Stefan er i familie med en vild viking

Over spisebordet i barndomshjemmet i 1960’ernes Toksværd på Sjælland hænger et kort over Island. Her i køkkenet bruger Stefan Hafstein Wolffbrandt og hans tre brødre det meste af deres tid.

Kortet med den runde ø og dens mange spidse indhak, højsletter, bjerge og gletsjere kan Stefan betragte i timevis. Det er helt anderledes end Danmark. Vildskaben fascinerer ham. En ø, der er skabt af lavaen fra undersøiske vulkaner.

Under det gulnede kort sidder brødrene bænket for at lytte til de familieberetninger, der fulgte med som en fast bestanddel af kortet. Beretninger om en lang og broget slægtshistorie, store personligheder, pionerånd og brutalt vikingeblod. Historierne blev viderefortalt af Stefans forældre og også af de gamle bedsteforældre på begge sider.

Allerede i en alder af 12 år sørgede han for at få præcise overleveringer om tidligere medlemmer af både Hafstein- og Wolffbrandt-slægten. Dengang startede han med at skrive ned, og det gør han endnu. Det er blevet til et mangfoldigt stamtræ, der har vist sig at indeholde både kreative kunstnersjæle, drikfældige politikere, følsomme digtere og vilde vikinger.

Interessen for egne aner spirede tidligt, og i dag som 56-årig er Stefan stadig ikke blevet træt af at dykke ned i sin egen forhistorie. Tværtimod.

- Jeg tror, det giver styrke at have kendskab til både det gode og det dårlige, man har med sig. Når man ved, at der også var brodne kar i ens egen blodslinje, så gør det, at man ikke dømmer andre så let. Og så synes jeg, at det er vigtigt at kende sine rødder, fordi det bare giver en stærk ballast, siger Stefan.

Vikingelegenden fra Samsø

Især én føler han sig særligt forbundet med. Bersærken Angantyr. Et navn omgivet af stor ærefrygt i den tidlige vikingetid. Faktisk er det navnet på flere personer fra den periode.

Det går igen i mange af de gamle oldtidssagaer, hvor særligt den legendariske historie om Angantyr og hans datter Hervør er blevet fortalt gennem generationer.

Her optræder Angantyr omgivet af sine 11 brødre på brutale vikingetogter i hele Norden. De spreder frygt og rædsel overalt, hvor de kommer frem. Med aner fra både en kæmpe og en bjergbo er Angantyr en frygtindgydende størrelse af en mand, og som den ældste i slægten er det ham, der arver det magiske sværd Tyrfing fra sin far.

Sværdet er forbandet og dømt til at forsage evig fortabelse i slægten. Forbandelsen bliver i sidste ende også skyld i Angantyrs død. Efter et blodigt slag mister han livet, og bliver stedt til hvile i en gravhøj på Samsø. Sagaen beretter videre, hvordan hans datter, den ustyrlige Hervør opsøger sin fars gravhøj på den sagnomspundne ø for at gøre krav på sin fædrene arv.

Stefan bor selv på Samsø i dag. Cirka fire kilometer fra Angantyrs gravhøj i et stort rødt træhus, som han selv har bygget. Det tog ham godt seks måneder – med en smule hjælp. Handlekraften og viljestyrken takker han sin gamle vikingeforfader for.

- Jeg tøver sjældent. Når der er noget, jeg gerne vil, så gør jeg det. Jeg er god til at sætte ting i gang og få ting gjort. Men jeg har droslet ned på meget aktivitet nu. Jeg vil gerne bruge tiden fornuftigt og være der for min familie. Samsø giver mig fred og ro. Og så er jeg jo tættere på mine vikingerødder her. Det betyder noget, siger Stefan.

