Færre nye smittede i Østjylland den seneste uge: Se i hvilke kommuner

I den forgangne uge blev der fundet mindre end halvt så mange nye smittede i Østjylland som i ugen før.

Smittetrykket i Østjylland falder. Det viser de nyeste tal klart og tydeligt og det bekræfter Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og en af landets førende virusforskere.

- Smittetrykket er lavt. Der er ikke ret meget virus her. Det betyder, at der ikke er ret mange, som bliver indlagt på hospitalet og dermed heller ikke ret mange, som er voldsomt syge, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

- Alt i alt er det tegn på, at det heldigvis går den rigtige vej med smittetryk og virus i vores område. Vi har styr på virus.

- Det går den rigtige vej i vores område, siger ledende overlæge Lars Østergaard. 
- Det går den rigtige vej i vores område, siger ledende overlæge Lars Østergaard. 

Nul indlagte på intensiv

Søndag eftermiddag blev den foreløbigt sidste patient med COVID-19 flyttet fra intensiv afdelingen på Aarhus Universitetshospital til covid-afsnittet på Afdelingen for Infektionssygdomme.

- Der er ingen med COVID-19 i respirator i Skejby lige nu, sagde Lars Østergaard søndag aften til TV2 ØSTJYLLAND.

Om det fortsat er tilfældet, at ingen er indlagt på intensiv på Aarhus Universitets Hospital, ønsker hospitalet mandag ikke at oplyse. De henviser til reglerne om, at ingen patienter må kunne genkendes, når der er tale om meget få patienter. 

Færre nye smittede

Ser man på tallene, ses det også tydeligt, at der den seneste uge er fundet markant færre nye smittetilfælde i Østjylland. Og det på trods af, at der er skruet op for antallet af test. 

I begyndelsen af maj blev der til sammen fundet 40 nye smittede med COVID-19 på en uge i de østjyske kommuner Horsens, Odder, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Aarhus, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs og Randers. 

I sidste uge blev der kun fundet 15 nye tilfælde. 

Her kan du se, hvordan de nye smittetilfælde fordeler sig i de østjyske kommuner. 

Samsø, Odder og Norddjurs Kommuner har ifølge Serum Instituttet haft færre end 10 smittetilfælde og for at de smittede ikke kan identificeres i statistikkerne bliver der ikke offentliggjort data for de kommuner. 

Ser man på, hvor der gennemsnitligt bliver fundet flest nye smittetilfælde pr. dag, så har Aarhus de seneste 14 dage været hårdest ramt. 

 

IMG_Parkour224

play Moumen hopper fra mur til mur - lader sig ikke styre af usynlige regler

lægehelkiopter akuthelikopter helikopter

Person fløjet på hospitalet efter frontalt sammenstød

regn regnvejr

play Kraftig torden har på ny kurs mod Danmark

politibil

Ungt kærestepar i slagsmål: Pludselig gik de amok på politiet

20200925-111922-L-1920x1280we

play Regnen vælter ned over Østjylland

elledning ledning el elektricitet strøm elmast

20.000 ramt af strømafbrydelse søndag morgen

Dagens mest læste