Anne fødte alt for tidligt og er stadig i tvivl: - Klarer han det?

Traditionen tro fejrer Aarhus Universitetshospital tirsdag for tidligt fødte børn – i år på dagen hvor Mads fylder fire uger.

Anne Holm kom susende med ambulance lørdag den 17. oktober. Hun var i 25. uge af sin graviditet, men lægerne var overbevist om, at vandet var gået.

Hun måtte hele vejen fra Viborg til Aarhus Universitetshospital, da de kan tage imod børn fra 25. uge, hvor Viborg Regionshospital kun kan tage imod børn fra 28. uge.

Hun blødte meget. Lægerne troede, hun var i fødsel, men det hele gik i sig selv igen. 

Indtil mandag morgen. Anne Holm fik kraftige veer. Hun havde veer indtil tirsdag morgen, hvor hun fødte lille Mads klokken halv fire om morgenen.

Hun vidste godt, hun ikke ville gå sin graviditet helt ud på det tidspunkt. 

Hun havde været indlagt med høje infektionstal på Regionshospital Viborg, hvor hun kunne mærke på læger, sygeplejersker og jordemødre, at hun bare skulle holde ham inde og håbe på, hun nåede til uge 23, da det er fra den uge, det er en fødsel og ikke en abort.

- Da veerne kom, og han ville ud, var jeg ikke klar alligevel. Jeg sagde rigtig mange gange, det er alt for tidligt. Jeg var bange for, lægerne ikke var klar til at tage imod ham, men de stod alle klar - det føltes som 20 mennesker, der stod klar, siger Anne Holm til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun fødte lille Mads, som vejede 530 gram og var 28 centimeter lang. Mads blev født alt for tidligt, han skulle først have været født den 6. februar 2021 - altså cirka fire måneder efter.

Anne Holm og lille Mads efter fødslen
Anne Holm og lille Mads efter fødslen Foto: Privatfoto

- Det har været helt fantastisk at være blevet mor, men man står stadig med en usikkerhed på, om han klarer det, derfor har jeg ikke fortalt det på sociale medier endnu, siger Anne Holm til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er børn som Mads, vi på Verdens Præmaturdag den 17. november viser vores støtte til.

Verdens Præmaturdag

Lille Mads fylder tirsdag fire uger – netop på Verdens Præmaturdag, dagen hvor for tidligt fødte børn fejres over hele verden.

Dagen markeres ved, at større bygninger bliver badet i lilla lys verdenen over – blandt andet bygninger som Empire State Building i New York og Golden Gate Bridge i San Fransisco.

På Aarhus Universitetshospital markeres det ved, at helikopterlandingsplatformen hele dagen stråler i lilla lys.

En af de personer, som hver dag arbejder med for tidligt fødte børn og deres forældre er overlæge på Nyfødt- og Børneintensivt Afsnit på Aarhus Universitetshospital, Jesper Padkær Petersen.

- Det er en måde at gøre opmærksom på de store udfordringer og behov, for tidligt fødte børn har i de første år og nogle gennem hele livet, siger Jesper Padkær Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Tidligere var der stor risiko for dødsfald eller svære handicap ved, at et barn blev født for tidligt. Men de seneste 20 år er behandlingsmulighederne blevet meget bedre.

Det betyder, at de fleste børn, der er født efter uge 24, overlever. Det var den uge Anne Holm fødte.

Årsagerne til for tidlig fødsel

En af de mest kendte eksempler på en for tidlig fødsel er i familien Kennedy, hvor barnet blev født i uge 34 af graviditeten, men døde cirka 39 timer senere, men meget har ændret sig siden 1963.

- I dag overlever alle børn, der er født i uge 34 i graviditeten, hvis ikke barnet fejler andet. Nu er vi nede på uge 24, før vi er meget bekymrede for barnet, siger Jesper Padkær Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Børn født for tidligt har en øget risiko for blandt andet at have udviklingsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder, men erfaringerne er, at de fleste for tidligt fødte børn klarer sig på lige fod med andre børn.

