Politiet er massivt til stede ved park - 29-årig mand er indlagt
Politiet er massivt til stede i Mørke, hvor en ulovlig handling efterforskes. En 29-årig mand er indlagt.
Onsdag formiddag har Østjyllands Politi afspærret en park ved Skolevej i Mørke på Djursland.
Politiet er også til stede flere andre steder i Mørke, blandt andet et hus og en bil på Spurvestien.
Politiet oplyser på Twitter, at tilstedeværelsen skyldes, at en 29-årig mand har pådraget sig nogle skader, som muligvis kan stamme fra en kriminel handling. Den 29-årige er indlagt, men er uden for livsfare.
Østjyllands Politi bekræfter overfor TV2 Østjylland, at selvom politiet er til stede flere forskellige steder i Mørke, er det den samme handling, der undersøges.
Årsagen til vores tilstedeværelse er, at en 29-årig mand har pådraget sig nogle skader, som muligvis kan stamme fra en kriminel handling. Den 29-årige er indlagt, men er uden for livsfare. Vi efterforsker sagen nærmere og har ikke yderligere info p.t. #politidk https://t.co/DGFMAc9T27
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) November 17, 2021
Ifølge billeder, som TV2 ØSTJYLLAND har set, er flere betjente til stede, ligesom et større område af parken er spærret af med politibånd.
Ved du noget, hører vi gerne fra dig på redaktion@tv2oj.dk