Biskop: - Begravelser kan udskydes

Den afdøde kan blive kremeret og opbevaret i en urne, som først nedsættes i jorden, når det igen bliver muligt at samle mange til en afskedsceremoni.

Uanset om den afdøde skal bisættes eller begraves, vil mindehøjtideligheden skulle foregå i en reduceret udgave og under skærpede hensyn til hygiejne. Arkivfoto. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

Hvis du mister én af dine kære i de kommende uger, vil begravelsen blive markant anderledes end før corona-virussen og med langt færre mennesker.

Derfor tilbyder danske kirker nu mulighed for at udskyde begravelser og bisættelser, til efter at pandemien har lagt sig herhjemme.

Dette vil foregå ved, at den afdøde bliver kremeret og derefter opbevaret i en urne, som først nedsættes i jorden med en mindehøjtidelighed og jordpåkastelse, når det igen bliver muligt at samle mange mennesker til en afskedsceremoni.

Læs også Alle konfirmationer bliver udskudt til efter pinsen

Der er normalt mulighed for at have afdøde liggende i køleboks i otte dage. Et tidsrum, som kan forlænges til 14 dage, men ikke længere.

Ifølge biskop i Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen kan begravelser stadig finde sted, men under skærpede forhold med langt færre mennesker, end der måske ønsker at deltage. Derfor kan en udskydelse være en oplagt mulighed.

- De, som ønsker deres afdøde kistebegravet, kan selvfølgelig stadig få deres ønske opfyldt. Men hvis man ønsker at give plads til en større mindehøjtidelighed, er det en mulighed at udskyde ceremonien ved i stedet at kremere den afdøde og få urnen opbevaret til senere, siger biskop i Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Hvis man ønsker at give plads til en større mindehøjtidelighed, er det en mulighed at udskyde ceremonien.

Henrik Wigh-Poulsen, biskop, Aarhus Stift

Covid-19 har allerede kostet de første fire menneskeliv i Danmark. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 10. marts forventes virussen i første bølge at koste mellem 1.680 og 5.600 danskere livet. Det vil efter al sandsynlighed sætte ikke bare sundhedsvæsenet, men også kirkerne, som skal begrave de døde, under pres.

Størsteparten af danskerne bliver kremeret og derefter bisat, men der er stadig en stor del, særligt på landet og i den ældre del af befolkningen, hvor kistebegravelser er udbredte. Uanset om den afdøde skal bisættes eller begraves, vil mindehøjtideligheden altså skulle foregå i en reduceret udgave og under skærpede hensyn til hygiejne.

Ifølge biskop Henrik Wigh-Poulsen kan begravelser stadig finde sted, men under skærpede forhold med langt færre mennesker, end der måske ønsker at deltage. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Begravelser for mere end 10

Ifølge biskop Henrik Wigh-Poulsen er begravelser undtaget myndighedernes seneste regler om forbud mod forsamlinger på mere end 10 personer.

- Det bliver vurderes lokalt, hvor mange der kan være i hver kirke, og det arbejde er provstierne, præsterne og de enkelte menighedsråd lige nu i gang med at udføre. I nogle kirker kan der måske være 25 med god afstand til hinanden på bænkene, i andre kan der være 40.

- Det vil vi selvfølgelig tale med de efterladte om. Vi vil også lade dem afgøre, hvem der i givet fald skal inviteres, så ingen går forgæves og får en afvisning i døren. Den situation ønsker vi ikke.

Læs også Hvad med dåb og bryllupper? Sådan gør kirken i en virustid

Ved indgangen til kirken vil der også være afspritning, ligesom en kirketjener vil være til stede og tælle, hvor mange der kommer ind, så retningslinjerne bliver holdt. 

Retningslinjerne er udarbejdet af landets 10 biskopper og Kirkeministeriet. Ifølge disse retningslinjer er alle kirkelige handlinger sat på så lavt blus som muligt. Dåb og vielser er så vidt muligt aflyste, men der kan foretages for eksempel nøddåb.

Konfirmationer er udskudt til efter pinse, og gudstjenester om søndagen er aflyste. I stedet bliver gudstjenesterne flere steder holdt via Facebook eller på Youtube.

- Jeg har det forfærdelig skidt over, at vi som kirke ikke kan tilbyde de handlinger, som vi plejer, og at vi skal holde vores kirker lukkede for de mennesker, der har behov for den. Men situationen er vi alle fælles om. Det er en nødstilstand, som vi må forholde os til, siger Henrik Wigh-Poulsen.