75 år siden: Da Store Torv dannede rammen om et blodbad

Den 4. maj 1945 er en fredag aften. Den unge modstandsmand Laurtis Kjelsmark er på gaden i Aarhus, da han hører det glædelige budskab: Krigen er slut. Danmark er igen et frit land efter fem års tysk besættelse.

- Jeg går på gaden og så ryger vinduerne op og der bliver råbt og skreget. Der bliver råbt: Krigen er forbi. Jeg ser to tyske soldater omfavne hinanden og begynde at græde, fortalte modstandsmand Laurits Kjelsmark til TV2 ØSTJYLLAND i forbindelse med 50 året for befrielsen.

Kys og morgenkaffe

Aarhusianerne jubler og glæden fortsætter lørdag morgen den 5. maj, hvor folk myldrer ud på gaden. På Bispetorvet foran Domkirken har den unge modstandsmand Carl Otto Larsen sammen med 30 mand fået ordre til at sikre, at menneskemængden ikke spærrer trafikken. 

- Vi stillede op rundt omkring Domkirken og fik ordre til kun at skyde, hvis det var strengt nødvendigt. For vi skulle ikke have noget blodbad, fortalte Carl Otto Larsen til TV2 ØSTJYLLAND tilbage i 1995.

Glæden bobler i folk på gaden, og det får også modstandsfolkene at mærke.

- Vi fik kys af de unge og morgenkaffe og småkager af de gamle. De var så søde, huskede Carl Otto Larsen.

Ingen grund til at skyde hinanden

Men da en håndfuld tyske soldater kommer marcherende fra Store Torv og forbi Bispetorv skifter stemningen.

Foran bankbygningen, der i dag huser Nordea, forsøger en af Carl Ottos folk at standse tyskerne. Han bliver slået i ansigtet af den tyske oberløjtnant, som også tager hans våben.

- Så blev jeg saftsuseme gal. Jeg sagde blandt andet til ham: ”Krigen er forbi. Der er ikke nogen grund til, at vi skal skyde på hinanden,” husker Carl Otto Larsen.

Tyskeren er enig i den betragtning, og den lille gruppe tyskere får lov at fortsætte. Alt ser ud til at forløbe fredeligt. 

Skyder vildt

De tyske soldater fortsætter op mod Clemens Bro, hvor endnu en af Carl Otto Larsens mænd står.  Iver Lund Olesen hedder han.

Pludselig lyder et skud. Iver synker sammen på broen.

Et par sekunders stilhed følger.

Så begynder nogen at skyde fuldstændig vildt. Hvem der starter, er uklart, men Carl Otto har tidligere forklaret skudvekslingen med, at både de tyske soldater og flere af modstandsfolkene var meget unge og nervøse. Flere havde aldrig før affyret et skud. 

Spillede død

Skudsalverne får tyskerne til at åbne ild mod Carl Otto, der stadig står ved bankbygningen.

- Så fyrede jeg et eller to skud af og ramte oberløjtnanten, som jeg lige havde talt med, i hovedet. Han var selvfølgelig død. Lidt efter havde jeg en anden i sigte, som jeg også traf, men desværre i maven. Han skreg ynkeligt. Det var forfærdeligt.

Carl Otto blev selv ramt af flere projektilsplinter. En splint rammer pulsåren over øjet og Carl Otto falder om foran bankbygningen.

- Det gjorde overhovedet ikke ondt. Jeg kunne have haft 100 kugler i mig. Man skulle tro, at man ville begynde at hyle af skræk, men det gjorde jeg ikke. Jeg var en god gammel soldat, har Carl Otto tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND.

Han er ikke dødeligt såret, men ved, at han ikke længere kan deltage i ildkampen. Derfor spreder han armene ud og spiller død.

Civile ramt

En del civile aarhusianere overværer skyderiet.

- De civile kunne ikke holde sig væk. De var nysgerrige. De fulgte med i, hvad der skete og det kostede nogle mennesker livet, har modstandsmanden Erik Holck tidligere fortalt til TV2 ØSTJYLLAND.

En kvinde ved navn Fru Boeck står i indgangen til banken. Hun bliver ramt af et strejfskud i maven og i hovedet. Dagen efter dør hun på hospitalet.

Tyskerne forskanser sig i et tårn over banken. Kampene varer næsten tre timer, inden de vifter med et hvidt flag og overgiver sig. 

Endelig er der fred igen.

Usikkert dødstal

Tidligere har det været anført, at 17 danskere blev dræbt og 35 såret under skyderierne på Bispetorv, men nye undersøgelser fra Besættelsesmuseet peger på, at kun fem danskere og et ukendt antal tyske soldater mistede livet på Bispetorv den morgen.

I alt mistede 14 personer livet i Aarhus i befrielsesdøgnet.