VIDEO: Indsamlinger er populære i corona-tid - østjyderne støtter turistattraktioner
Corona-krisen og nedlukningen af Danmark har haft store konsekvenser for mange danskere - blandt andet for turistattraktionerne.
De østjyske turistattraktioner som eksempelvis Munkholm Zoo på Djursland, Silkeborg Ørnereservat, Den Gamle By i Aarhus og Hjejleselskabet i Silkeborg, der blandt andet driver hjuldamperen 'Hjejlen', har været hårdt ramt af corona-nedlukningen.
Men krisen har også vist os, at østjyderne står sammen i hårde tider. Rundt omkring i det østjyske blomstrer det nemlig med indsamlinger, som blandt andet borgere har startet for at bevare de lokale kultur- og turistattraktioner. Håbet er blandt andet, at indsamlingerne kan sikre, at attraktionerne også er her, når corona-krisen er overstået.
Dette ser vi nærmere på denne lørdag i TV2 ØSTJYLLANDs serie, "Østjylland i en Coronatid". Du kan se hele indslaget øverst i artiklen.