TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
1. jun 2021, kl. 17:29
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter massiv kritik: Tilsyn truer med at lukke en række bosteder

I sidste uge stod en samlet forældregruppe frem og kritiserede forholdene i Hus 5 på Bofællesskabet Elev. Nu truer tilsynet med lukning af hele Borgercenter Nord.

Jens Kaysen stod i sidste uge frem og kritiserede forholdene for hans søn, Jens Junior, som bor i Hus 5 på Bofællesskabet Elev. Nu truer tilsynet med lukning af hele Borgercenter Nord.
Jens Kaysen stod i sidste uge frem og kritiserede forholdene for hans søn, Jens Junior, som bor i Hus 5 på Bofællesskabet Elev. Nu truer tilsynet med lukning af hele Borgercenter Nord.
  • hebi
    Henrik Birkbak
    Lokalreporter i Aarhus Kommune
  • Nina Gaunø Fredberg NIFR
    Nina Gaunø Fredberg
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Socialtilsyn Midt retter nu en skarp kritik af forholdene i Hus 5 på Bofællesskabet Elev og truer med lukning af hele Borgercenter Nord, som Bofællesskabet Elev er en del af.

Det fremgår af en orientering til Social- og Beskæftigelsesudvalget i Aarhus Kommune, som TV2 ØSTJYLLAND har fået indsigt i.

I sidste uge havde Socialtilsyn Midt dialogmøde med Aarhus Kommune om forholdene på Bofællesskabet Elev. 

Bofællesskabet Elev

Læs også

Samlet forældregruppe står frem: Kommunen har svigtet os

Her orienterede tilsynet om, at man påtænker lukning på baggrund af tilbuddets vikarforbrug, andelen af uuddannede medarbejdere samt at de faste medarbejdere på lavt timetal ikke indgår i kompetenceudvikling, personalemøder og supervision.

I orienteringen til Social- og Beskæftigelsesudvalget står blandt andet, at tilsynet mundtligt har gjort det klar over for Aarhus Kommune, at de er "alvorligt bekymret for forholdene i Elev Hus 5, og at de overvejer at inddrage godkendelse af Borgercenter Nord som følge af forholdene i Elev Hus 5."

Medlem langer ud efter Kristian Würtz

Medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget i Aarhus Kommune, Gert Bjerregaard (V), langer nu ud efter den ansvarlige rådmand på området. 

- Det er fuldstændig uforståeligt, at det ikke er lykkes for rådmanden Kristian Würtz (S) at få nedbragt vikarforbruget og ansætte flere faste medarbejdere - vi er jo slået tilbage til start, siger Gert Bjerregaard (V) med henvisning til den fremsende orientering:

- For præcis ét år siden stod vi i sammen utilfredsstillende situation - nu må der handling til.

- Der er tale om sårbare voksenhandicappede borgere, og de har i den grad brug for en fast struktur - med et fast personale de kan genkende og have tillid, siger han. 

20200810-104301-L-1920x1920we

Læs også

Skole og klubber i tvangslukket sogn får grønt lys til at genåbne
VIDEO: I maj måned stod en samlet forældregruppe til beboerne i en afdeling af Bofællesskabet Elev ved Aarhus frem og fortalte, at forholdene for deres børn er alt for dårlige. Trods flere kritiske tilsynsrapporter, oplever de ikke forbedringer.

Lukning truer for anden gang

Nyheden om en mulig lukning af hele Borgercenter Nord kommer, efter vi på TV2 ØSTJYLLAND har afdækket kritisable forhold i Hus 5 på Bofællesskabet Elev.

En samlet forældregruppe til alle beboerne i Hus 5 stod frem og fortalte om en hverdag præget af alt for mange vikarer og nye ansigter.

En af forældrene er Jens Kaysen, der har en søn i Hus 5.

- Det er simpelthen ikke holdbart. Det er ekstremt opslidende, og sådan skal det jo heller ikke være, sagde Jens Kaysen mandag d. 24. juni til TV2 ØSTJYLLAND.

