Hættetrøje til børn tilbagekaldes: Risiko for kvælning under leg
Firmaet Diadora S.p.A har konstateret en produktionsfejl i en hættetrøje til børn, og derfor tilbagekaldes hættetrøjen nu i hele Europa.
En hættetrøje til børn fra det italienske firma Diadora S.p.A indeholder lange snore i hætten omkring halsregionen, som kan udgøre en kvælningsrisiko for børn, særligt under aktiv leg
Det skriver Sikkerhedsstyrelsen på sin hjemmeside.
Firmaet mener, at deres hættetrøje med varenummer 102.172728, kan være farlig for børn under eksempelvis leg.
Derfor tilbagekalder Diadora S.p.A hættetrøjen i hele Europa.
Det italienske firma beder alle kunder om at stoppe brugen af hættetrøjen omgående, og de opfordrer alle kunder til at returnere hættetrøjen til den butik, hvor den er købt.
Forhandlere af hættetrøjen i Danmark:
- Sport Scandinavia ApS
- Fårup Sommerland A/S
- FC Nordsjælland A/S