Selvom der blandt eksperter ikke er fuld enighed om, hvorvidt beretningen om bersærken Angantyr er virkelig, så bliver vi hele tiden klogere på arkæologien. Faktisk peger mange nyere arkæologiske fund på, at oldtidssagaerne ofte beskriver meget af den virkelighed, som arkæologerne kan grave op af den sorte muld. Fx på Samsø. Arkæologiske undersøgelser viser nemlig, at der var hårde kampe på øen i den tidlige vikingetid – kampe som man kunne forestille sig, at en skikkelse som Angantyr måske har gået forrest i.

Oldtidens Angantyr er naturligvis meget langt væk. Hele 44 generationer skal vi tilbage i Stefans slægtsforskning for at støde på denne fjerne forfader. Men Stefan mærker stadig forankringen i blodets bånd.

- Jeg går ikke så meget op i, hvad folk tænker om mig. Den der fandenivoldskhed og den styrke, den må jo komme et sted fra. Modet til at udforske og gøre noget nyt. Jeg kan godt lide at tænke, at det løber i mit blod. Det har givet mig en større sikkerhed og tro på mig selv, siger Stefan.

Blodets bånd

Stefan har slægtsforsket i over 40 år. I år 1995 samlede han sine optegnelser og lagde det hele på computeren. Så gik turen til de støvede kirkebøger, som han nærstuderede sammen med én af sine brødre. Efterhånden som den digitale verden gjorde sit indtog, blev forskellige fora på internettet også naturlige samlingspunkter for slægtsinteresserede. I dag er overblikket stort.

- Jeg har omkring 2.200 personer i min slægtsdatabase nu. De fleste er fundet mellem 1978 og 2000. Men samlet set er jeg 60 generationer tilbage i tiden – til omkring år nul, Kristi fødsel, siger han.

Stefan har møjsommeligt arbejdet sig igennem den ene generation efter den anden og stykket familiens viltre stamtræ sammen af de løse brikker, han har kunnet opsnuse. Hans søgen har ført ham gennem Islands brutale natur på fædrene side og videre ind i eddadigtenes mytiske univers, tilbage til fastlandet og nogle farverige glaspustere i Tyskland, hvor hans mors slægt stammer fra, og sågar en smuttur til den urgamle danske kongeslægt fra Lejre ”Skjoldungerne” – én af de tidligste slægter i Danmark. Faktisk mener han at kunne spore sin egen slægt helt tilbage til den øverste gud i den nordiske mytologi, Odin selv.

Vejen hertil er blandt andet gået gennem den såkaldte Íslendingabók, som er et online opslagsværk, hvor man kan finde oplysninger om næsten alle registrerede islændinge gennem tiden. Der er kun adgang for folk med et islandsk ID-nummer, og sådan ét har Stefan ikke, men han har efterhånden fundet frem til så mange gode bekendtskaber på øen langt ude i Atlanterhavet, at både nye venner og familiemedlemmer gerne hjælper ham i hans søgen.

- Vi kalder hinanden for frændi og frænka – det betyder slægtninge. Sådan omtaler man ofte hinanden på Island, fordi samtlige indbyggere på øen er i familie med hinanden på den ene eller den anden måde, siger han.

Bersærken Angantyr har aldrig været i Island. Ifølge Stefans beregninger levede han omkring 400 år, før Island blev beboet. Han holdt til i Norge inden sin død på Samsø, og hans efterkommere blev vikingehøvdinge i Norden. Det var først i slutningen af 800-tallet, at norske udflyttere vovede sig til Island for at slå sig ned permanent. Det er gennem en blanding af disse norske udflyttere på Island og efterkommere af Angantyr fra Norge, Danmark og Sverige, at Stefan gennem generationer mener at kunne spore sin slægt tilbage til den gamle vikingelegende.

Kærligheden skaber nationer

Ligesom mange af sine berømte forfædre har Stefan selv været vidt omkring. Den nysgerrige flakken hænger måske sammen med slægtens historie, for ligesom de gamle vikinger lader Stefan også nødig en mulighed for nye oplevelser gå sin næse forbi. Fra sin faste bane på Samsø kan han nu kigge tilbage på et spændende og turbulent liv.

