Nyt udligningssystem: Så mange millioner får eller afgiver din kommune

Et politisk flertal er blevet enige om en ny kommunal udligningsreform. Her får du overblikket over, hvad det får af betydning for netop din kommune.

Finansminister Nicolai Wammen præsenterer ny aftale om kommunal udligning med Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Regeringen, Venstre, Radikale, SF og Alternativet er blevet enige om en reform af den kommunale udligning, hvor særligt to østjyske kommuner rammes hårdt.

Skanderborg Kommune skal af med hele 42,8 millioner kroner, mens Favrskov Kommune skal aflevere 20,1 millioner kroner, hvilket er relativt meget i forhold til det samlede beløb borgerne i kommunen betaler i SKAT.

Aarhus Kommune er den kommune der skal aflevere flest millioner i landsdelen. De kommer til at aflevere 78,3 millioner.

Læs også I dag begraves Yahya Hassan

Udligningsreformen ændrer på den måde, hvor på man fordeler penge kommuner imellem.

Kommunerne bidrager med store millionbeløb til en samlet pulje, hvor efter pengene omfordeles, så velstillede kommuner modtager mindre, og mindre velstillede kommuner modtager mere. 

TV2 ØSTJYLLAND giver dig her det store overblik over, hvordan din- og de andre østjyske kommuner påvirkes af reformen.

Sådan påvirker udligningsreformen de østjyske kommuner.

Vindere og tabere i Østjylland

Der er flere østjyske kommuner, der kommer til at afgive markant flere penge til udligning fremover, end det hidtil har været tilfældet.

Det gælder kommunerne Aarhus, Skanderborg, Horsens og Favrskov.

I det oprindelige udspil, som regeringen kom frem med sidst i januar, var planerne dog noget mere dystre.

Her fremgik det blandt andet, at Skanderborg skulle af med hele 55 millioner kroner. De 'slipper' nu med 42 millioner kroner. Favrskov Kommune stod også til at afgive 40 millioner kroner, mens de nu altså 'slipper' med 20 millioner kroner.

Læs også Borgmester efter mavepuster i Odder: - Jeg er meget glad for ny aftale

For Odder Kommune får det ikke den helt store betydning. Med den nye aftale skal de betale 50.000 kroner mere årligt. Det svarer til 2 kroner pr. indbygger, de skal betale mere.

Trods et regnskab, der godt og vel går i nul er det alligevel en meget lykkelig og lettet borgmester, der kort inden middag modtog nyheden. 

Efter regeringens udspil til en aftale tilbage i januar stod Odder Kommune nemlig over for at skulle betale 10 millioner kroner ekstra.

- Jeg er meget glad for, at det er gået i den retning, meget. Vi slipper noget billigere end udspillet. Der er jo en verden til forskel på at lægge budget på at skulle finde yderligere 10,5 millioner eller ej, Siger Uffe Jensen (V), borgmester i Odder Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

00:36

Video: Her kan du få udligningssystemet forklaret på et halvt minut.

Luk video

I den anden af skalaen medfører aftalen, at flere af de østjyske kommuner kommer til at modtage enorme millionbeløb, når puljerne med udligningspengene skal fordeles.

I både Syddjurs-, Norddjurs- og Randers Kommune står man alle steder til at modtage over 50 millioner kroner. Randers er i denne sammenhæng højdespringeren, der står til at modtage 81,7 millioner kroner.

Også Samsø kan i lyset af deres indbyggertal på under 4.000 mennesker se frem til en enorm håndsrækning, når de modtager 16,2 millioner kroner.

Kommuner markeret med rødt skal bidrage med mere, mens kommuner markeret med grønt skal modtage mere. Foto: Social- og indenrigsministeriet

Aftalens øvrige hovedpunkter

Den nye aftale medfører, at 19,3 milliarder kroner bliver flyttet fra rige til fattige kommuner. Milliarderne går, som regeringen havde lagt op til i sit udspil, primært fra by mod land.

I alt skal 25 kommuner skal aflevere penge, mens de resterende 73 kommuner får tilført penge med reformen.

Efter regeringen præsenterede sit forslag til et nyt udligningssystem tilbage i januar, er der i løbet af de nye forhandlinger blevet foretaget en række ændringer.

Aftalen ser i grove træk således ud:

  • Som et af hovedpunkterne får kommuner, der taber på reformen, lov at hæve skatten. Andre kommuner kan få tilskud til at sænke skatten tilsvarende.
  • Der flyttes i alt 1,4 milliarder kroner til Danmarks 30 yderkommuner.
  • Udligningen for kommuner, der har mange udlændinge, justeres. Det samlede tilskud til kommunernes håndtering af udlændinge reduceres til det halve.
  • Der indføres loft over indtægter fra parkering på 320 kroner per indbygger. Modregning af indtægter under loftet afskaffes.
  • Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner hæves fra 200 millioner kroner til 350 millioner kroner.
  • Der afsættes fem millioner kroner årligt per boligområde, der har særlig høj kriminalitet. For områder større end 5000 beboere udgør tilskuddet ti millioner kroner årligt.
  • Nogle kommuner kæmper med meget udsatte familier på socialområdet. Derfor ændres systemet, så flere sager kan blive omfattet af refusionen, som gøres højere end i dag.
  • Der ændres ikke i kommunernes serviceloft, så kommunerne kan bruge flere penge på den kommunale service.