Lille Mads på Aarhus Universitetshospital
Lille Mads på Aarhus Universitetshospital Foto: Privatfoto

- Det er vigtigt at vurdere, om det er i barnets interesse at blive behandlet, når de fødes for tidligt. Der skal være håb om et godt og værdigt liv for barnet. Intensive behandlinger er ikke behagelige, så hvis man skal gøre det for barnet, skal der være et håb, siger Jesper Padkær Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.

De store milepæle i mere specialiseret behandlinger

Ifølge overlæge på Nyfødt- og Børneintensivt Afsnit på Aarhus Universitetshospital, Jesper Padkær Petersen, er læger og sygeplejersker blevet mere professionaliseret de sidste 40-50 år.

Der har været to behandlinger af for tidligt fødte børn, som har været revolutionerende.

- Den ene er en indsprøjtning med binyrebarkhormon, som moren får, inden barnet er født, der virker lunge modnende. Den anden er en indsprøjtning, barnet får i lungerne, når barnet er født, som også er lungemodnende, siger Jesper Padkær Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Indsprøjtningen, der gives, når barnet er født, er opfundet af professor Tore Curstedt, som i 2017 besøgte Danmark i forbindelse med Verdens Præmaturdag.

Ud over de to indsprøjtninger er læger og særligt sygeplejerske løbende blevet mere uddannet og specialiseret.

De arbejder blandt andet efter NIDCAP-metoden. Metoden bygger på et tæt samarbejde mellem familie og personale. Centralt er arbejdet med forståelsen af det enkelte barns signaler, behov, styrker og udfordringer.

- Med NIDCAP-principperne skabes et roligt og støttende miljø. Der er fokus på familieintegration for at fremme barnets udvikling og vækst, siger Majken Grund, der er afdelingssygeplejerske på Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital.

NIDCAP-metoden

Ifølge Jesper Padkær Petersen handler det om at få familien i fokus og skabe et tæt mor-barn forhold.

- Det er svært, fordi det er et lille barn, der skal have meget hjælp fra fagpersoner. Nogle børn ligger i kuvøse, så forældrene ikke selv kan varetage barnet, men skal have andre til det. Det er meget vigtigt at genskabe den kontakt mellem mor og barn, siger overlægen.

Det er netop den behandling, Anne Holm og Mads er igennem. Hun får lov at holde ham hver dag, hvor Mads en gang om dagen får et af sine måltider i sin mors arme.

- Første gang sygeplejersken nævnte, at jeg kunne holde ham, var eftermiddagen efter jeg havde født. Jeg kiggede på hende og tænkte er du helt klog, siger Anne Holm, mens hun griner.

Lille Mads på Aarhus Universitetshospital
Lille Mads på Aarhus Universitetshospital Foto: Privatfoto

Første gang sygeplejersken spurgte, var hun ikke klar til at bære ham. Hun fik ham først i armene dagen efter, og der gik det op i en højere enhed.

- Det var enormt stort, men også grænseoverskridende, men nu vil jeg hele tiden have ham i armene. Jeg bliver varm indeni, hver gang jeg får ham ud af kuvøsen. Det er virkelig stort, siger hun.

- Som tingene ser ud lige nu, ser det lyst ud for Mads. Og hvis han er ekstra sensitiv eller ordblind, når han kommer i skole, så tager vi det med. Der er mange ting der er småting, i forhold til det vi er igennem lige nu, afslutter Anne Holm.

Læs også Helle Engelbrechts historie om hende og Kamma, som er født 13 uger for tidligt.

gymnasiet gymnasium student studenter

Skole revser forslag: Ingen har spurgt os

Coronavirus vaccine

liveblog SSI: 50.000 flere test ved udgangen af januar

Kildemosen

Tragedie på plejecenter: Tre ud af otte beboere er døde - flere er isoleret

Gellerup boligblok

Ny ghettoliste offentliggjort: To er taget af listen

Anders Kühnau

Udvalg vil lukke gymnasium

1918-julefest-sammenkobling

Så er det jul igen - nu i farver!