Lav valgdeltagelse skuffer
Stemmeprocenten i Randers Kommune ligger lavere end kommunalvalget i 2017. Det er et kæmpe dyk, siger valgforsker.
Stemmeprocenten i Randers Kommune er noget lavere i år sammenlignet med kommunalvalget i 2017.
- Vi kan se på resultatet, at vi ligger på 64,3 procent. Det er væsentlig under 2017, hvor vi lå på 70,7 procent, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også:
Kommunaldirektøren kan se, at borgerne har fulgt anbefalingerne og spredt deres afgivne stemmer i løbet af dagen, hvor stemmeprocenten lå højt.
Derfor håbede kommunaldirektøren, at tendensen ville fortsætte til aften. Men det gjorde den ikke.
- Det synes jeg selvfølgelig er lidt skuffende. Vi har både med nationale medier og lokalt gjort rigtigt meget for at kommunikere ud til borgerne, at vi opfordrer dem til at stemme.
- Så det havde vi selvfølgelig håbet, at endnu flere var kommet for at stemme. Men jeg er selvfølgelig glad for, at 64,3 procent har stemt, siger Jesper Kaas Schmidt.
Generel tendens
At stemmeprocenten ligger på 64,3 procent i Randers Kommune er et kæmpe dyk, siger valgforsker Roger Buch.
- Det er faktisk det, man kan se ud over landet. At det ser ud som om, at det er tendensen. Stemmeprocenten er faldet tre, fire, fem procentpoint, siger Roger Buch.
En stikprøve foretaget af nyhedsbureauet Ritzau viser, at kommunalvalget ser ud til at ende med en lavere valgdeltagelse på landsplan. I 11 ud af 12 kommuner har haft faldende valgdeltagelse i forhold til kommunalvalget i 2017.
I Norddjurs Kommune havde 66,25 procent af de stemmeberettigede afgivet deres stemme. Det er tre procent lavere end i 2017.
I Aarhus Kommune ligger valgdeltagelsen på 68,2 procent. I 2017 lå den på 70,6 procent.
Frygt for corona er årsagen
Den kommunale valgdeltagelse er normalt fuldstændig stabil, siger Roger Buch. Derfor ser han ikke nogen anden forklaring end, at det er frygten for corona, der spøger.
- Det er frygten for corona, som har fået nogen til at blive hjemme, siger Roger Buch.
I forhold til hvilke partier, det går ud over, peger valgforskeren på Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, da det er dem, der har fat i de ældre vælgere.
Det er formentlig de ældre, der ikke er mødt op, vurderer valgforskeren.
