Én måned til juleaften: Sådan er julen blevet til det, vi kender i dag

Hvordan startede julen, og hvordan er det blevet til det, vi kender i dag? Det giver Den Gamle Bys juleinspektør et lille indblik i her.

05:53

VIDEO: I dag, søndag, er der præcis én måned til juleaften.

I dag, søndag, er der præcis én måned til juleaften. Juletræ. Julegaver. Julemad. Julelys.

Der er mange ting, vi forbinder med julen i dagens Danmark. Men hvordan startede det, og hvorfor er julen blevet, som den er i dag?

Læs også Plejehjem går juleamok: - Vi bringer magien ind til de gamle

Det kan juleinspektør Anna Wowk Vestergård fra Den Gamle By i Aarhus svare på.

En vikingefest

For julen var oprindeligt en vikingefest.

- Tilbage i 900-tallet støder man første gang på ordet jul. Og det gør man i den sammenhæng, at det handler om at drikke jul, siger hun og tilføjer:

Læs også Tusinder snydt af falsk julebillede

- Ordet jul er en betegnelse for fester, så det er simpelthen den her drikkefest.

I middelalderen bliver det en kristen fest, der handler om at fejre Jesu fødsel.

I middelalderen bliver julen en kristen fest, der handler om at fejre Jesu fødsel.

Juletræ og julegaver

Hos Den Gamle By har de en udstilling, der viser et velstillet hjem i julen i 1625.

- Gaverne her er eksempelvis en sølvske, som man som frue i huset havde fået. Og værdimæssigt svarer det nok til den mest labre udgave af den nye iPhone, siger juleinspektøren.

I 1625 fik fruen i et velstillet hjem ofte en julegave som sølvskeen her. Værdimæssigt svarer det til en ny iPhone.

Dengang havde man også dækket gulvet af halm for at mindes, at frelseren blev født i stalden i Betlehem.

- Man gjorde det julenat, at hele husstanden sov sammen her på halmen i stuen, siger hun og tilføjer:

- Men det var også en anledning til, at karle og piger kunne søge sammen i de lidt mørkere kroge af stuen. Og det betød, at kirken absolut ikke syntes, at det her fællesleje julenat var noget, man skulle køre videre med.

Dengang dækkede man julenat gulvet i huset med halm for at mindes, at Jesu blev født i stalden i Betlehem.

I dag er et juletræ i stuen noget, som mange danskere har tradition for til jul. Og hos Den Gamle By har man lavet en genskabelse af det først-kendte juletræ i København fra 1811.

- Da det rygtedes i kvarteret, og naboerne fandt ud af, at familien havde slæbt et træ ind i lejligheden, så var der ikke nogen, der troede på den her vanvittige historie. Så man satte stiger op til vinduerne for at kigge ind under gardinerne for at se, om det nu virkelig var rigtigt, at der var kommet et træ ind i stuen, og at man ovenikøbet havde sat lys på grenene, siger juleinspektør Anna Wowk Vestergård.

Juletræet her er en genskabelse af det først-kendte juletræ i København fra år 1811.

I midten af 1800-tallet pakkede man ikke gaverne ind, som vi gør i dag. Dengang lagde man dem på træet.

- Og man kan jo forestille sig, at dansen om juletræet er kommet af, at børnene skulle rundt om træet og se, hvilke gaver, de kunne håbe på, var til dem, siger juleinspektøren.

I midten af 1800-tallet pakkede man ikke julegaverne ind. Man lagde dem i stedet på juletræet.

Juleudsmykning 2019 vs. 1900

Julen er noget, der fylder meget i det offentlige rum anno 2019. Blandt andet med masser af lys og udsmykning.

Her er et par eksempler fra gågaden i Aarhus.

Hvert år har Salling i Aarhus tradition for at pynte facaden op til jul.

Her ses et eksempel på den årlige julepynt i gågaden i Aarhus.

Og udsmykning af gader og stræder begyndte så småt i starten af 1900-tallet.

- Her i Havnegade (i Den Gamle By, red.) er det rigtig gran og guirlanderne går langs med husene, sådan som man startede med at pynte til jul i gadebilledet i begyndelsen af 1900-tallet. Man kunne sagtens sige, at det her er forgængeren for det store lystæppe på gågaden (i Aarhus, red.), siger  juleinspektør Anna Wowk Vestergård.

Sådan pyntede man gaden op til jul i begyndelsen af 1900-tallet. På en måde kan man ifølge juleinspektøren sige, at det er forgængeren til lystæppet på gågaden i Aarhus.