Folkeskoleelever i opråb: - Vi gider ikke være forsøgskaniner mere
8. klasserne på Hornslet Skole skal efter sommerferien blandes for tredje gang i deres skoletid. Syddjurs Kommune indrømmer, at skolen er ramt.
Efter sommerferien skal de nuværende 8. klasser sammenlægges til tre niendeklasser i alle fag undtagen dansk og matematik. Det er de kede af, fordi de flere gange har været ude for lignende scenarier.
- Jeg ved, at der er flere af mine klassekammerater, der er trætte af det, og jeg er også selv pisse træt af det, fordi jeg er glad for min klasse, og vi har et rigtig godt sammenhold. Og det er det, der bliver opløst, siger Jakob Kristensen fra 8. klasse på Hornslet Skole til TV2 ØSTJYLLAND.
- Du vænner dig til at arbejde sammen med nogle i klassen, og man bliver pludselig udsat for nogle andre rammer, uddyber han.
Det eneste, vi ønsker, er kunne få lov til at nyde vores sidste år sammen i vores nuværende klasse
Ifølge Jakob Kristensen var de i femte klasse udsat for et eksperiment, hvor de skulle bytte klasse hver tredje måned. Og i sjette klasse blev årgangen blandet og kom i nye klasser. Det gør alle elever efter femteklasse på Hornslet Skole.
Vil nyde det sidste år
Men Jakob Kristensen og flere af hans klassekammerater gider ikke blandes mere. Derfor har en af hans klassekammerater skrevet et opråb til politikerne på Facebook, som han har delt.
I opslaget står der blandt andet:
- Vores årgang har ALTID været forsøgskanin ift. sammenlægninger. Vi er blevet lagt sammen 3 gange i vores skolegang og har derfor ikke haft mulighed for at skabe gode sociale relationer. Det eneste, vi ønsker, er kunne få lov til at nyde vores sidste år sammen i vores nuværende klasse.
I opslaget på Facebook henvender de sig direkte til Syddjurs Kommune og siger, at de skal overveje deres tildelingsplan, der gør, at store skoler får færre penge end mindre skoler i kommunen.
Vi er oppe imod, at man ved, hvad man har, og det er trygt.
Ifølge formanden for Udvalget for familie og institutioner i Syddjurs Kommune har de lavet den plan for at beskytte de små skoler, men hun erkender, at Hornslet Skole er særligt ramt i år.
Ualmindelig stram økonomi
- Da vi startede på tildelingsmodellen, blev der flyttet penge til store skoler, men forrige år kunne vi se, at det var urimeligt for de små skoler. Så flyttede vi lidt penge tilbage fra Hornslet Skole. De penge skal de løbe ind. Og så har vi i år, fordi vi har haft en ualmindelig stram økonomi og åbnet budgettet igen, og det har så påført en besparelse yderligere på Hornslet skole, siger Kirstine Bille (SF) til TV2 ØSTJYLLAND.
Er skolen for hårdt ramt?
- Det vil jeg ikke sige. Den er ramt.
Kan I gøre noget ved det, eller det er sådan det er?
- Det er sådan, det er. Næste gang vi kan gøre noget ved det, er ved budgetforhandlingerne for 2021 i oktober, men jeg kan ikke love noget. Det afhænger af forhandlingerne.
Hun forstår dog godt elevernes frustrationer og respekterer, at de råber højt.
- Jeg synes, det er flot, at de reagerer. De har sat sig ind i, hvordan en skole drives. Det kan man godt rose dem for - at de tager skolen alvorligt, siger Kirstine Bille.
Hun forklarer, at de, der har mulighed for at gøre noget nu, er Hornslet Skole.
Det bedste alternativ
Det er Hornslet Skole, der har besluttet at sammenlægge de fire 9. klasser til tre klasser i alle fag undtagen matematik og dansk på grund den stramme økonomi. Ifølge skolelederen har hun sammen med bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne forsøgt at få det bedste ud af deres budget.
Det kan godt ende godt.
- Alternativet ville være at reducere de fire klasser til tre klasser på 9. årgang, og det vil vi gerne undgå, fordi de blev blandet til nye klasser i 6. klasser, siger skoleleder Bitter Langebjerg Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun forklarer, at de har gjort det før, og det gik godt. De kunne ikke se nogen forskel på afgangsprøverne.
Forandringer skaber utryghed
- Det, at de kom sammen på tværs af klasserne, skabte en ny dynamik, og kvaliteten blev ikke dårligere. Det er baggrunden for, at vi gør det igen. Det kan godt ende godt, siger hun.
Det at blande nye klasser er ikke det samme, som at det bliver dårligere.
Hun mener, at det kan styrke eleverne til at håndtere livet efter folkeskolen at blive blandet på tværs af klasser, og netop derfor gør de det i 6. klasse.
- Det er også en kompetence vi arbejder med i folkeskolen, fordi bagefter kommer man ud i et uddannelsesmiljø og et arbejdsmiljø, hvor der er en forventning om, at man gør det hele tiden. De har haft idræt sammen, og de kender hinanden på kryds og tværs, siger Bitter Langebjerg Rasmussen og tilføjer:
- Det at blande nye klasser er ikke det samme, som at det bliver dårligere. Vi er oppe imod, at man ved, hvad man har, og det er trygt. Forandring skaber utryghed.
Er mange forandringer godt?
Jakob Kristensen fra 8. klasse forstår godt skolelederens pointer, og han er enig i, at forandring skaber utryghed.
Han er dog i tvivl, om forandringer er godt, når det sker mange gange.
- Det ændrer ikke på, at det er sket mange gange for os, og så kan man snakke om, om det fungerer for os, siger Jakob Kristensen.
Han frygter, at det vil gå ud over det faglige i deres klasse, selvom det ikke har gjort det med en tidligere klasse.
- Det, vi frygter meget, er jo, at vi får nye lærere, og vi får ændringer i pensum, og at alle elever ikke har haft samme emner, som kan være en ulempe op til eksamen, siger Jakob Kristensen.
De fortsætter med at kæmpe for, at deres klasser ikke skal blandes efter sommerferien.
