Sidste trut i trompeten: Randers Garden lukker efter 50 år
Opbakningen til bygarden er blevet stadigt mindre igennem de senere år. Lørdag var der afskedskoncert, hvor flere af de fremmødte græd.
Vemodigt.
Trist.
En skam.
Ordene, der beskriver situationen, står i kø, og de er overvejende negative.
Efter 50 år er det slut med Randers Garden, som for nylig besluttede på en generalforsamling, at der ikke længere er noget tilbage at kæmpe for. Foreningen blev derfor lagt i graven, og det hele blev markeret ved en afskedskoncert lørdag eftermiddag på Nørrevangskolen.
Blandt de omkring 150 gæster, hvoraf nogle var med i begyndelsen i 1973, var også enken til Bjarne Nielsen, der stiftede og ledede garden i en halv menneskealder.
Birgit Nielsen sad og græd, da et til-dagen-sammensat orkester af nuværende og tidligere medlemmer spillede et udvalg af de numre, alle pigerne i løbet af årene havde lært af hendes mand.
- Der var flere, der sad og græd. Jeg tror, det er svært for andre at forstå, hvor sørgmodigt det er at tage den her afsked, hvis de ikke har prøvet at være en del af et lignende fællesskab, siger Rikke Hvass fra Randers, der startede i garden som ti-årig i 1994.
Hendes storesøster var allerede medlem, og det samme var en kusine. Alle pigerne fik et gardernummer, og Rikke husker, at hun blev tildelt nummer fem, fordi det var ledigt.
- Jeg har så mange gode minder, og dem deler jeg med hundredvis af andre, der har været med til at danne Randers Garden igennem de 50 år. Dengang i 90'erne var alting anderledes. Der var prestige i at være med i garden, hvor man lærte om disciplin og respekt for andre ved siden af alt det musikalske, siger Rikke Hvass.
Hun husker særligt turene til udlandet og gardens optrædener rundt i byen til eksempelvis jubilæer og butiksåbninger. Pigegarden troppede ofte op og sørgede for den gode stemning med sin musik.
- Til sidst var der så få medlemmer, at de ikke længere kunne tage ud og spille, uden at få hjælp udefra fra andre garder eller tidligere medlemmer. Det hang simpelthen ikke sammen længere, siger Rikke Hvass, der stoppede i 1999 og siden har været både formand for gardens bestyrelse og undervist yngre medlemmer.
Opbakningen var der ikke længere
Trine Hein kom med i bestyrelsen for ni år siden, og det var hende, der som gardens sidste formand sad for enden af bordet, da beslutningen om at lukke foretagendet blev taget.
- Det var ikke nogen nem beslutning, men den var uundgåelig. Da jeg startede i garden for 24 år siden, var der en helt anden opbakning, end der har været de senere år. Det er bare svært at få forældre til at tage en tørn som frivillig, og det er i det hele taget svært at få hele logistikken omkring et orkester til at gå op, siger Trine Hein med tanke på alle turene ud af huset, hvor man skal have instrumenter og andet udstyr med.
- Det er en stor opgave at løfte, og til sidst måtte vi altså erkende, at vi ikke længere havde kræfterne til det. Det er helt vildt ærgerligt på den måde at sætte et punktum for 50 års historie, siger Trine Hein.
Hun og den øvrige bestyrelse er ved at få styr på det sidste papirarbejde i forhold til at lukke ned for foreningen, og så skal de finde ud af, hvad de stiller op med udstyret. Det bliver formentlig overdraget til en anden garde et sted i landet.
I marts sagde Benjamin Hansen, der er formand for Landsgardeforeningen, til TV2 Østjylland, at det samlede medlemstal for de danske garder aldrig har været lavere.
