VIDEO: Vækst – men ikke for hele Favrskov
Spidskandidaterne i Favrskov Kommune mødtes tirsdag eftermiddag i en direkte debat forud for kommunalvalget.
Favrskov er en kommune i vækst, og udviklingen sker særligt omkring de fire hovedbyer Hadsten, Hammel, Hinnerup og Ulstrup. Men findes der en balance, så væksten bliver jævnt fordelt mellem byerne?
Det var et af de spørgsmål, politikerne i Favrskov Kommune blev konfronteret med, da de tirsdag eftermiddag stillede op i en valgdebat arrangeret af TV2 ØSTJYLLAND.
Du kan se hele debatten i videoen øverst i artiklen. Tirsdag aften sendes den også i fuld længde på TV2 ØSTJYLLANDs egen kanal.