Se hele valgdebatten fra Norddjurs Kommune
Spidskandidaterne i Norddjurs Kommune mødtes torsdag eftermiddag i en direkte debat forud for kommunalvalget.
Takket være en hård genopretningsplan er Norddjurs Kommune kommet ud af en økonomisk krise. Men besparelserne har gjort ondt.
Konsekvenserne af genopretningen samt udviklingen af landdistrikterne er nogle af de spørgsmål, de lokale politikere blev konfronteret med, da de torsdag eftermiddag stillede op i en valgdebat. Debatten var arrangeret af TV2 ØSTJYLLAND og foregik i Kattegatcentret i Grenaa.
Valgdebatten blev sendt live på Facebook og kan ses nedenfor i denne artikel. Torsdag aften kl. 20 sendes den også i fuld længde på TV2 ØSTJYLLANDs egen kanal, ligesom den kan ses ovenfor i denne artikel.