Kold nat i vente – her kan der komme nattefrost og tæt tåge

Natten til søndag kan vi få novembers første nattefrost.

November er kommet ualmindeligt varmt fra start, og efter en uge har temperaturen fortsat ikke været under fire grader noget sted i Danmark.

Det bliver der dog lavet om på natten til søndag, hvor temperaturen flere steder i de indre landsdele kan falde til omkring – eller lige under – frysepunktet.

Koldest vil det blive i den centrale og sydlige del af Jylland, hvor man er længst væk fra kysterne, hvor vores farvande er med til at holde temperaturen oppe.

Også på Midtsjælland kan temperaturen nærme sig frysepunktet i de sene nattetimer og tidlige morgentimer.

Forventede temperaturer søndag morgen, hvor temperaturen vil være lavest. Lokalt kan der også komme let nattefrost.
Forventede temperaturer søndag morgen, hvor temperaturen vil være lavest. Lokalt kan der også komme let nattefrost. Foto: TV 2 VEJRET

Risiko for tåge

Efterhånden som temperaturen falder, kan der også dannes tåge flere steder. Det skyldes, at vanddampen i luften kondenserer, når temperaturen falder, da kold luft ikke kan indeholde den samme mængde vanddamp som varmere luft.

Stedvis kan tågen blive tæt, hvilket vil sige, at sigtbarheden falder til under 100 meter.

Temperaturfaldet skyldes relativt klart vejr og rolige vindforhold over Danmark.

Efterårets hidtil koldeste nat – og sidste gang vi oplevede nattefrost – var 19. oktober, hvor temperaturen faldt til -2,6 grader.

dankort betaling køb købe køber

'Det er Mogens fra Danske Bank' Politiet beder pårørende advare ældre

20201203-124325-L-1920x1279we

Her er det store åbne spørgsmål efter dagens minksamråd: - Det er jo et mysterium, siger analytiker

pakker

Østjyske pakkeshops bugner: - Det er gået helt amok efter Black Friday

Tina Nymark Juul

Politiet kendte sandheden: - De må træde tilbage

20200929-160321-l_68mb.jpg

Danmark tilslutter sig sjette forhåndsaftale om coronavaccine

Anders Holch Povlsen Bestseller

Anders Holch Povlsen er nu verdens 254. rigeste mand