Loft over vældfærdsservice står uændret

Der bliver ikke foretaget ændringer i kommunernes serviceloft i den udligningsreform for landets 98 kommuner, som regeringen tirsdag har fået samlet et bredt politisk flertal bag. 

Det kommunale serviceloft dækker over det beløb, som kommunerne må bruge på et år på service til borgerne. 

Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen. I år er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner.

Læs også Politikere går ind i personalesag: Fredberg-fyring splitter Venstre

Så hvad kan kommunerne bruge milliarderne til, når der samtidig er et serviceloft, der begrænser, hvor mange penge de må bruge? 

- Vi giver flere penge ud til kommunerne, så man kan sikre velfærden. Mange har sagt, at de har haft et serviceloft, men at de ikke har haft råd til at give den service, de egentlig har lov til, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på dagens pressemøde, hvor den nye aftale blev annonceret.

Fløjpartierne ville ikke være med

Mandag aften forlod Dansk Folkeparti forhandlinger på grund af netop uenigheder om serviceloftet.

- Det største element, der har skilt os, er, at man ikke vil kigge på servicelofterne, sagde Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen mandag aften.

Serviceloftet er et maksimumsbeløb, kommunerne på et år må bruge på service til borgerne. Det bliver aftalt mellem den siddende regering og kommunerne hvert år. Det sker i forbindelse med forhandlingerne om kommuneøkonomien for det kommende år.

06:40

VIDEO: Skanderborg Kommune ender med at afgive 42 millioner i den nye udligningsreform. Et hårdt slag, men i det oprindelige forslag fra regeringen var meldingen endnu mere dyster. Vi fulgte borgmesteren den dag i januar, hvor den hårde besked landede.

Luk video

Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen. I 2020 er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner.

Enhedslisten er heller ikke en del af aftalen. Partiet mener, at den medfører nedskæringer i kommuner, som i forvejen har det svært. Det skrev Peder Hvelplund på Twitter mandag. Han er næstformand for Enhedslistens folketingsgruppe. 

Tumultarisk forløb

Den tidligere regering måtte opgive at lande en aftale om at reformere udligningssystemet, men nu er det altså lykkedes den socialdemokratiske regering.

Det skete dog ikke helt uden tumult. Inden coronakrisens indtog kidnappede opmærksomheden fra politikere, medier og borgere var en række uheldige sager i forhandlingerne om udligningsreformen nemlig på dagsordenen.

Her kom det nemlig frem i Jyllands-Posten, at regeringen i det skjulte havde lagt planer om at bruge ting fra forhandlingerne til offentligt at angribe Venstre.

Læs også 75 år siden: Da Store Torv dannede rammen om et blodbad

Til citat har Jakob Ellemann-Jensen udtalt, at Venstres tillid til regeringen 'ligger på et meget lille sted' og samtidig krævet - og fået - en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Det endte blandt andet med en aftale om, at forhandlingerne i Finansministeriet herefter kun skulle foregå med repræsentanter fra regeringen til stede. Altså ingen ordførere eller embedsmænd.

Udspillet modtog derudover kritik af oppositionen for, at Regeringen havde for stor fokus på at 'belønne' kommuner, der havde en socialdemokratisk borgmester.

I forbindelse med den nu vedtagne aftale har Socialdemokratiet og Venstre indgået en tillægsaftale af forligsmæssig karakter.

Den forpligter begge partier på, at de ikke fremover må lave grundlæggende ændringer i udligningssystemet uden at være enige.

Sådan så fordelingen i udligningssystemet ud i 2019:

Får: 

Horsens Kommune: 335 millioner kroner, svarende til 3.715 kr. pr. indbygger.

Norddjurs Kommune: 326 millioner kroner, svarende til 8.674 kr. pr. indbygger.

Randers Kommune: 511 millioner kroner, svarende til 5.222 kr. pr. indbygger.

Samsø Kommune: 26 millioner kroner, svarende til 7.231 kr. pr. indbygger. 

 

Giver:

Syddjurs Kommune: 41 millioner kroner, svarende til 965 kr. pr. indbygger. 

Aarhus Kommune: 990 millioner kroner, svarende til 2.867 kr. pr. indbygger. 

Skanderborg Kommune: 329 millioner kroner, svarende til 5.320 kr. pr. indbygger.

Silkeborg Kommune: 176 millioner kroner, svarende til 1.901 kr. pr. indbygger. 

Odder Kommune: 55 millioner kroner, svarende til 2.400 kr. pr. indbygger. 

Favrskov Kommune: 147 millioner kroner, svarende til 3.045 kr. pr. indbygger.

 

Kilde: Social- og indenrigsministeriet.

Artiklen opdateres...