TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
25. maj 2023, kl. 13:17

Slagterigigant mangler svin - overskuddet daler

Danish Crown får færre slagtegrise fra griseproducenter. Og trods øget omsætning tjener selskabet mindre.

Den danske slagterikoncern Danish Crown har fået leveret 13 procent færre grise i Danmark i første halvdel af regnskabsåret 2022/23.
Den danske slagterikoncern Danish Crown har fået leveret 13 procent færre grise i Danmark i første halvdel af regnskabsåret 2022/23. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Ritzau
    Lokalreporter i Randers Kommune

Det er udfordrende tider for den danske fødevarevirksomhed Danish Crown med hovedsæde i Randers.

I Danmark har selskabet fået leveret 13 procent færre slagtegrise i regnskabsårets første halvdel sammenlignet med samme periode året før.

Det skriver ledelsen i halvårsregnskabet, som er blevet offentliggjort torsdag.

Det skyldes ifølge ledelsen, at stigende produktionspriser presser griseproducenternes økonomi.

- Med et faldende råvaregrundlag er vi inde i en transitionsfase, hvor store dele af vores kerneforretning skal gentænkes, skriver ledelsen i regnskabet.

Lukket slagteri og fabrik

Den faldende griseproduktion har været direkte årsag til, at Danish Crown i april lukkede sit slagteri i Sæby.

I den forbindelse afskedigede Danish Crown 800 ansatte på slagteriet.

Også en udbeningsfabrik i Tyskland er blevet lukket.

Fra oktober til og med marts har Danish Crown haft en omsætning på 34,5 milliarder kroner. Det er 15 procent mere end året før.

Stigningen skyldes ifølge Danish Crown stigende priser på produkterne. Den samlede volumen af salget er derimod faldet.

Dalende overskud

Den øgede omsætning viser sig dog ikke på selskabets bundlinje. I regnskabsårets første seks måneder havde Danish Crown et overskud på 900 millioner kroner.

Det er omkring 200 millioner kroner mindre end samme periode året før.

I første kvartal af 2023 var antallet af slagtegrise i Danmark på det laveste niveau i mindst 25 år. Det viste tal fra Danmarks Statistik tidligere i maj.

Det skyldes, at mange danske landmænd sender smågrise ud af landet, fordi slagterierne andre steder i Europa betaler højere priser end Danish Crown.

Det fortalte Jeppe Bloch Nielsen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter, til mediet Finans tidligere i maj.

- Tallene afslører konsekvensen af, at Danish Crown ikke har været i stand til at betale en konkurrencedygtig svinekødsafregning til landmændene, sagde han.

- Det har medført, at produktion af slagtesvin i en lang periode har været underskudsgivende for danske landmænd.

I en pressemeddelelse i forbindelse med halvårsregnskabet udtaler topchefen i Danish Crown, Jais Valeur, at selskabets konkurrenceevne ikke har været "tilstrækkelig til at opretholde andelsejernes leverancer af slagtegrise i Danmark".

I resten af regnskabsåret, der slutter til oktober, forventer Danish Crown et resultat på niveau med første halvår.

Det dækker over en forbedring i den ordinære indtjening. Samtidig forventer ledelsen omkostninger forbundet med lukning af slagteriet i Sæby.

I regnskabsåret 2021/22 havde Danish Crown et overskud på 2,2 milliarder kroner.

facebook twitter mail

Læs også

  • Grise Thomas Olesen

    Historisk lavt: Færre og færre grise i Danmark

  • Danish Crown

    Stor virksomhed fyrer i nord og rykker job til Østjylland

Mest sete

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen: - Er ikke bare en robot

  • Hårdt arbejde: Borgmester kæmpede for at få døbt Birgit

  • Peter Belli og Poul Krebs

    Poul Krebs skrev med Peter Belli op til hans død

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

  • 20230127-143717-L-5808x3872ma

    Paludan i retten for vild overhaling - nu er sagen afgjort

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • kondom sexogsamfund sex og samfund

    Kæmper for klamydiafrie studenter: Deler 2500 kondomer ud

  • Cita

    Dobermann'en Cita donerer blod for at redde liv

  • bo vestergaard hansen

    'For stor til at deltage i møde': Politiker raser over kollega

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • Liveblog
    frank drabssag

    Alt fra dagens retsmøde: Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Kirkestien Allingåbro

    31-årig anholdt for at vise penis til fremmed kvinde

  • Skærmbillede 2023-06-09 kl. 14.06.38

    To uheld på fem minutter skabte kø på motorvejen

  • CLF - 080623 Manglende græsslåning 1930 - 080623 Still

    Lader græsset gro ved børnehaver og vuggestuer

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.