Nyt udligningssystem: Så mange millioner får eller afgiver din kommune

Regeringen, Venstre, Radikale, SF og Alternativet er blevet enige om en reform af den kommunale udligning, hvor særligt to østjyske kommuner rammes hårdt.

Skanderborg Kommune skal af med hele 42,8 millioner kroner, mens Favrskov Kommune skal aflevere 20,1 millioner kroner, hvilket er relativt meget i forhold til det samlede beløb borgerne i kommunen betaler i SKAT.

Aarhus Kommune er den kommune der skal aflevere flest millioner i landsdelen. De kommer til at aflevere 78,3 millioner.

Udligningsreformen ændrer på den måde, hvor på man fordeler penge kommuner imellem.

Kommunerne bidrager med store millionbeløb til en samlet pulje, hvor efter pengene omfordeles, så velstillede kommuner modtager mindre, og mindre velstillede kommuner modtager mere.

TV2 ØSTJYLLAND giver dig her det store overblik over, hvordan din- og de andre østjyske kommuner påvirkes af reformen.

Vindere og tabere i Østjylland

Der er flere østjyske kommuner, der kommer til at afgive markant flere penge til udligning fremover, end det hidtil har været tilfældet.

Det gælder kommunerne Aarhus, Skanderborg, Horsens og Favrskov.

I det oprindelige udspil, som regeringen kom frem med sidst i januar, var planerne dog noget mere dystre.

Her fremgik det blandt andet, at Skanderborg skulle af med hele 55 millioner kroner. De 'slipper' nu med 42 millioner kroner. Favrskov Kommune stod også til at afgive 40 millioner kroner, mens de nu altså 'slipper' med 20 millioner kroner.

For Odder Kommune får det ikke den helt store betydning. Med den nye aftale skal de betale 50.000 kroner mere årligt. Det svarer til 2 kroner pr. indbygger, de skal betale mere.

Trods et regnskab, der godt og vel går i nul er det alligevel en meget lykkelig og lettet borgmester, der kort inden middag modtog nyheden.

Efter regeringens udspil til en aftale tilbage i januar stod Odder Kommune nemlig over for at skulle betale 10 millioner kroner ekstra.

- Jeg er meget glad for, at det er gået i den retning, meget. Vi slipper noget billigere end udspillet. Der er jo en verden til forskel på at lægge budget på at skulle finde yderligere 10,5 millioner eller ej, Siger Uffe Jensen (V), borgmester i Odder Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

I den anden af skalaen medfører aftalen, at flere af de østjyske kommuner kommer til at modtage enorme millionbeløb, når puljerne med udligningspengene skal fordeles.

I både Syddjurs-, Norddjurs- og Randers Kommune står man alle steder til at modtage over 50 millioner kroner. Randers er i denne sammenhæng højdespringeren, der står til at modtage 81,7 millioner kroner.

Også Samsø kan i lyset af deres indbyggertal på under 4.000 mennesker se frem til en enorm håndsrækning, når de modtager 16,2 millioner kroner.

Aftalens øvrige hovedpunkter

Den nye aftale medfører, at 19,3 milliarder kroner bliver flyttet fra rige til fattige kommuner. Milliarderne går, som regeringen havde lagt op til i sit udspil, primært fra by mod land.

I alt skal 25 kommuner skal aflevere penge, mens de resterende 73 kommuner får tilført penge med reformen.

Efter regeringen præsenterede sit forslag til et nyt udligningssystem tilbage i januar, er der i løbet af de nye forhandlinger blevet foretaget en række ændringer.

Loft over vældfærdsservice står uændret

Der bliver ikke foretaget ændringer i kommunernes serviceloft i den udligningsreform for landets 98 kommuner, som regeringen tirsdag har fået samlet et bredt politisk flertal bag.

Det kommunale serviceloft dækker over det beløb, som kommunerne må bruge på et år på service til borgerne.

Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen. I år er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner.

Så hvad kan kommunerne bruge milliarderne til, når der samtidig er et serviceloft, der begrænser, hvor mange penge de må bruge?

- Vi giver flere penge ud til kommunerne, så man kan sikre velfærden. Mange har sagt, at de har haft et serviceloft, men at de ikke har haft råd til at give den service, de egentlig har lov til, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på dagens pressemøde, hvor den nye aftale blev annonceret.

Fløjpartierne ville ikke være med

Mandag aften forlod Dansk Folkeparti forhandlinger på grund af netop uenigheder om serviceloftet.

- Det største element, der har skilt os, er, at man ikke vil kigge på servicelofterne, sagde Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen mandag aften.

Serviceloftet er et maksimumsbeløb, kommunerne på et år må bruge på service til borgerne. Det bliver aftalt mellem den siddende regering og kommunerne hvert år. Det sker i forbindelse med forhandlingerne om kommuneøkonomien for det kommende år.

Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen. I 2020 er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner.

Enhedslisten er heller ikke en del af aftalen. Partiet mener, at den medfører nedskæringer i kommuner, som i forvejen har det svært. Det skrev Peder Hvelplund på Twitter mandag. Han er næstformand for Enhedslistens folketingsgruppe.

Tumultarisk forløb

Den tidligere regering måtte opgive at lande en aftale om at reformere udligningssystemet, men nu er det altså lykkedes den socialdemokratiske regering.

Det skete dog ikke helt uden tumult. Inden coronakrisens indtog kidnappede opmærksomheden fra politikere, medier og borgere var en række uheldige sager i forhandlingerne om udligningsreformen nemlig på dagsordenen.

Her kom det nemlig frem i Jyllands-Posten, at regeringen i det skjulte havde lagt planer om at bruge ting fra forhandlingerne til offentligt at angribe Venstre.

Til citat har Jakob Ellemann-Jensen udtalt, at Venstres tillid til regeringen 'ligger på et meget lille sted' og samtidig krævet - og fået - en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Det endte blandt andet med en aftale om, at forhandlingerne i Finansministeriet herefter kun skulle foregå med repræsentanter fra regeringen til stede. Altså ingen ordførere eller embedsmænd.

Udspillet modtog derudover kritik af oppositionen for, at Regeringen havde for stor fokus på at 'belønne' kommuner, der havde en socialdemokratisk borgmester.

I forbindelse med den nu vedtagne aftale har Socialdemokratiet og Venstre indgået en tillægsaftale af forligsmæssig karakter.

Den forpligter begge partier på, at de ikke fremover må lave grundlæggende ændringer i udligningssystemet uden at være enige.

Artiklen opdateres...