Nyt letbanestop får stor betydning for virksomheder i Grenaa
I dag blev det første spadestik til Hessel Station i Grenaa taget. Den nye station giver nye muligheder for pendlere og erhvervslivet.
I dag blev det første spadestik til Hessel Station i Grenaa taget. Den nye station giver nye muligheder til pendlere og områdets virksomheder, som får lettere ved at tiltrække ny arbejdskraft.
Store gravemaskiner lagde i dag an til opførelsen af det nye letbanestop, Hessel Station, i Grenaa. Det vækker særligt glæde blandt erhvervsfolkene i området.
Hessel Station vil nemlig gøre det meget lettere for pendlere fra Aarhus-området at stå af lige ved en af områdets mange virksomheder. Det gælder blandt andet den danske teknologivirksomhed Terma.
- Det er rigtig godt for os som virksomhed. Vi er inde i en stor vækst og skal tiltrække mange medarbejder, siger Kirsten Nielsen Sørensen, HR-direktør hos Terma til TV2 ØSTJYLLAND.
Udover Terma vil virksomhederne BP Electric og Ålsrode Smede- og maskinfabrik, der ligeledes ligger i området, også få gavn af den nye station. Det vil blandt andet gøre det lettere at rekruttere nye medarbejder, mener Kirsten Nielsen Sørensen:
Læs også
- Stationen gør en virksomhed som os meget mere attraktiv som arbejdsplads. Vi bruger allerede nu letbanen i vores rekruttering, når vi har samtaler med potentielle medarbejder, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Et godt alternativ til bilen
Også for medarbejderne kan hverdagen gå hen at blive meget lettere, når letbanen får sit indtog.
- I dag kører jeg fra Skæring til Grenaa hver morgen. I fremtiden når letbanen kører, håber jeg på, at vi måske kan spare den ene bil væk, og jeg så kan tage letbanen til og fra arbejde.
Læs også
Hvilken dato letbanen kommer til Grenaa er endnu uvist, men det forventes at blive i løbet af 2018.
Hessel Station koster 7,4 millioner kroner. De 6,1 millioner kroner er finansieret af Norddjurs Kommune, mens de resterende 1,3 millioner betales af staten.
I tilknytning til stationen bliver der anlagt parkeringspladser, overdækket cykelparkering, toiletfaciliteter og venterum.