ingen tvivl om, at i modstætning til en familiehund, så sker der nu det, at Pablo kan være i en situation, som kan få indflydelse på - det håber vi selvfølgelig ikke – hans fremtidige arbejde som narkohund.

I videoen øverst i artiklen kan du se interviewet med Henrik Vestergaard Hove-Nielsen. 

Sektionschef Heine Andersen fra Air Force Traning Center fortæller, hvad en hund som Pablo kan udrette.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her