Fyrtårn til salg på Helgenæs

Sletterhage Fyr på Helgenæs er sat til salg. Fyret er vurderet til 2,6 millioner kroner.

En usædvanlig bolig er i øjeblikket til salg på Helgenæs.

Det 16 meter høje Sletterhage Fyr og den tilhørende fyrmesterbolig er sat til salg af Forsvarets Bygningstjeneste. Fyret er vurderet til 2,6 millioner kroner.

Sletterhage Fyr er fra 1894 og fungerer stadig som fyrtårn. I dag er der dog ikke længere brug for en fyrmester - fyret er styret fra en central i Grenaa.