Fakta: Borgercenter Nord

  • Borgercenter Nord er et af tre borgercentre i Voksne, Job og Handicap i Aarhus Kommune.
  • Det rummer otte botilbud og fem dagtilbud på selvstændige adresser.
  • Centerets ca. 400 medarbejdere yder støtte til 340 borgere internt fra Aarhus Kommune og fra andre kommuner.

Kilde: Aarhus Kommune

Bofællesskabet Elev er et botilbud under Borgercenter Nord i Aarhus Kommune. I alt har Bofællesskabet Elev fem huse med plads til 36 beboere.

I Hus 5 bor der seks beboere, der har brug for døgndækning, fordi de er multihandicappede og har brug for meget hjælp til stort og småt i hverdagen.

Socialtilsyn Midt har af flere omgange skarpt kritiseret forholdene på Borgercenter Nord, som Bofællesskabet Elev er en del af. I tilsynsrapporten fra maj 2020 kan man blandt andet læse, at Hus 5 har ”en stor personalegennemstrømning og et højt vikarforbrug.”

Som en del af tilsynsrapporten varslede Socialtilsyn Midt, at man påtænkte at lukke hele Borgercenter Nord, fordi stedet ikke havde den fornødne kvalitet. Nu ser det ud til, at endnu et lukningsvarsel kan være på vej.

Sociale Forhold & Beskæftigelse i Aarhus Kommune arbejder aktuelt på et svar til tilsynet.

Kristian Würtz(S): Kritikken klinger hult

Den ansvarlige rådmand på området, Kristian Würtz (S), mener dog ikke, at Gert Bjerregaards (V) kritik er berettiget. 

Det fortæller han i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND tirsdag aften. 

-  Hvad angår kritikken fra Venstre, så klinger den noget hult. Venstre var ikke med i den aftale om budgettet for 2021, som rent faktisk løftede socialområdets budget med over 30 millioner kroner, mens Venstre alene ville tilføre 8 millioner kroner, skriver han. 

Horsens gågade byudvikling

Læs også

Topchef forlader Horsens

Ifølge ham er der desuden allerede taget initiativ til at ansætte en yderligere fast aftenvagt. Nu ser han frem til at drøfte situationen og yderligere handlinger med udvalget.

- Jeg er optaget af, at Bofællesskabet Elev er et godt sted at bo, som både beboere og pårørende er trygge ved, skriver han. 

VIDEO: Flere botilbud for udviklingshæmmede voksne i Aarhus risikerede i sommeren 2020 at lukke, efter at Socialtilsyn Midt vurderede, at flere tilbud under Borgercenter Nord, ikke levede op til den forventede kvalitet. En kritik som ikke overraskede landsforeningen LEV Aarhus, der længe havde udtrykt bekymring. Her kan du se indslaget fra dengang. Indslaget er fra 5. juli 2020.



Del
facebook mail

Mest sete

  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

    09:27
  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

    15:27
  • Aarhus Ø ballade

    Kommunen vil nu betale for tryghedsvagter

  • Natteravnene Malfin

    Advarer: Farlig medicin i omløb

  • Svend og Birgit frygter, at de ikke kan bo sammen

  • Skærmbillede 2023-09-24 kl. 19.50.03

    Aarhus sætter ind mod vanedannende og udbredt pille blandt unge

  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

  • Ballen samsø brugerbillede

    Uhørt situation i de danske farvande kan påvirke efterårsvejret

  • brand horsens Nørrestrandsgade

    Efterlyser vidner til brand i ubeboet hus

  • AUH Aarhus Universitetshospital Skejby Sygehus

    Kræftoperationer forsinkes fortsat

  • Vanrøgt af hund

    Signe delte opslag på Facebook - to dage efter rykkede politiet ud

  • Skærmbillede 2023-09-24 kl. 18.16.51

    Narkobaroner spreder frygt i toppen af shippingbranchen

  • rasmus og bente helsted

    Mega jubel langs E45 efter årtiers kamp

  • Kan firben spænde ben for nyt sommerhusområde?

  • Lukning dronningborghal

    Opkald rystede formand - nu er der håb om, at kaos kan stoppe

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet