Mette Frederiksen: Alle skal have ordentlig net-forbindelse
Socialdemokratiets Mette Frederiksen vil have ordentlig internetforbindelse ud til alle kroge af landet
På Djursland har de igennem en årrække klaget over dårlig internetforbindelse, og den klage er nu nået hele vejen til Christiansborg.
I forbindelse med Folketingets åbning i dag blev Mette Frederiksen (S) spurgt, om hun så den manglende internetforbindelse som et problem. Det gjorde hun.
Læs også
- Vi bliver nødt til at have ordentlig internetforbindelse i hele Danmark. Det er forudsætningen for, at virksomhederne kan vækste, og det er i øvrigt også for at vi kan leve og bo i alle dele af Danmark – også der, hvor der ikke er så mange naboer omkring os, siger Mette Frederiksen til TV2 ØSTJYLLAND.
Den slags kan der også føres politik om, og det er S-formanden villig til at gøre.
- Jeg tror, vi kan komme et stykke med puljer og politiske tiltag, men vi bliver også nødt til at presse markedet her, og det er noget, vi gerne vil se på, når vi skal lave nyt teleforlig, om ikke vi kan nå endnu længere.
Læs også
Se svaret på spørgsmålet i videoen øverst i artiklen.