Snart kan de blæse i fløjten i Horsens

Horsens Kommune får nu en whistleblower-ordning. Det skal nemlig være muligt at sladre anonymt om kritisable forhold i kommunen.

I Randers Kommune fik en tidligere socialrådgivers indberetninger store konsekvenser i Familieafdelingen. Arkiv

Hvordan forhindrer man magtmisbrug, korruption og nepotisme? Et af værktøjerne er en whistleblower-ordning. Så kan medarbejdere, der opdager noget betænkeligt eller ulovligt, anonymt skrive til en krypteret mail.

Nu er Horsens Kommune efter et langt tilløb på vej med en whistleblowerordning.

Læs også Jonatan blev kun 25 år - nu oplever hans mor endnu en regering svigte

- Hvis man opdager noget ulovligt eller uhensigtsmæssigt af grov karakter, så kan man henvende sig anonymt og få sagen behandlet. Det giver god mening at give vores medarbejdere og vores samarbejdspartnere dén mulighed, siger byrådsmedlem Jakob Bille (LA), som har taget emnet op i byrådet.

01:46

VIDEO: Whistleblowerordning har gennem tiden skabt stor debat i Horsens. Hør Jakob Bille fra Liberal Alliance fortælle, hvorfor whistleblowerordningen er en god idé. Interviewet er fra d. 19. juni 2018. 

Luk video

Brug tillidsmanden eller pressen

Der er delte meninger om det nye værktøj. Socialdemokraterne er ikke vilde med ideen, men borgmesterpartiet er for en gangs skyld i mindretal i byrådet.

Læs også Brandmænd hædret efter dødsbrand: - Det var meget overvældende

- Ofte kommer whistleblowerordninger på baggrund af en konkret sag, hvor man ikke lytter til folks bekymringer. Men det er jo ikke tilfældet her i Horsens. Her kan man tale med sin tillidsmand og sin leder, og er man ikke tryg ved det, kan man gå til lokalpolitikere og til pressen - og i sidste ende politiet, siger 2. viceborgmester Andreas Boesen (S). 

Skeptiske medarbejdere

HK’ernes tillidsrepræsentant, Lotte Møller Jensen, er også helst fri for ordningen.

- Jeg synes, vi har en åben og tillidsfuld samarbejdskultur, hvor man trygt kan gå til tillidsrepræsentanten eller sin nærmeste leder. Nu får vi så en ordning, som mest er symbolpolitik. Jeg tror ikke, den vil blive brugt ret meget, siger hun.

Læs også Forældre bygger selv skolelegeplads: Gider ikke længere vente på kommunen

Horsens’ nye whistleblower-ordning kan formentlig bruges fra 1. november eller 1. december. 

Flere østjyske kommuner er med

Horsens er ikke den første østjyske kommune, der får en whistleblower-ordning. Blandt andet Aarhus, Favrskov og Randers Kommune har allerede gjort det muligt for medarbejdere at sladre anonymt om kritisable forhold i kommunen. 

01:55

VIDEO: Maj Thorsen var årsag til, at Randers Kommune oprettede en whistleblower-ordning. Men hun var langtfra fortaler for den.

Luk video