Først som high school-elev i 80’ernes USA, så lagerarbejder og teknisk alt-mulig-mand i København, senere gift og far til to børn i en alder af 20 år, og sidenhen fuldtidsmusiker i bandet TV2 Jam, hvor han turnerede land og rige tyndt i 90’erne. Efter adskillige år på landevejen med koncerter i hele Danmark havde Stefan brug for et mere praktisk sted at bo. Med sin strategiske placering lige i midten var Samsø en oplagt mulighed.

- Jeg spillede mange jobs her på øen, og det var det mest fantastiske sted at komme hjem til, når jeg havde været på farten. Især stilheden, naturen og det rolige tempo. Det gav mig fornyet styrke og energi til at tage af sted igen og yde mit bedste til de koncerter, jeg skulle spille, siger Stefan.

I 1998 flyttede han til øen. Nu har han boet her i 23 år. En årgang arbejdede han som havnefoged på Samsø havn. Her nød han det praktiske arbejde nogle år, indtil han følte, han havde hængt der længe nok og trangen til forandring igen skubbede ham i nye retninger. Så åbnede han sit bilmuseum med Austin-veteranbiler, skrev en bog, gik ind i kommunalpolitik og fik arbejde som SSP-konsulent for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Stefan er selv far til syv børn i en aldersgruppe der spænder fra seks til 34 år. Alt sammen sideløbende med kærligheden til musikken.

- Samsø giver mig plads til, at jeg kan fordybe mig og skrive sange og bøger, komponere musik og filosofere over de vigtige ting i livet. Der er ikke så mange forstyrrende elementer i dagligdagen. Og så inspirerer det mig at vide, at mine forfædre har gået rundt her på øen for 1.500 år siden, og at samme blod løb i deres årer som i mine. Jeg føler mig hjemme her – ligesom jeg gør på Island af samme grunde, siger Stefan.

Livet har været ægte rock’n’roll hele vejen igennem, og vovemodet fra vikingerne i Stefans stamtræ har betydet meget for ham. Men slægtsforskningen har også åbnet hans øjne for det enkelte individs betydning i helheden.

- Jeg ved godt, at jeg jo bare er en lille ubetydelig brik i det store spil, men hvis ikke min tipoldemor havde kysset på min tipoldefar, så havde jeg jo ikke siddet her i dag. Det er så tilfældigt. Og derfor er vi alle lige betydningsfulde i den samlede ligning. På den måde er vi alle lige, selvom det lyder lidt fortærsket, siger han med et smil.

Vikingerne er her endnu

Stefan føler sig overbevist om korrektheden i sin slægtshistorie og har hentet meget identitet i de fortællinger, der er knyttet til hans familie gennem tiden. Specielt den sagnomspundne Angantyr fra oldtiden er han glad for.

Men faktisk er Stefan langt fra den eneste med vikingeblod i årerne. Studier viser, at hele 60 procent af nutidens danskere deler fælles gener med de gamle vikinger – herunder altså måske også den gravlagte Angantyr på Samsø. Oldtiden var præget af store folkevandringer, og specielt gener fra syd og øst strømmede til Skandinavien i perioden. Fx kan man hos tre til 10 procent af nutidens skandinaver se genetiske spor fra vikingetidens italienere.

- Når man studerer sine forfædre, så går det jo pludselig op for én, at man selv er dødelig. Tiden indhenter os alle. Det bliver også mig en dag. Men man gør sig selv udødelig ved at dele sin viden om, hvor man kommer fra,” siger Stefan og kaster et blik op på sit eget islandske landkort.

Det hænger på væggen over de tre computere, der står ved siden af hinanden på arbejdsværelset, klar til at Stefan kan kaste sig over slægtsnørderierne. På bordet ved siden af står et billede af hans to yngste børn. Om lidt skal han hente dem i skole. De vil også gerne have det islandske efternavn Hafstein. Det har Stefan lovet dem, at de skal have en dag.