Det er højsæson for sygdomme – og vi har glemt de gode corona-vaner, mener læge

Host, støn, prust – og måske en kølig hånd på en feberramt pande.

Novembervejr med en blanding af iskold regn og den første nattefrost baner gerne vejen for en højsæson i smitte og skidtmads.

Lige nu er der masser af virus og bakterier i luften, og mange danskere døjer med en håndfuld af de "klassiske" sygdomme, der hører årstiden til. Det er eksempelvis influenza, kighoste, RS-virus og Covid-19.

Det har man også noteret sig på Statens Serum Institut, siger sektionsleder Bolette Søborg til TV 2.

- Det, vi kan se af vores overvågning, er, at der er stigning i antallet af sygdomme med luftvejssymptomer, siger Søborg, som også er overlæge i infektionsepidemiologi.

Faktisk så mange, at antallet af syge med kighoste er eksploderet.

- Der kommer en epidemisk top med kighoste hvert tredje til femte år, og det ser vi i år, siger Bolette Søborg.

- Covid fylder meget stadigvæk i forhold til de andre, selv om det nu er peanuts i forhold til under pandemien, fordi vi ikke tester længere på det offentliges regning. De fleste ligger bare hjemme under dynen, lyder det.

Men spørgsmålet er, om danskerne også går syge på arbejde, og dermed hjælper smitten med at brede sig?

Tilbage til gamle mønstre

Ja, mener Daniel Roosen, som er praktiserende læge med konsultation i Odense. I sin praksis ser han i år et tydeligt mønster.

- Vi er ved at vende tilbage til de gamle mønstre, fra før corona stod på. Folk går syge på arbejde i let til moderat grad overordnet set, siger han til TV 2.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde også i 2022 en undersøgelse, som viste, at omkring halvdelen af danskerne i løbet af det seneste år er mødt på job eller studie med symptomer på sygdom.

Daniel Roosen peger på, at pandemien ellers gjorde os forsigtige og meget bevidste om sygdom, og at vi skulle blive hjemme.

Den opfattelse blev vi hjulpet på vej til at have via de mange test, der florerede, da corona var allermest nærværende. Det skabte tilsammen basis for enten hjemmearbejde eller en klokkeklar sygemelding.

- De forholdsregler, vi lærte os under corona med at blive hjemme, hvis man følte sig syg, dem slækker man på nu, lyder vurderingen fra den fynske læge.

"Tal med din arbejdsgiver"

En af de danskere, der har døjet med host og snot, men som alligevel har valgt at gå på arbejde, er ergoterapeut Christina Hammerhøj.

- Hvis jeg skulle have meldt mig syg, ville det have været med feber, eller hvis jeg på anden måde var rigtig skidt, men jeg har været på arbejde i tre uger med forkølelse, siger Christina Hammerhøj til TV 2.

Hun er dermed en af mange danskere, der i denne tid selv har skullet besvare spørgsmålet: Hvornår er man syg nok til at melde sig "rigtigt" syg?

For der er ikke klare, officielle retningslinjer på området, som entydigt giver svaret på, hvornår man kan sygemelde sig med ren samvittighed, både over for chefen og de kolleger, som i ens fravær skal løbe stærkere.

Hos Sundhedsstyrelsen vil man ikke stille op til interview, men svarer i en mail:

- Det er op til den enkelte medarbejder at vurdere, om man er for syg til at tage på arbejde. Er man i tvivl, skal man tale med sin arbejdsgiver.

Sundhedsstyrelsen henviser samtidig til de fem smitteforebyggende råd, man tidligere har formuleret.

Seks ud af ti går syge på job

Hos Dansk Erhverv vil man heller ikke opstille konkrete retningslinjer for, hvornår man kan kalde sig syg.

En undersøgelse blandt HK's medlemmer fra december 2022 viste, at seks ud af ti går på arbejde, selv om de er syge.

Som læge nikker Daniel Roosen genkendende til, at folk hellere vil arbejde end at melde sig syge.

- Det ligger i vores arbejdsmoral, at vi skal gå på arbejde, med mindre vi virkelig er syge. Det sker, at jeg må bede folk om at blive hjemme, især hvis det er erhverv, hvor man er sammen med mange, siger Daniel Roosen.

Ingen politisk tvang

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sammen med partifællen og ministerkollegaen Kaare Dybvad (forfatter til 'Arbejdets Land', red.) for nylig hyldet arbejdsomheden og argumenteret for, at velfærdsstaten ikke kan overleve, hvis vi holder mere fri.

Det har ret beset ikke noget med sygdom at gøre. Men det peger dog på, at hjulene skal holdes i gang, og politikernes ord kan påvirke nogle danskere, mener Daniel Roosen.

- Hvis man skal være lidt fræk, kan man sige, at der er politiske meldinger, som fortæller os, at vi skal give den en ekstra tørn. Det kan måske være med til at lægge pres på folk, fordi der er brug for alle hænder. Jeg har dog ikke belæg for at påstå, at Mette Frederiksen tvinger syge folk på arbejde, siger Daniel Roosen.