Så billigt er det måske at lave Jyllands største sø
Kolindsunds Venner kommer med nyt bud på, hvad det måske koster at købe landmændenes jord i Kolindsund. 308 millioner er startprisen.
For 149 år siden var det Jyllands største sø. I dag er det noget af Djurslands bedste landbrugsjord, men naturelskere og miljøkæmpere kan ikke få øjnene væk.
De vil slukke pumperne og genetablere Kolindsund og igen gøre det til Jyllands største sø.
- Vandspejlet fra kanalen ser jeg bredt ud over hele Kolindsund og næsten helt ind til Grenaa, siger Thøger Pauli, sekretær for foreningen Kolindssunds Venner og byrådskandidat for Enhedslisten i Syddjurs.
Ønsket er næsten lige så gammelt som pumperne, der holdet området tørt, men helt nyt er foreningens bud på prisen.
- Der er mange myter om, hvad det vil koste at gendanne Kolindsund, og der bliver snakket om den ene milliard efter den anden. Nu kommer vi med noget fakta, siger Thøger Pauli til TV2 ØSTJYLYLAND.
Konkret har foreningen opgjort ejendomsvurderingen for de 14 største gårde i sundet.
De ejer tilsammen 89 procent af jorden, og den samlede vurdering for den offentlige ejendomsvurdering lyder på 308,6 millioner kroner.
- Det er ikke så dyrt, som man går og tror. Vurderingssummen er nogenlunde det, som jord og ejendomme bliver handlet for her i området, og vi mener, at det er et realistisk bud, siger han.
Hvad med nedrivning af bygninger, omlægning af vejanlæg med mere?
- Det er klart, at det også koster penge, og det har vi ikke vurderet her, men optællingen af prisen for jorden er en god start. Gendannelsen vil være til fordel for naturen, klimaet og biodiversitet, siger Thøger Pauli fra Kolindsunds Venner.
Landboforening: - De må regne om igen
Hos Djurslands Landboforening kan formand Hans Gæmelke godt forstå, at Kolindsunds Venner laver regnestykket, men ifølge ham, består det ikke eksamen.
- Den offentlig vurderingspris kan man ikke bruge til noget, siger han og uddyber:
- Mange af landmændene har jorden som en del af deres animalske produktion, hvor der er bestemte krav til arealer, så hvis de skulle sælge jorden, kunne de være nødt til at lukke deres bedrift. Det ville koste væsentligt mere.
I en artikel fra 2006 udtrykte samme formand sig positiv over for en naturgenopretning af Kolindsund, men både dengang som nu er det med et klart forbehold.
- Det skal være på ordentlige præmisser, der respekterer lodsejerne, siger Hans Gæmelke.
1, nej 2 milliarder
Syddjurs' tidligere borgmester Claus Wistoft kom også med et bud på en pris, da han på direkte tv stod i gummistøvler på en af de berørte marker i 2017.
- Mit eget personlige gæt med baggrund til kendskab til området, da jeg selv har drevet landbrug her i 22 år, det vil nok være en milliard eller noget i den stil, sagde han med en paraply i hånden.
Dagen efter opjusterede han det selv på sin Facebook-side til to milliarder. Selv har han aldrig set ordentligt gennemarbejdet på, hvad det reelt ville koste.
- Der skal ordentlige beregninger til. Hvad skal der ske med alle bygningerne i sundet, hvad med vejene og de mange kabler, siger han og fortsætter:
- Og de offentlige ejendomsvurderinger siger ikke noget i selv. Landmændene vil tabe indtjening, og man kunne eventuelt bruge teknikken fra minkkompensationen, hvor folk også fik fjernet deres erhverv, siger Claus Wistoft.
Forening: - der er stadig langt til 1 mia. kr.
Hos Kolindsunds Venner fastholder Thøger Pauli, at deres regnestykke er relevant.
- Jeg vil da gerne se, hvad prisen vil blive for at kompensere for tabt erhverv fremadrettet. Der er altså langt op fra ejendomsvurderingerne og til én milliard kroner, og så vil man forgylde sundbønderne, og det lyder voldsomt, siger han og fortsætter:
- Men selvfølgelig skal bønderne skal have en ordentlig og fair kompensation, og grundlæggende er det en god forretning at gendanne søen med kommende turistindtægter og andre fordele.
