Varm og våd vinter væltede rekorder på stribe

Ved udgangen af vinteren 2019 til 2020 kan vi nu gøre status over en periode, hvis lige ikke findes i dansk vejrhistorie.

Temperaturen har aldrig været højere i snit, og vi har fået så meget regn fra begyndelsen af efteråret og frem til nu, at store dele af landet er plaget af oversvømmelser. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Vinteren 2019-2020 vil nok af mange blive husket som et langt efterår. Det har nemlig været rekordvarmt og usædvanligt vådt, og frosten har aldrig været så let. Tilmed har det været ganske blæsende.

Dermed går denne vinter over i historiebøgerne, og selv i et fremtidigt varmere klima vil denne vinter afvige markant fra det, man kan forvente de næste mange år.

Læs også Udsigt til mere regn: Endnu et boligområde frygtes oversvømmet

Middeltemperaturen har aldrig været højere

Beregner vi gennemsnitstemperaturen for hele vinteren, ender vi på 5,0 grader. Normalen er på blot 0,5 grader, og en så stor afvigelse er statistisk set ekstrem.

Bag tallet gemmer sig tre næsten lige varme vintermåneder, men januar stikker dog ud. Med sine 5,5 grader blev det den varmeste januar nogensinde.

Vinterens højeste temperatur på 14,7 grader blev målt ved Hammerodde på Bornholm den 16. februar, og aldrig har man haft det så varmt så tidligt på året. Og det var endda om aftenen, at det fandt sted.

Læs også Speedway-bane under vand: Sæsonstart og nyt klubhus akut truet

Fraværet af kulde er ligeså ekstremt som tilstedeværelsen af varmen

Vinterens høje gennemsnitstemperatur skyldes to ting. Dels har luften over Danmark generelt været varm, men vi har heller ikke haft det koldt om natten. Så fraværet af kulde er også kendetegnende for vinteren.

 

Da vi havde det koldest, var temperaturen blot nede på -6,8 grader. Det skete natten til den 27. februar i Horsens, og den hidtidige rekord er -7,5 grader tilbage i vinteren 1988-1989.

Man kan med andre ord sige, at aldrig har den laveste temperatur været så høj.

Læs også Vandmasser giver stadig problemer - beredskab forbereder sig på endnu mere

Sneen var en sjælden gæst

Fraværet af kulde ser man også på antallet af døgn med snedække på landsplan, såkaldte snedækkedøgn. Her ender vi sandsynligvis på blot 0,2, hvilket er ny rekord. Den hidtil mest snefattige vinter var 1974-1975 med 1,6 snedækkedøgn, og normalen er hele 26,4 af slagsen.

Endnu mere ekstremt bliver det med antallet af isdøgn, som på landsplan er præcis 0,0.

01:46

VIDEO: Bæredygtigt Landbrug vil have mere grædeskæring, men Steen mener, at det vil få vandstanden i havet til at stige. Indslaget blev sendt den 26. februar 2020.

Luk video

Et isdøgn forekommer lokalt, når temperaturen et eller andet sted i landet holder sig under frysepunktet i det pågældende døgn. Et totalt fravær af isdøgn hen over en vinter er aldrig sket i den tid, man har registeret vejret i Danmark.

Selv på antallet af dage, hvor der blot har været frost på et tidspunkt i løbet af døgnet, frostdøgn, er der tale om rekord.

Data frem til tirsdag den 25. februar giver os 9,8 frostdøgn, og med indeværende uges frost medregnet, ender vi sandsynligvis på omkring 12. Her er den hidtidige rekord 16 frostdøgn på landsplan hen over en vinter.

02:54

VIDEO: Den seneste tids massive nedbør skaber store problemer for en husejer i Lystrup. Hjælpen kom lørdag den 22. februar fra totalt fremmede.

Luk video

Nedbørstendensen fra efteråret fortsatte ind i vinteren

Nedbørmæssigt fik vi i 2019 en tangering af den hidtidige rekord for mest nedbør på et år, og efteråret blev isoleret set det vådeste i vejrhistorien.

Regnen fortsatte med at falde hen over vinteren, og vinteren ender med at få omkring 280 millimeter, hvilket er nok til en andenplads over de mest nedbørrige vintre i Danmark. Februar er til gengæld den vådeste februar i vejrhistorien med 129 millimeter i skrivende stund mod en hidtidig rekord på 109 millimeter i 2002.

Læs også Tre trafikårer er lukningstruede: - Det er dramatisk lige nu

Vi har manglet en bestemt ting, og det forklarer det hele

Varmen, den manglende kulde og den megen regn har en fælles meteorologisk forklaring. Vi har hele vinteren haft et gennemgående fravær af østenvinde, som ofte er tørre og kolde.

Til gengæld har vi hentet næsten al vejr fra det vestlige verdenshjørne, og det er et både mildt og fugtigt hjørne.

00:54

VIDEO: Aldrig før har vandstanden været så høj langs Gudenåen i Silkeborg og i Silkeborg Langsø, som den er målt til lige nu. Her er det fra den 21. februar.

Luk video

Lavtryk, tilhørende fronter og byger har således i en lind strøm ramt Danmark, og Jylland har været mest udsat for den megen regn.

Marts ser også ud til at begynde våd, men der er et lille håb om, at vi en uges tid inde i den første forårsmåned kan få det lidt tørrere og klarere end i øjeblikket.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Sebastian Pelt på baggrund af data fundet ved gennemgang af gamle registreringer i Rigsarkivet og data stillet til rådighed af DMI.