To mænd anholdt for hærværk på jødisk kirkegård

De to mænd er også sigtet for at have begået hærværk på Sparekassen Kronjyllands bygning i Randers.

To mænd er onsdag anholdt og sigtet for groft hærværk, efter at 84 gravsten i weekenden blev overmalet eller væltet på den jødiske gravplads på Østre Kirkegård i Randers.

De to mænd er henholdsvis 27 år og 38 år og kommer fra henholdsvis Randers og Hobro.

Det oplyser Østjyllands Politi via Twitter.

Ifølge Østjyllands Politi blev der ikke malet symboler eller skrevet tekst på de væltede stene på Østre Kirkegård. 
Ifølge Østjyllands Politi blev der ikke malet symboler eller skrevet tekst på de væltede stene på Østre Kirkegård. 

Hærværket blev begået natten mellem fredag og lørdag, og de to mænd er også sigtet for samme nat at have begået hærværk på Sparekassen Kronjyllands bygning i Randers. Her blev der kastet sort og grøn maling på husfacaden.

Forhåne en befolkningsgruppe

De to mænd er desuden sigtet for straffelovens racismeparagraf, da politiet mener, at motivet for de to tilfælde af hærværk har været at forhåne en bestemt befolkningsgruppe på baggrund af deres religion.

- Sagerne har haft stor bevågenhed i offentligheden, og det har også medført henvendelser fra borgerne, som jeg gerne vil takke for, siger chefpolitiinspektør hos Østjyllands Politi, Klaus Arboe Rasmussen, i en pressemeddelelse.

Anklagemyndigheden vil begære de to mænd varetægtsfængslet, mens efterforskerne arbejder videre med sagerne.

VIDEO: Sådan så der søndag ud på den jødiske gravplads på Østre Kirkegård i Randers.

Politi søger fortsat vidner

Klaus Arboe Rasmussen gør opmærksom på, at politiet fortsat meget gerne høre fra borgere, der måtte have oplysninger, der kan være relevante for politiet

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen. Af samme grund vil politiet ikke oplyse yderligere.

Daglig leder af Nordre og Østre Kirkegård, Thue De La Cour, oplyste tirsdag til TV2 ØSTJYLLAND, at det kommer til at koste omkring 100.000 kroner at rense gravstenene.

Thue De La Cour overser tirsdag arbejdet med at rense gravstenene på Østre Kirkegård.
Thue De La Cour overser tirsdag arbejdet med at rense gravstenene på Østre Kirkegård.

To mænd er sat til at løse opgaven, og Thue De La Cour forventer, at det vil tage en uges tid at fjerne malingen fra alle 84 sten. 

Lørdag var det præcis 81 år siden, Krystalnatten fandt sted. En nat, hvor nationalsocialister blandt andet raserede jødiske butikker, synagoger, boliger og skoler i Tyskland.

Samtidig med hærværket i Randers oplevede flere jøder i Silkeborg, Aarhus, Aalborg og København at få klistret stjerner kendt fra nazitiden på deres postkasser. 

Krystalnatten

 

Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

coronapas

1. august nærmer sig: Disse restriktioner udfases

20_percent

play Ekspert om massive mågeplager: En krig, der ikke kan vindes

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Bøfsandwich

I foråret vandt Jesper prisen for Danmarks bedste bøfsandwich: Nu er det stukket helt af

Dagens mest læste