TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
21. dec 2019, kl. 14:15
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Shiela bragede ind i husmur: - Et mirakel jeg overlevede

27-årige Shiela Pour var sikker på, hun skulle dø, da hun onsdag aften kører galt. Men hun overlever og har ændret sit livssyn.

Shiela Pour fra Hammel var involveret i en voldsom trafikulykke onsdag aften. I dag er hun bare lykkelig for at være i live.
Shiela Pour fra Hammel var involveret i en voldsom trafikulykke onsdag aften. I dag er hun bare lykkelig for at være i live. Foto: Privat
  • MAOT 2
    Mads Otte
    Lokalreporter i Favrskov Kommune

Man siger altid, at der er begivenheder i ens liv, der vil være skelsættende for resten af det. Sådan en oplevede 27-årige Shiela Pour fra Hammel onsdag aften.

Her kommer hun kørende på landevejen fra Randers mod hjemmet i Hammel, da hun pludselig mister herredømmet over bilen.

quote
Pludselig ser jeg det her kæmpe hus foran mig og lukker bare øjnene.
Shiela Pour, Hammel

- Jeg ved ikke, hvad der skete. Det føltes vildt glat, og bilen svingede bare fra højre til venstre. Jeg kunne slet ikke styre den, fortæller Shiela Pour til TV2 ØSTJYLLAND.

- Da jeg forsøgte at bremse, blev situationen kun værre, fortsætter hun.

'Kan det virkelig passe, jeg skal dø nu?'

Shiela kommer kørende på landevejen mellem byerne Ulstrup og Hvorslev, men da hun til sidst træder hårdt på bremsen, er der ikke længere asfalt under hjulene.

Hun ender på en mark, hvor græsset er vådt og langt.

- Jeg havde håbet på, at marken ville tage noget af farten, men det skete ikke. Pludselig ser jeg det her kæmpe hus foran mig og lukker bare øjnene, siger hun.   

collage_sebbe.jpg
Læs også:
Femårig dreng fortsat indlagt efter halloween-ulykke: Nu samler by ind

I det øjeblik går der skræmmende mange tanker gennem den unge kvindes hoved:

'Kan det virkelig passe, jeg skal dø nu?' 'Det er da godt, jeg ingen børn har.' 'Heldigvis har jeg haft mange gode samtaler med min familie og venner.' 'Min kæreste ved, at jeg elsker ham.'

Shielas ben bærer i dag stærkt præg af ulykken onsdag aften. 
Shielas ben bærer i dag stærkt præg af ulykken onsdag aften.  Foto: Privat

Husets ejer var sygeplejerske

Hun når også at tænke på de ting, som hun ville gå glip af, hvis livet skulle slutte lige der på marken. Hun ville aldrig nå at blive 30 år og aldrig få sit drømmebryllup.

Undervejs i tankemylderet lyder det store brag af metal mod mursten. Men Shiela kan åbne øjnene bagefter.

quote
Flere gange siger ambulanceredderne til mig, at jeg ikke aner, hvor heldig jeg har været.
Shiela Pour, Hammel

- Jeg kan mærke, at min ene fod gør vildt ondt, så jeg kan ikke være død. Det er et mirakel, jeg overlever. Jeg kan slet ikke forstå det, forklarer hun i dag.

Heldigt for Shiela er ejeren af huset, hun har påkørt, til daglig sygeplejerske på Regionshospitalet i Randers, og kvinden tager sig godt af den forulykkede og chokerede Shiela.

'Slap' billigt fra ulykken

Kort efter ankommer ambulancen og kører hende til akut behandling.

- Flere gange siger ambulanceredderne til mig, at jeg ikke aner, hvor heldig jeg har været, fortæller Shiela Pour.

Ulykken skete nær Ulstrup mellem Randers og Hammel. 
Ulykken skete nær Ulstrup mellem Randers og Hammel.  Foto: Google Maps

Og heldig det har hun været. Sheila er 'sluppet' med en knust højre fod og ankel, en øm ryg og nakke samt bøjede og brækkede ribben.

Den knuste fod og ankel er nu fyldt med skruer, men det er ingenting i forhold til, hvad der kunne være sket.

Har ændret livssyn

Ulykken har fået den unge kvinde fra Hammel til at ændre sit livssyn.

For man ved ikke, hvad man har, før man er ved at miste det, lyder det fra hende.

Læs også:
Kristian blev lam i ulykke: Med hjælp fra vennerne kan han cykle igen

- De småting i hverdagen, som tidligere kunne irritere, skal fylde mindre nu. En der snyder foran i køen, ingen mælk i køleskabet og lignende. Der er meget mere i livet, og vi bruger det ikke nok, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Shiela er overbevist om, at hun aldrig vil glemme ulykken og dens betydning. Hun håber også, at andre kan lære af hendes nye livssyn.

Sætter pris på livet

- Jeg skal på ingen måde bestemme, hvordan andre skal leve, men jeg synes ikke, at triste miner skal fylde i mit liv længere, forklarer Shiela og fortsætter:

- De små ting skal ikke tages for givet. Jeg vil fremover sætte langt mere pris på bare at sidde med familien og hygge.

quote
De småting i hverdagen, som tidligere kunne irritere, skal fylde mindre nu. Der er meget mere i livet, og vi bruger det ikke nok.
Shiela Pour, Hammel

Shiela Pour driver til daglig Shiela's Café & Brasserie i Hammel. I det kommende lange stykke tid tager familien over.

For hun må ikke støtte på benet i seks uger, og herefter venter en lang genoptræning.

Heller ikke den får dog Shiela til at rynke på næsen, for hun er i live.

facebook twitter mail

Mest sete

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • Tørke

    Efter ugers tørke: Vandværk indfører restriktioner

  • Asbest

    Beboere frygter flyvende asbest: Pludselig blev område spærret af

  • Royale på besøg i Aarhus

    Her er planen for dobbelt royalt besøg

  • storke storkeunger

    Særsyn: To storkepar har fået unger

  • spionkamera på toilet wc kamera Aarhus Gymnasium grafik

    17-årig bortvist efter fund af skjult kamera på toilet

  • Mikkel og ringen

    Uheldige Mikkel har mistet sin vielsesring for anden gang

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • skt hans

    Sankthansbålet hænger i en tynd tråd

  • Brandvæsen, 112, brandbil

    Lastbil med ild i ladet antændte flere brande

  • 20230606-203130-L-8640x5760ma

    Voldsom tørke presser vandværker

  • IMG_9707

    Politiet efter dødsulykke: Smal, snoet vej med dårligt udsyn

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • vejarbejde E45

    Vanvidsbilist blæste forbi vejarbejde - nu ryger bilen

  • Palle Lumby Holmsø Resort

    Palle er flyttet på spritnyt resort: - Jeg tror, det er et sted, man bliver yngre med årene

  • Liveblog
    frank drabssag

    Frank-sagen: De tiltale afgiver forklaring

  • Kirkestien Allingåbro

    Blotter på spil - to kvinder forulempet

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.