Både Nye Borgerlige og Alternativet opfordrer til at afskaffe jobcentrene.
TV2 ØSTJYLLAND har i den seneste tid afdækket, hvordan en årelang sag fra jobcenteret i Randers har resulteret i en PTSD-diagnose hos en ung mand.
- Folk risikerer at blive mere syge i jobcentrene. Eksemplet fra Randers er desværre ikke unikt. Folk bliver tonset rundt i flere år. Det er en umyndiggørelse af borgerne, siger Lars Boje Mathiesen, der er beskæftigelsesordfører for Nye Borgerlige.
Det er beskæftigelsesordføreren hos Alternativet enig i.
- Mange mennesker føler sig umyndiggjort og uværdigt behandlet. Folk føler sig tvunget til noget, der ikke giver mening. Det er et system, der bruger mere tid på kassetænkning, end at få folk i arbejde, siger Torsten Gejl til TV2 ØSTJYLLAND-
De to partier er enige om et opgør med, hvad de kalder unødvendigt meget bureaukrati. Men præcist hvad der skal sættes i stedet for det nuværende system, har de to partier meget forskellige bud på.
NB: Privatiser beskæftigelsesindsatsen
Hos Nye Borgerlige ønsker man at ændre på motivationen på beskæftigelsesområdet.
- Det er grundlæggende et forfejlet system. I dag får jobcentrene betaling, selvom de ikke får folk i job, siger Lars Boje Mathiesen.
Det vil partiet ændre ved at indføre en såkaldt voucher-model i stedet for det nuværende jobcentersystem.
Her vil man som arbejdsløs få et beløb, der kan indløses hos private udbydere, som tilbyder blandt andet opkvalificering og virksomhedsmatching – ligesom jobcenteret i dag gør. Det kan ifølge Lars Boje Mathiesen være fagforeninger eller a-kasser, der i forvejen kender deres medlemmer og branche.
De private udbydere skal dog først betales, hvis de lykkes med at få den arbejdsløse varigt i job i minimum seks måneder.
- Som systemet er i dag, koster det pokkers mange af skatteborgernes penge, som de ikke får noget for. Der bruges fire milliarder kroner bare på administration, som kan bruges bedre.
Hvad skal man gøre, hvis man ikke er kommet i job, når beløbet på ens voucher er opbrugt?
- Hvis du vil have et arbejde i dag, kan du få et arbejde. Så kan det godt være, at du ikke lige kan få det job, du har ønsket dig. Det har jeg ikke noget problem med, at folk må gøre i en kortere periode.
Hvordan vil jeres model tage hensyn til sårbare mennesker, som ofte er i forløb hos jobcentrene?
- Vores beskæftigelsespolitik hænger sammen med vores skattepolitik. Ved at sænke det høje skattetryk åbner det op for, at der er plads til dem på arbejdsmarkedet, der kan arbejde færre timer, siger Lars Boje Mathiesen.
- Kig på den enkeltes behov
Hos Alternativet har man et andet forslag.
De vil i højere grad inddrage civilsamfundet.
Det vil de gøre ved at skabe et nyt beskæftigelsessystem, der skal bestå af blandt andre lokale virksomheder, sundhedssystemet, uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer.
Gennem en kort vejledningssamtale, vil partiet hurtigere skabe kontakt mellem den ledige og et relevant tilbud, der skal hjælpe den ledige i job.
Det kan være en direkte kontakt til en virksomhed, foreslår Torsten Gejl.
Men det kan også være ved at tilbyde en diætist, hvis overvægt står i vejen for at indtræde på jobmarkedet, eller en psykolog, hvis psykologisk mistrivsel er årsagen.
Beskæftigelsesordføreren understreger, at borgeren selv vælger sit forløb.
- Der er ingen, der kan tvinge nogen til noget. Du kan ikke tvinge de ledige til noget. Tilbuddene skal være så gode, at de siger ja uden at blive tvunget.
Med alle de involverede parter og ansatte, der skal vejlede den ledige, hvordan vil I så undgå at skabe det samme bureaukrati, som I kritiserer i dag?
- Jeg tror, man vil løse mange problemer ved at se på, hvad den enkelte har brug for. For det meste er det borgeren, der selv bedst ved, hvad man vil. Det der med at involvere borgerens egen ekspertise, i stedet for at tage myndigheden fra folk, det giver et kæmpe resultat, siger han.
Hvordan vil I undgå, at det bliver et tag-selv-bord, hvis borgeren selv må vælge mellem diverse tilbud?
- Det skal gerne være et tag-selv-bord. På den måde at ledige danskere skal hjælpes videre.
Det lyder dyrt.
- At få folk tættere på arbejdsmarkedet er en god forretning. I dag har vi det dyreste beskæftigelsessystem i verden. Det kan ikke undgå at blive billigere.
