Skærpet straf for voldtægtsforsøg

Landsretten skærpede i dag byrettens dom over en mand fra Randers, som forsøgte at voldtage en norsk turist.

En 50-årig mand fra Randers fik idag seks måneder oven i sin oprindelige straf for voldtægtsforsøg.

Byretten idømte ham tre års fængsel for at have lemlæstet en norsk kvinde under et voldtægtsforsøg ved en skov på Djursland.

Men anklageren mente, at dommen var for mild, og i dag skærpede Vestre Landsret i Viborg altså dommen til tre et halvt års fængsel.