TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
Sport Aarhus

16-årig truet til at smide trøjen - nu sender fans gaver

AGF-fans samler ind til ung AaB-fan, som fik stjålet sin trøje.

Søren Nielsen havde egentlig håbet, at dagene med frygt for AGF-fans var slut. Derfor har han været med til at samle ind til den AaB-fan, som blev udsat for røveri af sin trøje efter weekendens kamp.
Søren Nielsen havde egentlig håbet, at dagene med frygt for AGF-fans var slut. Derfor har han været med til at samle ind til den AaB-fan, som blev udsat for røveri af sin trøje efter weekendens kamp. Foto: Privatfoto
  • MOST 1
    Morten Stigaard Sørensen
    Journalist
    Lokalreporter i Aarhus Kommune
20. sep 2022, kl. 13:43
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Jeg bliver sur og ked af det, og jeg håber ikke, det er en tendens, der skal til at være blandt AGF-fans igen.

Sådan lød reaktionen fra Søren Nielsen, da en ung AaB-fan blev frarøvet sin fodboldtrøje efter weekendens kamp.

Søren Nielsen har været AGF-fan i 35 år, og han har set både gode og dårlige tider. Episoden i weekenden gav ham og en med-fan en idé.

- Den her unge mand (AaB-fan'en, red.) har haft det rigtig skidt efterfølgende. Vi var nødt til at gøre noget for ham. Han skal ikke være bange for at tage til Aarhus igen, siger Søren Nielsen om baggrunden for den indsamling, han og kammeraten satte gang i på en Facebook-side for AGF-fans.

quote
Det gik så stærkt, at vi ikke nåede at få den lukket, før den var røget op på 4100 kroner
Søren Nielsen, AGF-fan

Nåede ikke at lukke

Den plan blev sat i værk mandag morgen. Det var meningen, at den skulle løbe til tirsdag klokken 14, men Søren Nielsen og hans kammerat havde talt om, at det maksimalt skulle være 2000 kroner til en ny trøje og en god dag på stadion i Aalborg.

- Men det gik så stærkt, at vi ikke nåede at få den lukket, før den var røget op på 4100 kroner, fortæller Søren Nielsen.

Nu bliver der købt en AaB-udebanetrøje, mens AGF har meldt ud, at klubben vil sørge for en hjemmebanetrøje.

- Så er der 600 kroner til en god dag på stadion i Aalborg, og så får han et gavekort på 3000 kroner til Fårup Sommerland eller til Salling. Han skal have en god oplevelse, siger Søren Nielsen, som sammen med AaB skal finde ud af, hvad gavekortet skal gå til.

Han har ikke meget til overs for den type opførsel, som mandag førte til, at en 22-årig mand blev varetægtsfængslet i forbindelse med røveriet.

Ked af at se det i Aarhus

Der har tidligere været en episode, hvor en Brøndby-fan tvang en FCK-fan til at smide sin FCK-trøje.

- Vi har talt om den her episode i København og rystet på hovedet af den. Tænkt, at det kun var noget, der foregår der. Så jeg blev ret ked af, at det skete i Aarhus. Det er ikke den måde, vi vil fremstilles som AGF-fans, siger Søren Nielsen.

Ud over trøje, stadion-tur og gavekort på 3000 kroner, har indsamlingen også indbragt et gavekort til DiningSix, som også bliver sendt til den 16-årige AaB-fan.

Mandag blev en 22-årig mand varetægtsfængslet i sagen til den 12. oktober. Han nægtede sig skyldig i grundlovsforhøret, men kærede ikke kendelsen.

facebook twitter mail

Læs også

  • AaB-fans
    AaB-fans

    Stjal trøje fra AaB-fan efter AGF-kamp: 22-årig varetægtsfængslet

  • AGF
    AGF

    'Svineri' fanget på video: Tvang ung AaB-fan til at aflevere sin trøje

Mest læste i denne uge

  • Træt af tissemænd og tissekoner: - De er ikke specielt attraktive

  • Mai Bakmand profilbillede

    Mais søn begik selvmord: - Jeg ville ønske, jeg ikke havde presset ham i skole

  • sophia evald jobkollegiet

    Sophia ser helt almindelig ud - alligevel kommer hun aldrig til at bo alene

  • 190321 Demo Havneudvidelse 1930 Still
    Samfund

    Kæmpede mod udvidelse: - Det er en nedtur af dimensioner

  • def_thumb,50_percent
    def_thumb,50_percent
    Forbrug

    Melder alt udsolgt: Nu lukker dagligvarebutik før tid

  • 20220203-164754-L-7302x4868ma
    20220203-164754-L-7302x4868ma
    Samfund

    Nu er aftalen på plads: Så stor bliver havneudvidelsen

  • barbillede 3
    barbillede 3
    Samfund

    Lokal indsamling til jordskælvsofre vokser - det samme gør dødstallet

  • 20191105-170727-2-3678x2607ma
    Samfund

    Her er detaljerne i havneaftale

  • Royal Arctic Line Thomas Haber Borch
    Royal Arctic Line Thomas Haber Borch
    Samfund

    Aarhus Havn: Havde gerne set en større udvidelse

  • 20220808-120348-L-1920x1280we
    20220808-120348-L-1920x1280we
    Politik

    Skal vikariere for sygemeldt Ellemann

  • David på vej i bad
    David på vej i bad
    Sundhed

    Davids første bad i et år: - Hold kæft, hvor var det rart

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok